Referat af Byrådets møde d. 27.08.2007

283. Fremtidig organisering af Vejvæsenet og Parkvæsenet

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2007-32404

Sagsfremstilling Sammenlægningsudvalget godkendte på mødet den 18. december 2006 et kommissorium for udarbejdelse af forslag til den fremtidige organisering af Parkvæsenet og Vejvæsenet, samt sammensætningen af den arbejdsgruppe, som skulle udarbejde forslaget.

Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisering er beskrevet i rapporten ” Fremtidig organisering af Vej væsenet og Parkvæsenet” af 12. april 2007.

Med forslaget til fremtidig organisering af Vejvæsenet er det forsøgt at fastholde de bedste elementer og værdigods fra de gamle organisationer og kombinere dem med nye ideer.

Der har i arbejdsgruppen især været fokus på følgende i forhold til den fremtidige organisering:

- Klar geografisk og opgavemæssig ansvarsfordeling - Uddelegering af ansvar og kompetence til de enkelte hold - Uddelegering af ansvar og kompetence til de enkelte medarbejdere - Tværgående samarbejde og kommunikation - Høj faglighed

I forslaget til organisering af Vejvæsenet har det været væsentligt at synliggøre Vejvæsenets daglige indsats - et højt serviceniveau og den gode kontakt til kommunens borgere.

Der er endvidere lagt vægt på at styrke og udbygge medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, samt at fremme fleksibilitet og det gode samarbejde ”holdene” ime llem.

Arbejdsgruppens forslag til fremtidig organisering bygger på en klar geografisk opdeling af kommunen i tre vejserviceområder og en række specialafdelinger, som arbejder sammen med vejserviceområderne om løsninger af specialiserede serviceopgaver.

Vejvæsenet forslås organiseret med en central ledelse og administration, 3 vejserviceområder og 8 specialafdelinger.

Forslaget til organisering af Parkvæsenet tager udgangspunkt i de gode erfaringer fra Parkvæsenet i Gl. Næstved med decentralisering af ansvar og kompetence til selvstyrende grupper eller teams. Parkvæsenet forslås organiseret med en ledelses- og administrationsgruppe og en række selvstyrende grupper med hver sin holdleder. Ved organiseringen af de selvstyrende grupper er der sat fokus på faglighed og effektivitet, samt klar uddelegering af ansvar og kompetencer. På baggrund af forslaget til fremtidig organisering af Parkvæsenet og Vejvæsenet anbefales det, at materielgårdene i Herlufmagle og Mogenstrup nedlægges, samt at alle decentrale pladser til oplag af materialer nedlægges.

Byrådet 27.08.2007

602

Made with FlippingBook - Online magazine maker