Bevillingerne til de igangværende arbejder på i alt 20.993.370 kr. søges overført og frigivet i 2010.
Restrådighedsbeløbene på 2.466.000 kr. søges overført til 2010, men frigivelsen af bevillingen vil blive søgt i en særskilt sag, inden anlægsarbejdet påbegyndes.
Der skal i denne sag gøres opmærksom på, at der under politikområde Ældre, er afgivet en bevilling til beboerindskud i Symfonien på i alt 2.646.000 kr. Dette burde ikke være givet som anlægsbevilling, idet udgiften af hensyn til statsrefusion, og korrekt registrering i et fagsystem er bogført på en driftskonto i 2009. Anlægsbevillingen er derfor ikke søgt overført i den samlede oversigt, og der vil ikke blive aflagt anlægsregnskab for bevillingen. Den afholdte nettoudgift i 2009 blev ca. 800.000 kr. På baggrund af overførselsbeløbene under politikområde Jord og Bygninger foreslås ligeledes følgende bevillingsændringer til oprindelig budget 2010. - Rådighedsbeløbet for 2010 vedr. salg af ejendomme, foreslås nedskrevet med 9.896.167 kr., idet at der i overførselsbeløbene fra 2009 er medtaget salgsindtægter vedr. materielgården i Mogenstrup, Skallegårdsvej 2 og Ny Holsted Gl. Skole. Salgene af nævnte ejendomme er også medtaget i budgettet for 2010. - Rådighedsbeløbet for 2010 vedr. byggemodninger af boligområder, foreslås nedskrevet med 2.138.404 kr. Restbudgettet som udgør 2.861.596 kr. er herefter til rådighed for beslutninger om byggemodninger af flere byggegrunde. - Puljen til færdiggørelse af anlægsarbejder, foreslås forhøjet med 1.500.000 kr. i 2010. I henhold til totaloversigten er der mange anlægsarbejder der kan aflægges regnskab på, hvorfor der vil være behov for en ekstra stor pulje i 2010. Puljen er afsat på driftsbudgettet. - Puljen til løbende driftsudgifter vedr. byggemodninger, foreslås forhøjet med 600.000 kr. fra 2010 og frem, idet udgiften til vedligeholdelse af grønne områder og snerydning fremover skal afholdes der. Puljen er afsat på driftsbudgettet.
Politisk behandling Økonomiudvalget 15/3-2010 Byrådet 22/3-2010
Sagens bilag Begrundelse for forslag til anlægsoverførsel for 2009 til 2010 Totaloversigt over anlægsarbejder
Indstilling Direktionen indstiller: 1. At bevillingerne til de igangværende arbejder på i alt 20.993.370 kr. søges overført og frigivet i 2010. 2. At restrådighedsbeløbene på 2.466.000 kr. søges overført til 2010 3. At rådighedsbeløbet vedr. salg af ejendomme i 2010 nedskrives med 9.896.167 kr. 4. At rådighedsbeløbet vedr. byggemodninger af boligområder nedskrives med 2.138.404 kr. 5. At driftspuljerne vedr. byggemodninger forhøjes med henholdsvis 1.500.000 kr. og 600.000 kr.
Beslutning Økonomiudvalget, 15.03.2010 Anbefales.
Byrådet 22.03.2010
212
Made with FlippingBook - Online magazine maker