Referat af Byrådets møde d. 22.03.2010

144. Planlægning af skoleåret 2010/11

Sagsbeh.: Jan Lindholm Heilmann

Sagsnr.: 2010-1213

Sagsfremstilling ”Forslag til planlægningsgrundlag for skoleåret 2010/11,” der er vedlagt som bilag som tekstdel og regneark, er forvaltningens forslag til Børneudvalget og Byrådet til fordeling og anvendelse af de i budget 2010 afsatte midler til undervisningsopgaver. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Skoleafdelingen med repræsentanter for skolelederne og Økonomiafdelingen. Jævnfør tidligere sag om børnehaveklassedannelse behandles denne sag sammen med skoleårets planlægning. Der henvises til denne sagsfremstillings beskrivelse af konsekvenser af klassedannelsen i forhold til afslag på ansøgninger om optagelse på anden skole. Sagsfremstillingen vedlægges som bilag til behandlingen i Økonomiudvalg og Byråd.

De centrale elementer i forslaget til planlægningsgrundlag er følgende:

Skolernes budget 2010 Byrådet har med vedtagelsen af budget 2010 afsat i alt 443 mio. kr. til skolernes primære drift i skoleåret 2010/11 – dvs. udgifter vedrørende undervisning til ledelse, administration, lærerlønninger, uddannelse og undervisningsmidler. Derudover er der også budgetter til pedeller, rengøring og bygningsdrift samt til behandling og kørsel vedrørende vidtgående tilbud.

Arbejdsgruppen har ved gennemgangen af 2010-budgettet konstateret, at der på flere punkter er ubalance mellem det vedtagne budget og de faktiske udgifter.

Budgettet tildeles i henhold til Byrådets beslutning om tildeling af økonomi til skolevæsnet, og danner grundlag for, at Byrådets beslutning om at Næstved Kommune kan opfylde Undervisningsministeriets vejledende timetal. Den væsentligste problemstilling ligger i, at der på grund af et faldende børnetal i skolealderen i kommunen afsættes en mindre ramme til skoleområdet. Faldet er konkret i alt på 59 børn, men dækker over et større fald blandt de ældre ”dyrere” elever og en stigning blandt de ”billigere” yngre, og da tildeling afhænger af børnenes alder, er problemet større end hvis det havde været et fald blandt de små elever alene. Samtidig betyder den konkrete fordeling af børn – skoler og årgange imellem – at der i det kommende år er 3 klasser flere end i 2009/10. Dette skyldes, at udviklingen i elevtallet på grund af tilflytning mv. betyder, at elevtallet på nogle årgange er kommet så højt op, at det betyder, at der skal oprettes en ekstra klasse. Dersom antallet af elever i klasserne fastholdes på nuværende niveau, medfører det en samlet ubalance på 5,082 mio. kr. Dersom Byrådets beslutning om antallet af børnehaveklasser i det kommende skoleår betyder oprettelse af flere end de foreslåede 43 klasser vil ubalancen øges med ca. 400.000 kr. pr. klasse i det kommende år og stige fremover Forslag til finansieringsmuligheder Forvaltningen har vurderet forskellige muligheder for at skaffe dækning for den samlede budgetmanko. Forvaltningen foreslår følgende 2 modeller til balancering af budgettet.

Den aktuelle klassedannelse bygger på en deling af klasser ved max 24 elever pr. klasse, hvilket vil medføre sammenlægning af klasser 2 steder (Sydbyskolen 3. og 7. klassetrin).

Byrådet 22.03.2010

219

Made with FlippingBook - Online magazine maker