Referat af Byrådets møde d. 22.03.2010

3. anbefaler Byrådet at vedtage forslag 2, med klassedannelse ud fra 26 elever, samlæsning af de beskrevne klassetrin på Hyllinge Skole samt øgning af holddannelsesresursen.

Udvalget ser gerne, at Byrådet ved en tværgående prioritering tilvejebringer flere midler til skoleområdet. Udvalget ser også gerne, at der afsættes en pulje til iværksættelse af udviklingsprojekter for drenge og omkring idræts- og scienceklasser.

Ordningen med de aldersintegrerede skal drøftes med de faglige organisationer.

Udvalget tager til efterretning, at der er indsendt ansøgning om dispensationer til Undervisningsministeriet vedrørende samlæste og aldersintegrerede klasser.

Særstandpunkt fra Lars Hoppe Søe/Det radikale Venstre: Klassedannelsen bør ske som hidtil ud fra 24 elever.

Udgifter til vidtgående specialundervisning bør styres fra central pulje, så normalområdet ikke berøres med øgede udgifter til vidtgående specialundervisning.

Der bør afsættes flere midler til vikardækning. De afsatte midler er utilstrækkelige.

Særstandpunkt fra Søren Revsbæk/Venstre: Anbefaler overfor Byrådet, at klassedannelse og deling sker efter hidtidigt princip med deling ved 24 i klassen, blandt andet for at være med til at sikre rummeligheden i klasserne. Finansieringen hertil findes i kvalitetsmillionen suppleret med administrative besparelser kr. 600.000,- samt det i december forelagte nettobesparelse på 1,6 mio.

Eventuel restfinansiering findes i forbindelse med den af borgmester Henning Jensen foreslåede genåbning af budgetterne.

Økonomiudvalget, 15.03.2010 Oversendes til byrådets afgørelse.

Beslutning Byrådet, 22.03.2010 Forslag fra SF om, at klassedannelsen for skoleåret 2010-2011 fastholdes på 24 elever. Forslaget finansieres af kvalitetsmillionen, samlæsning på Hyllinge Skoles børnehaveklasse og 1. klasse med i alt 24 elever og 3.-4. klasse med i alt 23 elever, 0,6 mio. kr. Øvrig finansiering tages fra det vejledende timetal. Forslaget blev forkastet med 4 stemmer for (SF), 14 stemmer imod (A, undtagen Lene Koustrup Madsen, B, Michael Rex og Vivi Jacobsen). 13 stemte hverken for eller imod (V, C, Niels Kelberg og Lene Koustrup Madsen) Forslag fra Venstre om, at klassedannelsen for skoleåret 2010/2011 sker med udgangspunkt med 24 elever i klasserne. Forslaget faldt med 15 stemmer for (V, C, B og O), 15 stemmer imod (A undtagen Lene Koustrup Madsen, F og Michael Rex) og 1 stemte hverken for eller imod (Lene Koustrup Madsen). Forslag fra Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti om, at der reduceres med 3 lektioner over et helt skoleliv. De opståede økonomiske ressourcer på 2.239.614 kr. anvendes til pædagogisk holddannelse. Dermed øges holddannelse ved en klassedannelse på max. 26 elever med i alt 3.639.614 kr. Forslaget blev vedtaget med 16 stemmer for (A, F og Michael Rex) og 15 stemmer imod (V, C, B og O).

Byrådet 22.03.2010

223

Made with FlippingBook - Online magazine maker