148. Endelig vedtagelse af lokalplan 005 for et område til butik ved Brøderupvej, Brøderup
Sagsbeh.: Marzena Anna Andersen
Sagsnr.: 2010-6498
Sagsfremstilling Teknik- og Miljøforvaltningen fremsætter lokalplanforslag 005 for område til butik ved Brøderupvej i Brøderup til endelig vedtagelse.
Lokalplanen åbner mulighed for etablering af en dagligvarebutik til lokal forsyning på maksimalt 1000 m2 ved Brøderupvej/Bakkehusene i Brøderup.
Lokalplanen er en ændring til lokalplan 2.B4.2, som udlægger området til boligbebyggelse.
Ved vedtagelsen af lokalplan 005 for butik aflyses lokalplan 2 B4.2 for det område, som er omfattet af denne lokalplan.
Lokalplanen er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 og er indeholdt i rammeområde 2.1 BE4, der udlægger arealet til boliger, institutioner, butikker mm.
Etablering af en butik til lokal forsyning inden for lokalplanområdet er ligeledes i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for detailhandel.
Forslag til lokalplan 005 har været fremlagt i offentlig høring i 8 uger. Ved udløbet af offentlighedsperioden den 12.1.2010 er der modtaget 5 indsigelser: indsigelse fra naboer, Bakkehusene 1-6, indsigelse fra købmanden i Brøderup, indsigelse fra beboer fra Harevænget, og en fra Næstved Museum. Der er desuden modtaget en indsigelse fra ejeren af ubebygget grund beliggende syd for kommende butik.
4 indsigelser havde indvendinger mod forslaget bl.a. i forhold til øget trafik og forringet udsyn fra boligerne.
Nærmere detaljer om disse fremgår af Bilag 2 Notat vedrørende indsigelser.
Der har ligeledes været afholdt borgermøde, hvor der primært var fremmødt naboer samt bygherren og bygherres konsulent, samt købmanden, Brøderupvej 1. Kort referat af mødet er vedhæftet sagen som Bilag 3. Teknik - og Miljøforvaltningen har vurderet, at indkomne indsigelser fra naboer og fra købmanden ikke giver anledning til ændringer i planen. Forslag til ændret formulering af et afsnit om Museumsloven fra Næstved Museum er medtaget i rettelsesbladet.
Forvaltningen har derudover modtaget kommentarer til indsigelserne fra bygherren. Disse er vedhæftet sagen som Bilag 4.
Lovgrundlag Lov om planlægning, kapitel 5 Lov om miljøvurdering af planer og programmer
Byrådet 22.03.2010
232
Made with FlippingBook - Online magazine maker