280. Årsresultat skolerne 2008/09
Sagsbeh.: Annette Wendt
Sagsnr.: 2009-55639
Sagsfremstilling Skolernes regnskabsår følger skoleåret. Selvforvaltningsresultat for skoleåret 2008/09 er opgjort. Hver skole har udarbejdet årsrapport, som indeholder kommentarer til det økonomiske resultat og opfølgning på årets mål. De mål, som skolerne også skal redegøre for i kvalitetsrapporten, er ikke medtaget i årsrapporten. De medtages kun i kvalitetsrapporten, så skolerne ikke skal besvare de samme spørgsmål flere gange. Kvalitetsrapporten behandlet i Udvalget for Børn og Familie i november måned. Skolerne har tilsammen 8.285.644 kr. i underskud, svarende til 1,5 % af budgettet. Underskuddet er forværret med 1.984.115 kr. i forhold til sidste år. 12 virksomheder har underskud og 17 virksomheder har overskud. Af de 12 virksomheder, der har underskud, overstiger 6 de tilladte 5%. Det er Fuglebjerg, Glumsø, Herlufmagle, Holmegaard, Korskilde og Mogenstrup skolerne. 4 af skolerne - Glumsø, Herlufmagle, Holmegaard og Mogenstrup – har uacceptable underskud på 11-18 %. De er blevet bedt om at udarbejde en uddybende årsagsbeskrivelse samt en handleplan for nedbringelse af underskuddet til max. 5 % i underskud. Breve fra Skoleafdelingen til skolerne vedlægges.
Fuglebjerg er ikke bedt om handleplan, fordi de har nedbragt underskuddet betragteligt i 2008/09 og nu kun ligger marginalt over de tilladte 5% (5,5b%).
Korskildeskolen har et underskud på 6,2 %. Underskuddet er forværret i 08/09, men skolen har et indefrosset beløb på 511.987 kr.
Institutionerne fremfører 4 typer af forklaringer på, at de akkumulerede underskud har oversteget 5 % Overførsel af underskud fra tidligere år – også forinden kommunesammenlægningen Omstillingen til lønsumsstyring og selvforvaltning har været svært Konkrete forhold vedrørende den enkelte virksomhed Usikkerhed omkring tildelingsprincipper, fx om manglende forældrebetaling i SFO påvirker årsresultatet. Børne og kulturforvaltningen og Økonomiafdelingen finder, at der via selvforvaltningsregler, selvforvaltningsaftaler, tildelingsregneark, skoleårets planlægning og administrationsgrundlag for SFO fremgår, hvilke budgetbeløb der er selvforvaltning på, og hvad man kan forvente at blive tildelt i budget. Der har i forløbet siden kommunesammenlægningen desuden været afholdt kurser og konkret gennemgang af budgetterne, og lønkontoret har løbende tilbudt at udregne prognoser for virksomhedernes lønudgifter.
Nedenfor er et kort resumé af hver af de 4 skoler, der er blevet bedt om handleplan.
Mogenstrup Skolen (nu Fladsåskolen): Skolen har underskud på 2.105.453 kr., svarende til 11,4 %. Skolen har forværret sit underskud med 1.857.217 kr. fra 1,4 % i underskud sidste år. Skolen er lagt sammen
Byrådet 07.12.2009
641
Made with FlippingBook - Online magazine maker