Som det fremgår af retningslinjernes kapitel 3.2 bør enhver ansat i Næstved Kommune dog indberette en mistanke om socialt bedrageri til Kontrolgruppen, hvis mistanken er konstateret som et naturligt led i den pågældendes tjenstlige udførelse. Fokusområde 2009-2010: Da borgerens adresse i Folkeregistret på mange lovområder er tillagt retsvirkning for udbetaling af ydelser, foreslås at Kontrolgruppen i 2009-2010 har følgende fokusområde:
Fiktive adresser og uberettiget modtagelse af børnetilskud, boligstøtte, pensionstillæg og økonomisk friplads.
Det kan oplyses, at Kontrolgruppen p.t. har ca. 40 adressesager, som undersøges nærmere for muligt snyd med offentlige ydelser. Sagerne er primært opstået på foranledning af anmeldelser fra borgere og sagsbehandlere, der har mistanke om socialt bedrageri. Endvidere er Kontrolgruppen inddraget i en række komplicerede folkeregister- sager vedr. børneflytninger og ”mistænkelige” flytteanmelde lser. Det kan endvidere oplyses, at Økonomiudvalgets beslutning om etablering af Kontrolgruppen i sig selv har haft en forebyggende effekt, idet der er konstateret flere frivillige henvendelser om ophør af enlig-ydelser siden offentliggørelse af beslutningen i februar måned. Det skønnes, at den forebyggende effekt har medført en besparelse i en periode på 12 mdr. på ca. 150.000 kr. Afrapportering: Kontrolgruppen skal en gang årligt afrapportere til Økonomiudvalget, jf. udvalgets beslutning af 9. februar 2009. Årsrapporten skal indeholde en konkret gennemgang af de typer af sager, Kontrolgruppen har behandlet, samt en opgørelse af den samlede økonomiske gevinst for de offentlige kasser i alt og for Næstved Kommune selv. Resultatopgørelsen skal så vidt muligt indeholde alle de afledte besparelser af Kontrolgruppens arbejde. Det er dog ikke muligt at opgøre den økonomiske gevinst af den forebyggende effekt, som kontrolarbejdet medfører.
Afrapporteringen skal endvidere foreslå et eventuelt særligt indsatsområde samt succeskriterier for det kommende år.
Kontrolgruppen vil anvende det skema, som KL og Velfærdsministeriet har udarbejdet til resultatmåling i kommunerne (se bilag). Skemaet opgør en samlet beregnet besparelse på uberettiget modtagne sociale ydelser ved dels at opgøre de rejste tilbagebetalingskrav, dels ved at beregne den fremtidige besparelse som ændringen i månedlige ydelser over 12 måneder.
Kontrolgruppen vil derudover jævnligt udarbejde rapporter, som kan offentliggøres.
Bødeforlæg og politianmeldelser: CPR-lovens § 58 giver kommunerne adgang til at afslutte en sag om overtrædelse af reglerne om bopælsregistrering uden retslig forfølgelse (dvs. kommunen undlader at politianmelde borgeren), hvis borgeren erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale en bøde til kommunens kasse, jf. vedlagte notat af 3.9.2009 om forslag til bødestørrelse.
Næstved Kommune har ikke hidtil benyttet denne adgang, men det foreslås, at den tages i brug som led i kommunens skærpede indsats over for socialt bedrageri. Kommunen vil
Byrådet 07.12.2009
650
Made with FlippingBook - Online magazine maker