Referat af Byrådets møde d. 23.03.2009

Åbent referat for Byrådet

Mødedato 23.03.2009

Tid 18:30

Sted Byrådssalen, Teatergade 8

Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (C) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten Andersen (A) Kirsten Devantier (V)

Kurt Petersen (C) Kurt Sørensen (A) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)

Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)

Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved

Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Dysted (A) Søren Revsbæk (V)

Telefon 5588 5588

naestved@naestved.dk www.naestved.dk

Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)

Fraværende Dusan Jovanovic Lisbet Skov Carsten Bering

Gæster

Byrådet 23.03.2009

2

Indholdsfortegnelse:

Punkter på åben dagsorden: 68. Servicedeklaration 2009........................................................... 147

69. Redegørelse til Rammeaftale 2010 ........................................... 149

70. Sundhedsberedskab ældreområdet .......................................... 151

71. Frigivelse af anlægsmidler til nyt køkken i døgnboligerne på

Grimstrupvej 101C ......................................................................... 153

72. Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af skolerne i 2009 . 154

73. Forslag til planlægningsgrundlag for skoleåret 2009/10 .......... 156

74. Dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2009/10.................. 162

75. Forankring af projekt UTA Næstved.......................................... 164

76. Etablering af rekreativ sti på den gamle Slagelsebane - kommunal

medfinansiering ............................................................................. 166

77. Vejledende registrering af naturområder efter

Naturbeskyttelsesloven .................................................................. 172

78. Frigivelse af bevilling - Bygningsforbedringsudvalget .............. 175

79. Aftale om øgede anlægsaktiviteter i 2009 ................................ 176

80. Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om tronfølgeloven

7. juni 2009 .................................................................................... 178

81. Borgerrådgiverens beretning pr. 31. december 2007 ............... 180

82. Borgerrådgiverens beretning pr. 31. december 2008. .............. 181

Punkter på lukket dagsorden: 83. Salg af Ved Åsen 1 - Valg af tilbudsgiver

Byrådet 23.03.2009

146

68. Servicedeklaration 2009

Sagsbeh.: John Pedersen

Sagsnr.: 2008-55155

Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen skal mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens §§ 83 og 86. Ved budgetvedtagelsen for budget 2009 blev det vedtaget at fastholde det hidtidige serviceniveau bortset fra, at ydelsen rengøring som udgangspunkt ydes hver 3. uge, hvorfor udkastet til Servicedeklaration 2009 er baseret på Servicedeklaration 2008, tilrettet i forhold til rengøring og med redaktionelle ændringer baseret på erfaringerne via visitationspraksis, klagesagsbehandling m.v. Servicedeklarationen beskriver samlet og i generel form, hvilke funktionsnedsættelser der kan berettige til at modtage hvilke ydelser, samt bestemmelser og regler for levering af ydelser m.v. Servicedeklarationen udleveres til borgere, der anmoder om hjælp, til alle nuværende modtagere og lægges endvidere på kommunens hjemmeside. Den enkelte ydelse er beskrevet i en kvalitetsstandard, som, i betragtning af det store antal, er samlet i indsatskataloger. Indsatskatalogerne er revideret, tilrettet og ajourført i forhold til ny praksis m.v. Desuden udarbejdes der til de enkelte ydelser, der indgår i en tidsmæssig aftale med leverandører, et ”tidsansættelsesskema”, der er et vejledende redskab for visitatoren. Tidsansættelsen er ikke en del af borgerens bevilling, men det kontraktuelle grundlag mellem kommunen og leverandør (såvel kommunal som privat) og ansættes i forhold til borgerens funktionsnedsættelse, indsatsens formål m.v. Tidsansættelsen er vejledende og kan ændres løbende, såfremt dette viser sig nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Borgeren orienteres dog om den samlede ugentlige afsatte tid på bevillingstidspunktet. Økonomi Med udkastet for Servicedeklaration 2009 anses det for muligt at overholde den udmeldte ramme for tildelte timer, såfremt der er tale om samme antal borgere med samme funktionsnedsættelser som for 2008.

Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1614 af 12. dec. 2006, § 1, stk. 1

Supplerende bemærkninger Udkastet er sendt til høring i Ældreråd og Handicapråd. Der er afholdt et høringsmøde og drøftelse mellem Udvalget for Omsorg (formand), Myndighedsafdelingen og sundhedschefen, Handicaprådet og Ældrerådet, hvor udkastet er drøftet og tilrettet på baggrund af denne drøftelse. Ældrerådet har ønsket, at der benyttes ”De” i servicedeklarationen, hvorfor udgaven, der her fremsendes, er i ”De - form”. Det skal bemærkes, at det i Næstved Kommunes de signmanual er besluttet, at ”man i formuleringen af breve til Næstved Kommunes

Byrådet 23.03.2009

147

borgere skal bruge ”du” i stedet for ”De”, hvilket betyder, at der i dag udelukkende bruges ”du” i alle udgående dokumenter og på Næstved Kommunes hjemmeside.

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalget for Sundhed Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag 1. Udkast til servicedeklaration 2009. 2. Indsatskataloger – i samlet form (bemærk: stort dokument og indholdsfortegnelse kan ikke anvendes af tekniske årsager) Bilaget ligger kun i elektronisk form. Udvalgets medlemmer, som måtte ønske en udgave af bilaget kan rekvirere dette hos Keth Hartvig, 55 88 50 65. 3. Tidsansættelsesskema 2009.

Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller

1. at der tages stilling til en anbefaling af tiltaleformen i Servicedeklarationen. 2. at udkast til Servicedeklaration 2009 fremsendes til Byrådet med anbefaling.

Beslutning Udvalg for Sundhed, 18.02.2009 Fraværende: Karsten Nonbo 1. Udvalget anbefaler, at tiltaleformen bliver "De". 2. Anbefales.

Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 25.02.2009 Fraværende: Kurt Sørensen og Johnny E. Sørvin

Anbefales, herunder at tiltaleformen i servicedeklarationen er "De", idet Udvalget skal tilføje (i forlængelse af afsnit 2 i sagsfremstillingen), at en del af de besparelser, der gennemføres i 2009, afspejles i de tidsmæssige aftaler med leverandørerne.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.

Bilag SAMLET INDSATSKATALOG - ENDELIG UDGAVE Servicedeklaration 2009 Tidsansættelsesskema 2009.doc Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

148

69. Redegørelse til Rammeaftale 2010

Sagsbeh.: John Pedersen

Sagsnr.: 2008-21243

Sagsfremstilling Kommunalbestyrelserne og Regionsrådet i Region Sjælland skal hvert år, senest den 15. oktober, indgå en rammeaftale vedrørende etablering, tilpasning og udvikling af tilbud indenfor det sociale område (børn, unge og voksne), det almene ældreboligområde og specialundervisning for voksne. Grundlaget for Regionens udarbejdelse af rammeaftalen er kommunale redegørelser over det forventede fremtidige forbrug i det følgende budgetår, samt estimeret forbrug i de 3 følgende overslagsår. Redegørelserne skal efter bekendtgørelsen være fremsendt til regionen inden 1. maj. Processen er aftalt således, at kommunerne udarbejder oversigter over tendenser for udbud og efterspørgsel for de omhandlede tilbud oplistet i en række målgrupper. Disse oversigter indarbejdes i én skabelon. Skabelonen omfatter kommunernes planer og forventninger til afvigelser i udbud og efterspørgsel på de tilbud, der er omfattet af rammeaftalen (kan-institutioner på socialområdet, det almene boligområde og dele af specialundervisningsområdet). Forventninger til afvigelser i udbud og efterspørgsel vedrører den totale aktivitet inden for det samlede målgruppe-område. Det vil med andre ord sige, at afvigelserne omhandler såvel opgaver kommunen forventer at løse internt i kommunen som opgaver, kommunen forventer løst af andre kommuner i regionen og/eller Region Sjælland.

Skabelonen behandler to spørgsmål på henholdsvis dag- og døgntilbudsområdet:

1) Kommunens planer 2) Afvigelser i efterspørgsel og udbud i kommende driftsår samt overslagsår

Afvigelse angives i tal og karakteriseres ved indhold af de pladser, afvigelsen vedrører. Afvigelserne skal have baggrund i pladser kommunen faktisk vil efterspørge og udbyde. Den kommunale indberetning på efterspørgselssiden skal have baggrund i en faglig vurdering i udvikling af sagsantal/sagsindhold. Vurderingen skal forholde sig til det serviceniveau, kommunen har på området. Den kommunale indberetning på udbudssiden skal have baggrund i det kommunale budget. Lovgrundlag Rammeaftale vedrørende sociale tilbud: Servicelovens § 6 Rammeaftale vedrørende almene boligområde: Almenboliglovens § 185 b Rammeaftale vedrørende specialundervisning for voksne: Folkeskolelovens § 47.3 og Lov om specialundervisning for voksne § 6h stk.3 Bekendtgørelse nr. 36 af 23. januar 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde. Vejledning af 17. marts 2006 om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreområde.

Supplerende bemærkninger Redegørelsen er fremsendt til udtalelse i Handicaprådet.

Byrådet 23.03.2009

149

Handicaprådet meddeler 26.februar 2009, at rådet ikke har nogen kommentarer til redegørelsen.

Politisk behandling Udvalg for Sundhed Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Redegørelse til rammeaftalen 2010 Høringssvar fra Handicaprådet, 26.2.2009

Indstilling Job-, omsorgs- og sundhedsforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at redegørelsen godkendes.

Beslutning Udvalg for Sundhed, 18.02.2009 Fraværende: Karsten Nonbo Anbefales.

Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 17.02.2009 Anbefales.

Udvalg for Børn og Familie, 18.02.2009 Fraværende: Dorthe Lynderup og Søren Revsbæk Anbefales. For så vidt angår kommunikationscentre anbefales, at så meget af finansieringen som muligt sker via abonnementsordninger.

Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 25.02.2009 Fraværende: Kurt Sørensen og Johnny E. Sørvin Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Bilag Hørinssvar redegørelse til rammeaftale 2010 fra Handicaprådet Redegørelse til Rammeaftale 2010 Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

150

70. Sundhedsberedskab ældreområdet

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2007-53254

Sagsfremstilling I henhold til § 210 i Sundhedsloven – lov nr. 95 af 7/2 2008 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen sikre, at der udarbejdes en plan, således at det sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt at der er gennemført foranstaltninger, der kan sikre planens realisering. I den forbindelse har Ældreområdet jf. §§ 6 – 9 i Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. – bekendtgørelse nr. 977 af 26/9 2006 udarbejdet forslag til en plan for et Sundhedsberedskab. Beredskabsplanen beskriver i kort form, procedurer, der understøtter den kommunale indsats i forbindelse med beredskabssituationer, hvor der vil være ekstraordinære udskrivninger fra hospitaler. Målet med planen er, at der ved ulykker kan iværksættes et beredskab i kommunen, der sikrer, at den normale drift varetages, samtidig med at beredskabssituationen håndteres. Regionen har givet en vurdering af den reelle risiko ved en beredskabssituation. I en ” worst case” beredskabssituation vil Næstved Kommunes ældreområde skulle hjemtag e ca. 40 borgere. Dette antal er lagt til grund for nærværende beredskabsplan. For Næstved Kommune gælder det, at beredskabsplanerne udarbejdes elektronisk. Når der refereres til den overordnede beredskabsplan i nærværende dokument, refereres der således til den overordnede elektroniske beredskabsplan, gældende for hele Næstved Kommune. Det planlægges, at der skal arrangeres en årlig øvelse, når beredskabsplanen er godkendt af Byrådet. Med hensyn til alarmeringsplan henvises der til Kommunens overordnede beredskabsplan.

Der vedlægges brev af 18/2 2009 med svar på skrivelse fra den Præhospitale Enhed i Region Sjælland.

Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da beredskabsplanen ikke indebærer nogen direkte omkostninger for kommunen til eksempelvis offentliggørelse af beredskabsplanen.

Lovgrundlag Sundhedsloven – lov nr. 95 af 7/2 2008

§§ 6 – 9 i Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. – bekendtgørelse nr. 977 af 26/9 2006 udarbejdet forslag til en Sundhedsberedskabsplan. Personalemæssige konsekvenser Såfremt der opstår en situation, hvor der skal udskrives ekstraordinært mange fra hospitaler, vil personalet selvsagt være fysisk og psykisk belastet i perioden grundet merarbejde og den aktuelle situation taget i betragtning.

Byrådet 23.03.2009

151

Handicapforhold (tilgængelighed) I planen er der taget højde for, at personer med bevægelseshandicap og lignende vil være tilgodeset

Politisk behandling Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Forslag til sundhedsberedskab ældreområdet (dok.nr. 2009-45687) Svar på skrivelse fra den Præhospitale Enhed i Region Sjælland.

Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at Udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri fremsender forslag til Sundhedsberedskab, - Ældreområdet, - til Byrådet til godkendelse inden fremsendelse til Regionen.

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 25.02.2009 Fraværende: Kurt Sørensen og Johnny E. Sørvin Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Planen ajourføres løbende.

Bilag Forslag til Sundhedsberedsplan for Næstved Kommune Svar - og suplpleringsskrivelse til Regionen Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

152

71. Frigivelse af anlægsmidler til nyt køkken i døgnboligerne på Grimstrupvej 101C

Sagsbeh.: Ann Tenis

Sagsnr.: 2009-9561

Sagsfremstilling Byrådet har på budget 2009 vedtaget at afsætte anlægsmidler til et nyt køkken i døgnboligerne på Grimstrupvej 101 C. Døgnboligerne hører under Bo og Netværk Næstved og består dels af beboernes egne lejligheder samt et tilhørende fællesareal/fællesstue. Beboerne skal selv tilberede egen mad i deres eget køkken – og af mange grunde, herunder også sygdomsrelateret, får beboerne ikke gjort dette regelmæssigt og heller ikke ernæringsmæssigt korrekt. Bo og Netværk har prioriteret dels at forsøge at forbedre beboernes sundhedstilstand ved et fokus på sundere mad og fælles madlavning med beboerne som en pædagogisk indsats for så vidt angår madlavning. Det eksisterende køkken var nedslidt og uhygiejnisk, og vurderingen var, at det ikke var muligt at renovere det gamle køkken. Der var derfor behov for et nyt køkken for at løse den pædagogiske opgave og dermed bidrage til større lighed i sundheden. Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der i budget 2009 under anlæg er afsat 103.000 kr. til formålet. Af betalingsplanen for anlægsprojekter i 2009 fremgår, at arbejdet kan udføres fra og med marts måned.

Sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedstilstanden for beboerne i døgnboligerne forbedres.

Politisk behandling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri. Udvalget for Økonomi, Personale og overordnede Planlægning. Byrådet.

Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der søges om frigivelse af anlægsmidler 103.000 kr.

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 25.02.2009 Fraværende: Kurt Sørensen og Johnny E. Sørvin Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

153

72. Frigivelse af anlægsbevilling til renovering af skolerne i 2009

Sagsbeh.: Anne Lisbeth Rinck-Henriksen

Sagsnr.: 2009-41

Sagsfremstilling Til renovering af skolernes indvendige vedligeholdelse i 2009 er der afsat en anlægsbevilling på 2,645 mio. kr. Skoleafdelingen og Ejendom Drift har gennemgået anlægsønskerne og opprioriteret renoveringsarbejder med risiko for indgriben fra Arbejdstilsynet (påbud).

Skole

Renovering

Kr. (1.000)

Karrebæk Skole

-Hjemkundskabslokale, delvis renovering -Hallens tag, etablering af trappe

450 40 70 135

Margretheskolen -Sløjdlokale, udskiftning af gulv pga. fugt -Gymnastiksal, loft Holmegaardskolen -Gl. afd., gangareal v. 9. Kl.., gulvbelægning

37

Susåskolen

-Hjemkundskab, procesudsugning -Festsal, gulvbelægning -Handicaptoilet -Udvendig elevator pga. handicapforhold -Belægning pga. handicapforhold

65 150 350 175 40 125 150

Grønbroskolen Naturskolen i Svenstrup Kildemarkskolen Kalbyrisskolen

-Sløjdlokale, procesudsugning

-Redskabshus, opførelse

-Hjemkundskab, gulvbelægning -Del af gangareal, gulvbelægning

45 50 25 75 45 60

Lindebjergkskolen -Klasseværelse nr. 1, gulvbelægning

Glumsø Skole

-Fysiklokale, procesudsugning

Nøddeskovskolen -Hjemkundskab, gulv

-Wc (6 stk.) og handicaptoilet (1 stk.), gulvbelægning

Rønnebæk Skole -Tilbygning, afhjælpning af akustikproblemer

30 I alt 2.117

Det resterende rådighedsbeløb ønsker Skoleafdelingen at disponere over til nødvendige renoveringsarbejder, der opstår akut i 2009.

Økonomi Økonomiafdelingen kan bekræfte at der et rådighedsbeløb på 2.645.000 kr. til vedligeholdelse på skolerne. Det forudsættes at udgifterne afholdes i henhold til seneste udbetalingsplan. Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie den 4. marts 2009 Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning den 16. marts 2009 Byrådet den 23. marts 2009 Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at anlægsbevillingen på kr. 2,645 mio. frigives som beskrevet samt at Skoleafdelingen bemyndiges til at prioritere restrådighedsbeløbet til nødvendige renoveringsarbejder.

Byrådet 23.03.2009

154

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 04.03.2009 Dusan Jovanovic var fraværende. Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

155

73. Forslag til planlægningsgrundlag for skoleåret 2009/10

Sagsbeh.: Hans Jørn Pedersen

Sagsnr.: 2008-69204

Sagsfremstilling ”Forslag til planlægningsgrundlag for skoleåret 2009/10,” der er vedlagt som bilag som tekstdel og regneark, er forvaltningens forslag til Udvalg for Børn og Familie og Byrådet til fordeling og anvendelse af de i budget 2009 afsatte midler til undervisningsopgaver. Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Skoleafdelingen med repræsentanter for skolelederne og Økonomiafdelingen.

De centrale elementer i forslaget er følgende:

Skolernes budget 2009 Byrådet har med vedtagelsen af budget 2009 afsat i alt 313,4 mio. kr. til skolernes primære drift i skoleåret 2009/10 – dvs. ledelse, administration, lærere, uddannelse og undervisningsmidler. Derudover er der også budgetter til pedeller, rengøring og bygningsdrift Se punkt 1 i tekstdelen. Arbejdsgruppen har ved gennemgangen af 2009-budgettet konstateret, at der på flere punkter er ubalance mellem det vedtagne budget og de faktiske udgifter, ligesom den indlagte budgetreduktion som følge af skolestrukturændringer ikke fuldt ud kan dækkes ind som forudsat. Budgettet danner grundlag for, at Næstved Kommune opfylder Undervisningsministeriets vejledende timetal dog undtaget de 1+1 timer på henholdsvis 7. og 9. klassetrin, der allerede er reduceret med i budgetforliget. Budgetreduktion Manglende dækning for budgetreduktion som følge af strukturændringer (4,4 mio. kr.): Med budgetforliget for 2008 er der foretaget en budgetreduktion på 4 mio. kr. årligt ved optimering af antallet af klasser på sammenlagte skoler samt 400.000 kr. i forbindelse med etablering af fælles ledelse på Karrebæk Skole, Margretheskolen og Hyllinge Skole. Forvaltningens beregninger viser, at optimering af klasserne med et loft på 24 elever på de sammenlagte skoler kun giver en besparelse på 2 mio. kr. og at de 4 mio. kr. kun kan

dækkes ind ved at foretage klasseoptimering på alle skoler. Ved 24 elever i klasserne vil der kunne nedlægges 5 klasser på

sammenlægningsskolerne, men samlet set i hele kommunen vil der kun være tale om en reduktion på 3 klasser. Ved 26 elever vil der kunne reduceres med 8 klasser samlet set i hele kommunen, idet der sker udvidelser på andre skoler. Besparelsen er på ca. 3,4 mio. kr. I denne sammenhæng har forvaltningen foretaget en administrativ høring af skolerne om deres synspunkter på optimering af klasser på alle skoler set i forhold til en eventuel reduktion i elevernes timetal. Ud af høringens 16 svar peger 7 på, at en optimering af klasserne på alle skoler er at foretrække frem for en reduktion af elevernes timetal. I 5 høringssvar tages der ikke stilling, mens 2 høringssvar anbefaler, at budgetreduktionen udskydes og senere dækkes ind af yderligere strukturændringer. Alle høringssvar er vedlagt som bilag. Konstaterede budgetubalancer Manglende dækning i lønbudgettet for de reelle lønudgifter (1,8 mio. kr.): Lønbudgettet tager udgangspunkt i en årlig gennemsnitsløn inklusiv pensionsdel for en fuldtidsansat lærer på 418.055 kr. hvilket er ca. 3000 kr. mindre end den reelle løn - og pensionsudgift pr. lærer i gennemsnit svarende til en årlig lønbudgetmanko på 1,8 mio.

Byrådet 23.03.2009

156

kr. Det skyldes bl.a., at den generelle fremskrivning ikke passer til den konkrete personalesammensætning.

Manglende dækning for lønudgifter til lærere, der stiger i trin (1,35 mio. kr.): Det kan konstateres, at ca. 10 % af lærerne er ansat under overenskomstvilkår, der betyder, at de stiger i trin med øgede lønudgifter til følge for kommunen svarende til 1,35 mio. kr. Baggrunden er, at afgang af tjenestemænd ikke frigør midler, når de erstattes af overenskomstansatte, hvor pensionsforpligtelsen påhviler kommunen. Manglende dækning for funktionsløntillæg til læse- og matematikvejledere (0,5 mio. kr.): Næstved Kommune har over en 3-årig periode uddannet 23 læsevejledere og 16 matematikvejledere. I overenskomsten 2008 er det fastlagt, at fungerende vejledere skal oppebære et årligt funktionsløntillæg på 10.000 kr. (31/3-2000 niveau), med en samlet udgift på ca. 500.000 kr., som der ikke er dækning for i lønbudgettet. Manglende dækning for ret til barns 2. sygedag samt seniordage ( 2 mio. kr.): Der er tale om nye udgiftsområder som følge af overenskomst 2008, og som der ikke er fuld dækning for i kommunens almindelige lønfremskrivning. Andre udfordringer Vikarbudgettet er 2 % af lønbudgettet og modsvarer ikke det gennemsnitlige sygefravær, som realistisk ligger omkring 5%. Der er tale om en underfinansiering på ca. 3 mio. kr. Området har gennem en årrække været underfinansieret, hvilket skolebestyrelserne har påpeget i høringssvar gennem flere år. Forslag til finansieringsmuligheder Forvaltningen har vurderet forskellige muligheder for at skaffe dækning for en samlet budgetmanko på 10,26 mio. kr. Optimering af dannelsen af klasser på alle skoler: Klassedannelsen optimeres i forhold til 26 elever i klasserne med en forventet besparelse på ca. 3,4 mio. kr. Reduktion i elevernes timetal med undtagelse af 7. og 9. klassetrin: Niveauet for elevernes timetal er en del af budgetforliget. En reduktion i elevernes timetal til minimumstimetallet, vil frigøre ca. 11.1 mio. kr. svarende til ca. 26 lærerstillinger. Øgning af lærernes undervisning: Det er muligt at øge det gennemsnitlige ugentlige antal undervisningslektioner pr. lærer fra 22,538 til 23 lektioner. Besparelsen vil være ca. 4,26 mio. kr. svarende til ca. 10 lærerstillinger. Reduktion i lærernes efteruddannelse: Det er muligt at reducere i efteruddannelsesmidlerne, hvilket vil betyde, at Næstved Kommune kun i begrænset omfang kan udnytte midlerne i Undervisningsministeriets centrale puljer til efteruddannelse.

Forudsætning vedr. lærernes gennemsnitlige undervisningstid Som en del af budgetvedtagelsen er det besluttet, at den gennemsnitlige

undervisningstid for lærerne i skoleåret 2009/10 på planlægningstidspunktet skal være 22,538 ugentlige lektioner beregnet på grundlag af det snævre undervisningsbegreb, der betyder undervisning i fagene i forhold til elevernes ugeskema og eksklusiv den tid, der medgår til andre pædagogiske opgaver ud over undervisning i fagene. Det skal dog bemærkes, at tid til lærernes efteruddannelse og tid til aldersreduktion ikke medtages i beregningsgrundlaget.

Byrådet 23.03.2009

157

Forvaltningen foreslår, at lærernes gennemsnitlige undervisningstid øges til 23 lektioner pr. uge.

Harmonisering Fra skoleåret 2009/10 harmoniseres administration og ledelse på skolerne.

Tildelingsmodel Tildeling af resurser i skoleåret 2009/10 sker på baggrund af Udvalg for Børn og Families beslutning den 19. december 2007. Her besluttede udvalget en model, der er baseret på antallet af klasser kombineret med en faktor pr. elev til praktisk og pædagogisk holddannelse i klasser fra 21 elever, som det fremgår af forslagets punkt 2. Modellen for resursetildeling tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets vejledende timetal og minimum 24 lektioner pr. uge i 0. – 3. klasse samt yderligere timer – 29 årlige timer pr. elev ved klassekvotient fra 21 elever til praktisk og pædagogisk holddannelse.

Tildelingsmodellen sikrer overensstemmelse mellem undervisningstiden og målene med undervisningen jf. Fælles Mål og ministeriets vejledende timetal.

Elevernes timetal Af forslagets punkt 2 fremgår timetal på de enkelte klassetrin i Næstved Kommune sammenlignet med Undervisningsministeriets vejledende timetal og minimumstimetal. Forslaget indebærer, at det samlede timetal i indskolingen er 15 timer under ministeriets vejledende timetal og 15 timer over det vejledende timetal på mellemtrinnet. På 7.-9. klassetrin er timetallet 60 timer under det vejledende timetal, idet budgetforliget indebærer en reduktion af det årlige timetal i henholdsvis 7. og 9. klasse med 30 timer.

Det skal bemærkes, at der i skoleåret 2009/10 indfases yderligere 30 årlige timer i historie på 5. klassetrin.

Skolebestyrelsen kan fastsætte principper for den enkelte skoles timefordelingsplan. Den enkelte skole skal sikre, at Undervisningsministeriets minimumstimetal for de enkelte fag opfyldes. Den enkelte skoles udmøntning af timetallet skal fremgå af kvalitetsrapporten. Udviklingsmål Af forslagets punkt 3 fremgår det, hvilke fælles indsatsområder skolerne forventes at arbejde med i skoleår et 2009/10. Næstved Kommunes deltagelse i KL’s projekt ”Partnerskab om folkeskolen” skal indtænkes i de fælles udviklingstemaer. Den enkelte skole kan herudover vælge egne indsatsområder, hvilket skal fremgå af skolens kvalitetsrapport. Forvaltningens beskrivelse af de fælles udviklingsmål er vedlagt som bilag. Normalundervisningen Forslagets punkt 5 indeholder retningslinjer for oprettelse af klasser i skoleåret 2009/10, hvor forvaltningen foreslår, at der oprettes børnehaveklasser og sker sammenlægning af klasser ud fra max. 26 elever. Frit skolevalg Folkeskoleloven giver mulighed for frit skolevalg inden for og over kommunegrænser. Forældre har krav på optagelse af deres barn i en folkeskole i kommunen eller i en anden kommune, hvis der er plads på den ønskede skole. Skolelederen kan ikke afvise et barns optagelse ud fra en pædagogisk vurdering. Næstved Kommunes retningslinjer fremgår af punkt 6 i bilaget.

Byrådet 23.03.2009

158

Skolens specialundervisning I forslagets punkt 7 er der redegjort for specialundervisningsområdet. Heraf fremgår det, at al støtte under 12 timer er skolens eget ansvar. Det forventes derfor, at skolerne varetager den almindelige specialpædagogiske bistand og indslusning af elever fra andre foranstaltninger. Midlerne til skolernes egen specialundervisning er fordelt til skolerne efter en faktorfordelingsmodel, som bygger på skoledistriktets elevers sociale status (ud fra forældrene), hvori indgår følgende elementer: Forældres uddannelse, bruttoindkomst, ledighed, civilstatus, alder, indvandrere og socioøkonomisk status.

Udlægning af den vidtgående specialundervisning Midlerne til den vidtgående specialundervisning er ikke medtaget i

planlægningsgrundlaget, da der i øjeblikket forberedes en samlet udlægning af midlerne til skolerne, således at skoleledelserne bliver ansvarlige for alle elevers undervisning i skoledistriktet. Udlægningen fremstilles som selvstændig sag til politisk behandling.

Dansk som andetsprog Til undervisning af tosprogede elever tildeles skolerne i gennemsnit 0,42 lektion/uge/tosproget elev jf. forslagets punkt 8.

Lærernes efteruddannelse I skoleåret 2009/10 er der afsat 7 mio. kr. til udvikling af lærernes kompetencer. I forbindelse med budgetkontrollen 2008 blev der tilført 3,1 mio. kr. med henblik på udnyttelse af Undervisningsministeriets puljer, der finansierer deltagerbetalingen ved læse- og matematikvejlederuddannelserne samt pædagogisk diplomuddannelse i ledelse. I forbindelse med budgetforliget blev der gennemført en besparelse på 650.000 kr. Med henblik på at skaffe dækning for den konstaterede budgetmanko ser forvaltningen sig nødsaget til at pege på en 1-årig besparelse på lærernes efteruddannelse på yderligere 2,6 mio. kr.

Økonomi Forvaltningen har indregnet følgende budgetubalancer i forslaget Strukturbesparelse

4.000.000 kr. 400.000 kr. 1.800.000 kr. 1.350.000 kr. 500.000 kr. 2.000.000 kr. 210.000 kr. 10.260.000 kr.

Besparelse fælles ledelse i Vest

Det reelle lønniveau Løntrinsstigninger

Funktionsløntillæg til læse- og matematikvejledere Fuld dækning for barns 2. sygedag og seniordage

Andre reguleringer

I alt

Ubalancerne er finansieret ved Forøgelse af klassekvotienten fra 24 til 26

3.400.000 kr. 4.260.000 kr.

Forhøjelse af lærernes uv.-tid til 23,0 lektioner/uge Reduktion af uddannelsesmidlerne (udover tidligere besluttet reduktion på 650.000 kr.)

2.600.000 kr.

I alt

10.260.000 kr.

Opretning af vikarbudgettet til faktisk fraværsniveau er ikke indregnet. Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, idet forslaget holder sig indenfor budgettet.

Byrådet 23.03.2009

159

Lovgrundlag Folkeskoleloven Bekendtgørelse om specialundervisning. (nr. 1373 af 15/12/06)

Personalemæssige konsekvenser En gennemførelse af forvaltningens forslag vil betyde en reduktion i antallet af lærerstillinger på ca. 10 stillinger. Det vil yderligere medføre, at der sandsynligvis vil blive tale om forflyttelse af lærere mellem skolerne afhængig af den enkelte skoles normeringsgrundlag. Eventuel forflyttelse af lærere vil ske i samarbejde med Næstved Lærerkreds. Politisk behandling Behandles i Udvalg for Børn og Familie den 4. marts 2009. Behandles i Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning den 16. marts 2009. Behandles i Byrådet den 23. marts 2009. Sagens bilag Skoleårets planlægning i tal: Regneark med forslag til fordeling af budget 2009. Skoleårets planlægning i tekst. Fælles udviklingsmål for skolerne i skoleåret 2009/10. Alle høringssvar fra administrativ høring om klassedannelse/elevernes timetal. Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at det samlede planlægningsgrundlag godkendes og at den konstaterede budgetmanko på 10,26 mio. kr. finansieres ved:  at klassedannelsen optimeres i forhold til 26 elever i klasserne med en forventet besparelse på ca. 3,4 mio. kr.  at lærernes gennemsnitlige undervisningstid hæves til 23,0 lektion pr. uge med en forventet besparelse på 4,26 mio. kr.  at der gennemføres en 1-årig besparelse på lærernes efteruddannelse på 2,6 mio. kr.  at sidstnævnte besparelse på lærernes efteruddannelse genoprettes i budget 2010  at der til skoleåret 2010/11 udarbejdes en elevtalsbaseret tildelingsmodel  at der i foråret 2009 udarbejdes en analyse af skolevæsenets samlede økonomi.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 04.03.2009 Dusan Jovanovic var fraværende.

Det samlede planlægningsgrundlag anbefales, men Udvalget anbefaler; 1. at klassedannelsen bibeholdes i forhold til 24 elever i klasserne. 2. at lærernes gennemsnitlige undervisningstid hæves fra de oprindelige 22,54 lektioner til 23 lektioner pr. uge. 3. at der gennemføres en 1-årig besparelse på lærernes efteruddannelse, der genoprettes i budget 2010. 4. at Økonomiudvalget beslutter, i hvilket omfang skoleområdet kan tilgodeses med yderligere midler, som følge af den reelle lønudvikling, pensioner og øvrige overenskomstmæssige forhold. Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. 1.-3. Anbefales. 4. Det manglende beløb, som udgør 2,9 mio. kr., finansieres af "skævdelingspuljen". Finansieringen er herefter: Lærernes arbejdstid 4,26 mio. kr.

Byrådet 23.03.2009

160

Uddannelse

2,60 mio. kr. 2,90 mio. kr. 0,50 mio. kr.

Skævfordelingspulje

Klassekvotienten

I alt 10,26 mio. kr. Torben Nielsen ønsker at stå frit til behandlingen i byrådet.

Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Lars Hoppe Søe stemte imod. Byrådet lægger til grund, at ingen elever indskrives i en afdeling eller flyttes mellem to skoleafdelinger imod forældrenes ønske. Torben Nielsen stillede følgende forslag: "Byrådet ønsker at hindre, der overflyttes børn fra en skole til en anden skole på de sammenlagte skoler imod forældrenes ønsker. For at afværge dette tildeles berørte skoler en engangsbevilling til holddelingstimer på årgangene 0-1. og 2. klasse. Der tildeles holddelingstimer i samme omfang som til de store klasser på andre af kommunens skoler. Den konkrete udmøntning aftales med Udvalget for Børn og Familie og de berørte skoler. Engangsbevillingen gælder for skoleåret 2009/10. Beløbet finansieres via puljen, der er besluttet i sag 194 på byrådets møde den 11. august 2008". Torben Nielsen trak sit forslag tilbage. Forslaget behandles i Udvalget for Børn og Familie.

Bilag Alle høringssvar Forslag til planlægningsgrundlag 2009-2010. Tekstdel. Skoleåret 09 10 23.2.2009.xlsx Vision og mål budget 2009. Politikområder undervisning. Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

161

74. Dannelse af børnehaveklasser i skoleåret 2009/10

Sagsbeh.: Hanne M. Larsen

Sagsnr.: 2008-65186

Sagsfremstilling Der har været indskrivning til børnehaveklasser i uge 3. Efterfølgende har skolerne via brev og telefon kontaktet de forældre, der ikke har henvendt sig til en af skolerne. Der er 18 børn, der ikke er fremmødt. Skolerne vil fortsat følge op herpå. Det endelige indskrevne elevtal kan derfor ændres på denne baggrund. Der er indskrevet 895 elever til de kommende børnehaveklasser fordelt på 42 børnehaveklasser. Herudover er 64 elever optaget på privatskoler. Elevtallene på de enkelte skoler fremgår af vedlagte oversigt. Ved dannelse af børnehaveklasserne er det tilstræbt at imødekomme forældrenes ønske om skoleplacering, herunder søskenderelationer, men ifølge regler vedr. frit skolevalg i Næstved Kommune kan der ikke optages elever, der er bosiddende uden for skoledistriktet, hvis der i forvejen er 24 elever i klassen, dog 22 elever på Ll. Næstved Skole, Holmegaardskolen og Holsted Skole med baggrund i den øgede udbygningstakt i disse 3 distrikter.

Dette betyder, at der er givet 21 afslag i alt, heraf 12 søskende:  12 til Ll. Næstved Skole, heraf 8 søskende  7 til Lindebjergskolen, heraf 3 søskende  2 til Glumsø Skole/Susåskolen, heraf 1 søskende

I skoleårets planlægning for skoleåret 2008/09 blev børnehaveklasserne dannet med elevtal på mellem 18 og 24 elever.

Arbejdsgruppen vedr. planlægning af skoleåret 2009/10 har imidlertid drøftet muligheden for at øge elevtallet fra 24 til 26 som grænse for dannelse af ekstra klasser, hvilket betyder, at der først skal oprettes en ekstra klasse ved 27 elever. Dette er nødvendigt af hensyn til skolevæsenets samlede økonomiske ramme, da det ikke er muligt at opnå den af Byrådet besluttede budgetreduktion på 1,7 mio. kr. i 2009 og 4,0 mio. kr. i 2010 ved klasseoptimering med baggrund i skolesammenlægningerne, hvis grænsen på 24 elever fastholdes som forudsætning for klassedannelse. Dette vil fremgå af sag om skoleårets planlægning den 4. marts 2009. Skoleafdelingen har derfor udarbejdet forslag om antal børnehaveklasser ud fra forudsætning om 26 elever i hver klasse. Det har ved de aktuelle tal betydning for en skole, hvis grænsen sættes ved 24 elever, idet det vil udløse en ekstra børnehaveklasse (Glumsø Skole/ Susåskolen). Der kan ligeledes ved indskrivning af de ikke fremmødte børn på 2 skoler blive udløst en ekstra klasse hvert sted, hvis grænsen sættes ved 24 som i indeværende skoleår.

På enkeltsporede skoler oprettes børnehaveklassen dog med det elevtal, der er indskrevet, idet folkeskolelovens regler om deling ved mere end 28 elever her følges.

Økonomi I skoleårets planlægning er der afsat budget til 42 børnehaveklasser.

Byrådet 23.03.2009

162

Udgiften til ekstra børnehaveklasser skal afholdes inden for den samlede ramme til skolevæsenet. Dette medfører en yderligere udfordring til skoleområdets økonomi, idet der så skal findes kompenserende besparelser på ca. 350.000 kr. pr. yderligere oprettet klasse inden for skolevæsnets ramme.

Politisk behandling Udvalg for Børn og Familie den 18. februar 2009 Økonomiudvalget den 2. marts 2009 Byrådet den 9. marts 2009

Sagens bilag Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse vedr. skoleåret 2009/10

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at der oprettes 42 børnehaveklasser i skoleåret 2009/10.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 04.03.2009 Dusan Jovanovic var fraværende.

Søren Revsbæk var fraværende ved sagens behandling. Anbefales med udgangspunkt i klassedannelse som hidtil.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Søren Revsbæk ønsker at stå frit til behandlingen i byrådet.

Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Venstre ønskede, at grænsen for optagelse af elever bosiddende uden for skoledistriktet, fastsættes til 24 elever for Lille Næstved Skole.

Bilag Resultatet af bhv. kl. indskrivning 2009.10 skema (2).doc Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

163

75. Forankring af projekt UTA Næstved

Sagsbeh.: Käte Bruun Stubgaard

Sagsnr.: 2008-46104

Sagsfremstilling Det 3- årige nationale og lokale Projekt ”Ungdomsuddannelse til alle” er nu gået ind i sit sidste år. I løbet af projektperioden er der skabt et godt kendskab og tværgående samarbejde mellem Næstved Kommune, uddannelsesinstitutioner, støttefunktioner, Næstved-Egnens Udviklingsselskab og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Det gælder både mellem ledere og medarbejdere. Herudover er der igangsat flere fælles og lokale initiativer, der har til formål at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig lang vej i forhold til at nå Regeringens målsætning om, at 95% af de unge skal have gennemført en ungdomsuddannelse i år 2015. De områder, der skal arbejdes videre med, er bl.a.  drengeproblematikken  frafald fra erhvervsuddannelserne  tilbud til unge ledige  samspillet mellem alle relevante parter  fortsætte og videreudvikle UU’s tværgåen de indsats  støtteforanstaltninger, herunder mentorordninger  holdningsbearbejdning af forældre og unge Styregruppen for projekt UTA Næstved foreslår, at projekt UTA Næstved fra 2010 forankres under Næstved Uddannelsesråd, når projektet udløber med udgangen af 2009. I Uddannelsesrådet er alle relevante parter repræsenteret på lederniveau. For i højere grad at sikre det tværgående samarbejde og opfølgning på sager der rejses i Næstved Uddannelsesråd ønskes en udvidelse af sekretariatet under uddannelsesrådet samt etablering af en stående arbejdsgruppe. Sekretariatet vil med fordel kunne bestå af 3-4 personer med repræsentation fra Næstved-Egnens Udviklingsselskab (som i dag betjener rådet), Børne- og Kulturforvaltningen, Job-, Omsorg- og Sundhedsforvaltningen og evt. Ungdommens Uddannelsesvejledning (de tre sidstnævnte sidder i dag i det Koordinerende Team i Projekt UTA). Den stående arbejdsgruppes opgave vil være at undersøge, belyse og komme med anbefalinger til problemstillinger, der tages op i uddannelsesrådet. Arbejdsgruppen kunne i stort omfang bestå af de samme personer, som sidder i UTA projektgruppen. Derudover kan det overvejes, at der skabes et uformelt link til det tværpolitiske niveau gennem afholdelse af kvartalsvise møder med de relevante udvalgsformænd. Møder der afholdes med det formål at sikre information, koordinering og at politikerne bakker op om initiativer, der har til formål at fremme andelen af unge i uddannelse.

Politisk behandling §17.4 udvalget

Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv Byrådet

Byrådet 23.03.2009

164

Indstilling Styregruppen for projekt UTA Næstved indstiller: At forslaget om forankring af projekt UTA Næstved under Næstved Uddannelsesråd drøftes og godkendes. Beslutning §17-stk. 4 Udvalg vedr. Ungdomsuddannelse til Alle, 19.02.2009 Fraværende Daniel Lillerøi og Kurt Petersen Forslaget om forankring af projekt UTA under Næstved Uddannelsesråd drøftet og anbefales. Der gøres opmærksom på, at Uddannelsesrådet har drøftet forslaget på møde den 16/2 2009. Rådet anbefaler forslaget.

Udvalg for Kultur og Fritid, 02.03.2009 Godkendt.

Udvalg for Børn og Familie, 04.03.2009 Dusan Jovanovic var fraværende. Dorthe Lynderup var fraværende ved sagens behandling. Anbefales, idet Udvalget anbefaler, at mødeaktiviteten minimeres og gøres så effektiv som muligt.

Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 10.03.2009 Kurt Petersen og Hans R. Hansen fraværende. Anbefales.

Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt.

Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

165

76. Etablering af rekreativ sti på den gamle Slagelsebane - kommunal medfinansiering

Sagsbeh.: Sara Gundelach Vergo

Sagsnr.: 2007-36486

Sagsfremstilling: Projektet har været en del af (den gamle) Næstved Kommunes grønne plan siden 2004 og er indarbejdet i forslaget til den nye Kommuneplan.

Danmarks Naturfredningsforening afholdt i efteråret 2007 et seminar om projektet, som generelt viste bred opbakning til projektet fra borgere og interesseorganisationer.

Projektet om at etablere en rekreativ sti på den nedlagte jernbane mellem Næstved og Slagelse har senest være behandlet på henholdsvis Økonomiudvalgets møde den 8. december 2008, Teknik- og Miljøudvalgets møde den 9. december 2008 og Byrådets møde den 15. december 2008. Her blev det blandet besluttet at indgå en samarbejdsaftale med Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet med henblik på at udvikle mulighederne for at realisere et stiprojekt. Samtidigt blev det meddelt, at Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, var interesseret i at indgå som part i projektet bl.a. ved at overtage ejerskabet af banestrækningen og ved at søge ekstern finansiering til at realisere et stiprojekt. Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm, indsendte på den baggrund en ansøgning til Nordea- fonden. Nordea-fonden har den 19. december 2008 meddelt Skov- og Naturstyrelsen, at den vil bevilge 36 mio. kr. til etablering af den rekreative sti, såfremt Skov- og Naturstyrelsen bidrager med 6 mio. kr. og Næstved og Slagelse Kommuner med hver 3 mio. kr.

Fonden har fastsat følgende forudsætninger for tilsagnet:

 Der skal udarbejdes en samlet projektbeskrivelse med organisations-, presse-, kommunikations-, tids- og handlingsplan, samt en plan for borgerinddragelsesfasen.

 Der gennemføres en borgerinddragelsesfase i områderne langs stien. Konklusionerne af borgerinddragelsesprocessen skal indgå i tilrettelæggelsen af stiens design.

 Den statslige og kommunale medfinansiering skal realiseres ubeskåret. Ekstern medfinansiering kan ikke umiddelbart erstatte de kommunale og statslige bidrag.

 Anlægsarbejdet skal afsluttes senest i 2010.

 Bevillingen bortfalder, såfremt der identificeres forurening på banearealet, som umuliggør projektet, eller som medfører en uacceptabel omkostning for projektet.

Banedanmark har tilkendegivet, at banearealerne overdrages til Skov- og Naturstyrelsen. De i alt 48 mio. kr. skal således alene gå til stianlægget, samt diverse friluftsfaciliteter og formidling. Skov- og Naturstyrelsen vil være ansvarlig for ledelsen og gennemførelsen af projektet. Skov- og Naturstyrelsen forudsætter som projektansvarlig, at Næstved og Slagelse Kommuner forpligter sig til at stå for den fremtidige drift.

Byrådet 23.03.2009

166

Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39

Made with FlippingBook - Online magazine maker