Referat af Byrådets møde d. 23.03.2009

71. Frigivelse af anlægsmidler til nyt køkken i døgnboligerne på Grimstrupvej 101C

Sagsbeh.: Ann Tenis

Sagsnr.: 2009-9561

Sagsfremstilling Byrådet har på budget 2009 vedtaget at afsætte anlægsmidler til et nyt køkken i døgnboligerne på Grimstrupvej 101 C. Døgnboligerne hører under Bo og Netværk Næstved og består dels af beboernes egne lejligheder samt et tilhørende fællesareal/fællesstue. Beboerne skal selv tilberede egen mad i deres eget køkken – og af mange grunde, herunder også sygdomsrelateret, får beboerne ikke gjort dette regelmæssigt og heller ikke ernæringsmæssigt korrekt. Bo og Netværk har prioriteret dels at forsøge at forbedre beboernes sundhedstilstand ved et fokus på sundere mad og fælles madlavning med beboerne som en pædagogisk indsats for så vidt angår madlavning. Det eksisterende køkken var nedslidt og uhygiejnisk, og vurderingen var, at det ikke var muligt at renovere det gamle køkken. Der var derfor behov for et nyt køkken for at løse den pædagogiske opgave og dermed bidrage til større lighed i sundheden. Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der i budget 2009 under anlæg er afsat 103.000 kr. til formålet. Af betalingsplanen for anlægsprojekter i 2009 fremgår, at arbejdet kan udføres fra og med marts måned.

Sundhedsmæssige konsekvenser Sundhedstilstanden for beboerne i døgnboligerne forbedres.

Politisk behandling Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri. Udvalget for Økonomi, Personale og overordnede Planlægning. Byrådet.

Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at der søges om frigivelse af anlægsmidler 103.000 kr.

Beslutning Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 25.02.2009 Fraværende: Kurt Sørensen og Johnny E. Sørvin Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.03.2009 Kurt Petersen var fraværende. Anbefales. Beslutning Byrådet, 23.03.2009 Dusan Jovanovic, Lisbet Skov og Carsten Bering var fraværende. Godkendt. Tilbage til toppen

Byrådet 23.03.2009

153

Made with FlippingBook - Online magazine maker