Forvaltningen har, for at belyse evt. forureningsmæssige problemstillinger, fået udarbejdet en miljøhistorisk redegørelse. Redegørelsens konklusion er, ”at en eventuel forurening på banestrækningen vil være af let og overfladisk karakter mellem landstationer. Der findes i kildematerialet ikke oplysninger om større uheld langs Slagelse-Næstved Banen, som kan have været årsag til jordforurening på banestrækningen”. Samlet set vurderer forvaltningen, at der kun vil være en begrænset risiko for jordforurening, som kan umuliggøre gennemførelse af projektet, da evt. forureningsmæssige problemstillinger i de fleste tilfælde vil kunne imødegås f.eks. via asfaltbelægning og placering faciliteter efter konkrete undersøgelser af den enkelte lokalitet. Forvaltningen har desuden forespurgt Skov- og Naturstyrelsen om at udvide mulighederne for ekstern medfinansiering, samt udvidelse af projektperioden frem til 2011. Nordea-fonden har svaret, at der i den kommunale finansieringsplan kan indgå op til 50 % af eventuelle LAG-projektbevillingstilsagn fra LAG-bestyrelsen. Hvis det ikke er rene kommunale midler, har Nordea-fonden anmodet om, at der indsendes en revideret finansieringsplan til fondens godkendelse, evt. suppleret med et møde mellem fondens direktør og de 3 økonomiske parter. Samtidig åbner fonden op for, at en mindre del af de tilhørende faciliteter måske først stilles op primo 2011, så budgettet måske ikke alene skal belaste budgetår 2010. En sådan ændring i tidsplanen skal Nordea-fonden også orienteres om. Projektet er en enestående mulighed for at realisere en stiforbindelse tværs gennem den vestlige del af kommunen i et område, hvor der ikke er mange friluftsmuligheder i dag. Projektet vil fremme mulighederne for at cykle, gå, løbe (strækningen mellem Næstved og Slagelse svarer nøjagtig til en maraton) og også gerne ride. Der vil blive etableret hundeskove, borde og bænke, shelterpladser, bålhytter, motionsbaner og andre faciliteter langs strækningen, og der er ideer om at iværksætte nye formidlingsmetoder, der skal appellere til børn og unge – for eksempel GPS-baserede spil. Forvaltningen undersøger desuden mulighederne for, at en grøn cafe på Banegårdspladsen kan koordineres med stiprojektet, således at cafeen kan indgå som et udgangs- og formidlingspunkt for stistrækningen. Forvaltningen undersøger ligeledes mulighederne for at evt. midlertidigt interiør på Banegårdspladsen kan genanvendes i stiprojektet og evt. som en del af den kommunale medfinansiering. Donationen fra Nordea-fonden blev offentliggjort den 17. februar 2009. I forlængelse af beslutningen på Teknik- og Miljøudvalgets den 9. december 2008 om at indbyde relevante parter til en drøftelse af den fremtidige samarbejdsform, er der den 19. februar 2009 afholdt møde mellem Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen Storstrøm, samt Slagelse og Næstved kommuner om fondens tilsagn og den videre proces. På borgermødet om Grøn Plan den 19. februar i Sandved er projektet desuden blevet fremlagt for fremmødte borgere og interesseorganisationer. Økonomi Det er som nævnt en forudsætning for Nordea-fondens donation, at Skov- og Naturstyrelsen og de to kommuner Næstved og Slagelse medfinansierer projektet med henholdsvis 6 mio. kr. og hver 3 mio. kr. Hertil kommer, at det er kommunerne, der skal varetage den fremtidige vedligeholdelse af stien og de tilknyttede områder. Den fremtidige drift anslås til cirka 500.000 kr./år for den del af stien, der ligger i Næstved Kommune. Se desuden sagsfremstilling ”Slagelsebanen – status og fremtid” Udvalget for Teknik og Miljø 9. december 2008.
Byrådet 23.03.2009
167
Made with FlippingBook - Online magazine maker