Referat af Byrådets møde d. 23.03.2009

70. Sundhedsberedskab ældreområdet

Sagsbeh.: Inge Selch

Sagsnr.: 2007-53254

Sagsfremstilling I henhold til § 210 i Sundhedsloven – lov nr. 95 af 7/2 2008 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen sikre, at der udarbejdes en plan, således at det sikres syge og tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt at der er gennemført foranstaltninger, der kan sikre planens realisering. I den forbindelse har Ældreområdet jf. §§ 6 – 9 i Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. – bekendtgørelse nr. 977 af 26/9 2006 udarbejdet forslag til en plan for et Sundhedsberedskab. Beredskabsplanen beskriver i kort form, procedurer, der understøtter den kommunale indsats i forbindelse med beredskabssituationer, hvor der vil være ekstraordinære udskrivninger fra hospitaler. Målet med planen er, at der ved ulykker kan iværksættes et beredskab i kommunen, der sikrer, at den normale drift varetages, samtidig med at beredskabssituationen håndteres. Regionen har givet en vurdering af den reelle risiko ved en beredskabssituation. I en ” worst case” beredskabssituation vil Næstved Kommunes ældreområde skulle hjemtag e ca. 40 borgere. Dette antal er lagt til grund for nærværende beredskabsplan. For Næstved Kommune gælder det, at beredskabsplanerne udarbejdes elektronisk. Når der refereres til den overordnede beredskabsplan i nærværende dokument, refereres der således til den overordnede elektroniske beredskabsplan, gældende for hele Næstved Kommune. Det planlægges, at der skal arrangeres en årlig øvelse, når beredskabsplanen er godkendt af Byrådet. Med hensyn til alarmeringsplan henvises der til Kommunens overordnede beredskabsplan.

Der vedlægges brev af 18/2 2009 med svar på skrivelse fra den Præhospitale Enhed i Region Sjælland.

Økonomi Økonomiafdelingen har ingen bemærkninger, da beredskabsplanen ikke indebærer nogen direkte omkostninger for kommunen til eksempelvis offentliggørelse af beredskabsplanen.

Lovgrundlag Sundhedsloven – lov nr. 95 af 7/2 2008

§§ 6 – 9 i Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v. – bekendtgørelse nr. 977 af 26/9 2006 udarbejdet forslag til en Sundhedsberedskabsplan. Personalemæssige konsekvenser Såfremt der opstår en situation, hvor der skal udskrives ekstraordinært mange fra hospitaler, vil personalet selvsagt være fysisk og psykisk belastet i perioden grundet merarbejde og den aktuelle situation taget i betragtning.

Byrådet 23.03.2009

151

Made with FlippingBook - Online magazine maker