telebusafgange, samt oplandstaxa i dele af gl. Næstved kommune. Der er mange steder ikke betjening aften og weekend.
Borgerundersøgelse I en internetbaseret borgerundersøgelse sidst i 2009 fik den kollektive trafik i Næstved Kommune en karakter lidt over middel, hvilket er mere positivt end lignende undersøgelser i tilsvarende kommuner. Borgerne var meget tilfredse med adgangen til stoppesteder og betjeningen i dagtimerne, men var stærkt utilfredse med aften- og weekendbetjeningen.
En del borgere fremhævede i tilføjede kommentarer, at de er særligt utilfredse med de mangelfulde aftenafgange, som gør det besværligt for pendlere.
Løsningsforslag – kortfattet Det skal bemærkes, at det ved valg af løsninger er forudsat, at der indføres flextrafik til betjening af områder med få passagerer. Supplerende detaljer fremgår af rapporterne. Nedlagte regionale linjer Det foreslås at erstatte de nedlagte linjer 77 og 78 med en ny linje 78, som skaber forbindelse fra Everdrup, Brøderup, Tappernøje, Snesere og Rønnebæk til Næstved. Dermed sikres alle bysamfund over 200 indbyggere forbindelse til Næstved til gavn for bl.a. uddannelsessøgende.
I gl. Fuglebjerg Kommune opretholdes 3 ture pr. retning på linje 89 af hensyn til skoleeleverne.
I gl. Suså Kommune foreslås linje 73 omlagt via Glumsø og opgraderet til R-drift (½- times drift i dagtimerne til ca. kl. 20 og timedrift til ca. kl. 24) - start- og sluttidspunkterne tilpasses lokale forhold. Ændringen giver en forbedret betjening på strækningen og kan med den høje frekvens indgå i bybusbetjeningen i Næstved by. Bybusbetjeningen Løsningsforslaget dækker over en komplet nytænkning af bybusbetjeningen, hvor hovedtanken er, at regionallinjer, lokallinjer, bybusser og servicebusser sammentænkes til ét samlet net. Forslaget er et nyt højklasset net, der består af 3 bybuslinjer, 1 lokallinje og 3 regionale R-linjer. Alle linjer kører med mindst ½-timedrift i dagtimerne til ca. kl. 20 og timedrift aften til ca. 24 og weekend. For en mere detaljeret gennemgang henvises til rapporterne. Forslaget vil medføre mindre omvejskørsel og dermed kortere rejsetid på mange strækninger samt bedre aften- og weekendbetjening. Forslaget vil være positivt for de fleste, men der vil være borgere, der får et ringere tilbud, end de har i dag. Det gælder bl.a. de, der får længere at gå til stoppestederne og/eller dækkes med lavere frekvens end i dag. Ud over det højfrekvente net er der foreslået en linje (linje 4) med en lavere frekvens samt to servicebuslinjer. Bybustaxa udgår og erstattes af nye bybuslinjer og/eller flextrafik.
Byrådet 26.04.2010
307
Made with FlippingBook - Online magazine maker