Referat af Byrådets møde d. 17.05.2010

205. Endelig vedtagelse af bevarende lokalplan 004 for Karrebæk og Karrebæksminde

Sagsbeh.: Jakob Carlé Zabel

Sagsnr.: 2009-28748

Sagsfremstilling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner besluttede på møde den 19. juni 2007 at iværksætte udarbejdelse af bevarende lokalplan for Karrebæksminde. Lokalplanforslaget har været i offentlig høring, og fristen for indsigelser udløb 19. oktober 2009.

Der er i høringsperioden indkommet 95 indsigelser fra borgere, erhvervsdrivende og sommerhusejere, der med stor indlevelse har taget stilling til forslagets tema og indhold.

Indsigelserne har været af varierende karakter og taler både for og imod forslagets bevarende formål, men der tegner sig alligevel et billede af temaområder, der særligt har haft borgernes interesse.

Forvaltningen har på den baggrund bearbejdet forslaget med henblik på at imødekomme et flertal af de ønsker og konstruktive forslag, som indsigelserne har belyst.

Udover mindre tekniske rettelser, som illustreret på vedlagte rettelsesblad, kan af væsentlige ændringer nævnes,  der udlægges grønne friarealer ved kanalen, som friholdes for bebyggelse  præcisering af mulighed for tilbygning og ombygning af eksisterende ikke- bevaringsværdig bebyggelse  mulighed for opførelse af sommerhuse helt i træ med lette tagmaterialer  berigtigelse af stiforløb med offentlig adgang. lokalplanafgrænsningens udstrækning, idet Forvaltningen vurderer at byens kulturhistoriske centralområder med bevaringsinteresser er indeholdt i forslaget  at glas eller andet transparent materiale i flunker ikke tillades på bevaringsværdige bygninger. Næstved Havn har været imødekommende over for ønsker om friholdelse af grønne friarealer ved Kanalen fra bebyggelse. Forvaltningen har ligeledes afholdt positive møder med henholdsvis Karrebæksminde Museumsforening og - Erhvervsforening, hvor de fleste problematikker kunne udredes med følgende enighed i lokalplanens bevarende formål og sigte. Lokalplanen fastholder,  Der er afholdt et supplerende borgermøde den 4. marts 2010, der har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer i lokalplanforslagets kortbilag, hvilket fremgår af det vedlagte rettelsesblad. Herudover blev der på mødet præsenteret en mulighed for etablering af en offentlig sti i forlængelse af Gl. Brovej til Gl. Posthusvej, hvor der har været passage, da arealet tidligere ejedes af Næstved Havn. Det er Forvaltningens vurdering, at stiforløbet er en interessant rekreativ forbindelse i byens centrale del og ønskelig for fodgængeres bevægelse i byen, men ikke afgørende for byens infrastruktur og kompliceret af det nuværende ejerforhold.

På baggrund heraf anbefaler Forvaltningen ikke udlæg af stiforløbet ved Gl. Brovej.

Byrådet 17.05.2010

340

Made with FlippingBook - Online magazine maker