209. Magtanvendelse - årsberetning 2009
Sagsbeh.: Mona Lisa Pedersen
Sagsnr.: 2010-13069
Sagsfremstilling Kommunen skal følge udviklingen i anvendelse af magt og andre indgreb i den personlige frihed med henblik på en vurdering af behovet for opfølgning. Beretningen forelægges årligt for kommunalbestyrelsen. Der har været en stigning i antallet af akutte magtanvendelser i forholdet til forrige år. Den primære årsag hertil har været en enkelt person i et botilbud, hvor situationen op til en indlæggelse gjorde det absolut nødvendigt at foretage en række fastholdelser for at hindre personskade.
Omsorgsudvalget, Ældrerådet og Handicaprådet er i årets løb blevet orienteret via kvartalsvise oversigter over indberetninger om de enkelte nødvendige magtanvendelser.
På det generelle område har det især været spørgsmål omkring alarmsystemer, der har været brug for at drøfte. Netop på dette område foreligger der nu lovforslag om at lempe reglerne. Efter forslaget vil det blive muligt - uden særlig godkendelse - at udstyre en dement person med en GPS for at medvirke til opretholdelse af personens bevægelsesfrihed og samtidig hindre denne i at forvilde sig bort. Der undervises i magtanvendelse som en integreret del af efteruddannelsesprojekt for personale i ældre- handicap- og psykiatriområdet. Der efteruddannes årligt 100 kortuddannede medarbejdere med tre lektioner om magtanvendelse, omsorgspligt, selvbestemmelsesret, m.v.
Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 789 af 6. juli 2006 § 15.
Politisk behandling Omsorgsudvalget Økonomiudvalget Byrådet
Sagens bilag Årsberetning magtanvendelse 2009.
Indstilling Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningen indstiller, at 1. Omsorgsudvalget anbefaler, at beretningen godkendes, og at 2. årsberetningen fremsendes til orientering for Ældrerådet og Handicaprådet.
Beslutning Omsorgsudvalget, 15.03.2010 Udsat til næste møde.
Beslutning Omsorgsudvalget, 26.04.2010 Anne Grete Kamilles var fraværende. 1. Anbefales. 2. Fremsendes til orientering for Ældrerådet og Handicaprådet.
Byrådet 17.05.2010
347
Made with FlippingBook - Online magazine maker