Referat af Byrådets møde d. 17.05.2010

210. Vedtægter for Ældrerådet i Næstved Kommune

Sagsbeh.: Bente Karin Jensen

Sagsnr.: 2009-49747

Sagsfremstilling Det nyvalgte ældreråd, der trådte i kraft 1.1.2010, har fremsendt nye vedtægter til godkendelse i byrådet.

Nedenfor er angivet hvilke ændringer der er i forhold til den gamle vedtægt.

§1, stk. 2: Gammel tekst: Ældrerådet er et folkevalgt rådgivende brugerorgan, der gennem sit virke skal sikre de bedst mulige vilkår for kommunens borgere over 60 år. Ny tekst: Ældrerådet er et folkevalgt, rådgivende brugerorgan, valgt ved direkte valg, der gennem sit virke skal sikre de bedst mulige vilkår for kommunens borgere over 60 år. §2, stk. 2: Gammel tekst: Ældrerådet skal samarbejde med byrådet om en ældrepolitik, der tager hensyn til de ældre borgeres selvbestemmelse. Ny tekst: Ældrerådet skal samarbejde med byrådet om en ældrepolitik, der tager hensyn til en individuel vurdering af de enkelte borgers behov og selvbestemmelse.

§3, stk. 1 i gammel tekst er flyttet i ny tekst til § 2, stk. 6.

§3, stk. 2 (stk. 3 i gammel tekst) Gammel tekst: Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsmyndighed. Ny tekst: Ældrerådet er en selvstændig forvaltningsmyndighed, der er omfattet af ”Lov om offentlighed i forvaltningen”. § 3, stk. 3 (stk. 4 i gammel tekst) Gammel tekst: Ældrerådet må ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personspørgsmål. Ny tekst : Ældrerådet må ikke beskæftige sig med konkrete personsager eller konkrete personspørgsmål, medmindre sagen er af generel eller principiel karakter. § 5, stk. 5. Nyt stk. 5: Byrådet og ældrerådet lægger vægt på at have et konstruktivt og positivt samarbejde til gavn for de ældre i Næstved kommune. § 4, stk. 3: Gammel tekst: Byrådet er ansvarlig for at der afholdes valg til Ældrerådet hvert 4 år. Ny tekst: Byrådet er ansvarlig for at der afholdes valg til Ældrerådet hvert 4. år. Valgperioden er sammenfaldende med byrådets valgperiode. § 5, stk. 1: Gammel tekst: Ældrerådet konstituerer sig snarest muligt efter valget med formand og 1. og 2. næstformand samt eventuelt andre poster efter rådets beslutning. Ny tekst: Ældrerådet konstituerer sig snarest muligt efter valget – dog senest den 31. december - med formand og 1. og 2. næstformand samt eventuelt andre poster efter rådets beslutning.

Byrådet 17.05.2010

349

Made with FlippingBook - Online magazine maker