Forsyningsselskaberne ønsker at gøre brug af denne lånemulighed og der vil derfor være mulighed for yderligere låneoptagelse på samlet ca. 13,2 mio. kr., med kommunal garantistillelse. Interne administrative forhold i Næstved kommune : I forbindelse med overdragelse af administrative medarbejdere ved selskabsdannelsen er de direkte lønudgifter for oprindeligt 4 personer fjernet med årsvirkning fra budget 2010. Disse udgifter udgjorde tidligere en væsentlig andel af de opkrævede indtægter i administrationsbidrag. Der mangler nu alene indtægter i administrationsbidrag på 901.000 kr. afledt af at indirekte udgifter også indgik i administrationsbidraget. I forhold til opkrævning af forbrugsafgifter er der ændret praksis sådan at forsyningsselskaberne nu har overtaget opgaven fra kommunen, og efterfølgende afregner direkte administrationsbidrag til eksempelvis renovation som stadig er en kommunal forsyningsvirksomhed. Det betyder omvendt at kommunen ikke længere afholder IT-udgifter til FAS, hvorfor det forslås at det årlige manglende administrationsbidrag finansieres af en del af besparelsen af tidligere afholdte IT-udgifter til FAS.
Ovenstående er ikke medtaget i budgetkontrollen pr. 1.april 2010, da det mere naturligt har været opfattet som en del af hele denne sag.
Lovgrundlag Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, den såkaldte vandsektorlov, lov nr. 469 af 12. juni 2009. Bekendtgørelse om afvikling af mellemværende mellem kommuner og vandselskaber, Bek. Nr. 319 af 25. marts 2010. Den kommunale lånebekendtgørelse 2010.
Politisk behandling Økonomiudvalget den 10. maj 2010. Byrådet den 17. maj 2010.
Sagens bilag Oversigt over arealer (regnvandsbassiner) der sælges til NK-Spildevand A/S. Opgørelse af løbende mellemværender med forsyningsselskaber pr. 1. januar 2009. Investerings-/betalingsplan 2010-2011 NK-Spildevand A/S. Supplerende oplysninger til anlægsplan for NK-Spildevand A/S. På sagen forefindes endvidere specificeret dokumentation for de aktuarmæssige opgjorte eventualforpligtelser vedr. tjenestemandspensioner pr. 31. december 2009.
Indstilling Økonomiforvaltningen indstiller at:
1. Den foreslåede gældsafvikling godkendes med endelig afvikling i 2010, således at det samlede kommunale tilgodehavende på 58.146.000 kr. tilføres kassen i 2010 som en indtægtsbevilling. 2. Der stilles kommunal garanti for låneoptagelse til investeringsbehov i 2010 på 119.656.000 kr. i NK-Spildevand A/S, inden for de gældende betingelser om at den kommunale låneramme ikke påvirkes. Garantien stilles under forudsætning af at selskabets bestyrelse godkender det fremlagte investeringsbehov, og at ovennævnte ændringer indarbejdes i en ny/kommende spildevandsplan i samarbejde med Næstved Kommune.
Byrådet 17.05.2010
357
Made with FlippingBook - Online magazine maker