89. Frigivelse af budgetsat beløb til renovering af Axeltorv
Sagsbeh.: Jens Vagn Nielsen Terp
Sagsnr.: 2007-61738
Sagsfremstilling Forvaltningen fremlægger revideret forslag (4) til renovering af Axeltorv med henblik på igangsætning af renoveringen i februar 2010. I forsættelse af tidligere behandling af sagen kan oplyses, at placering af skulpturen ”Slattenpatten” er afklaret med kun stneren Bjørn Nørgaard. Udgifterne til skulpturen med sokkel afholdes af Schrøder/Nørgaard – komiteen, der via sponsorer og salg af litografier, udarbejdet af Bjørn Nørgaard, har skaffet de nødvendige midler til skulpturen. Den største del af udgifterne til renovering af Axeltorv går til den absolut nødvendige fugtisolering af kælderdækket med ca. 5.5 mio. kr., og de øvrige udgifter til nye fliser, springvand m.v. beløber sig overslagsmæssigt til ca. 4 mio. kr. i den første deletape inden for trærækken.
Der arbejdes fortsat med detaljering af udskænkningshuse, pølsevogn ved torvet samt legeredskaber og bænke.
De eksisterende træer på Axeltorv fældes. Træerne er blevet for store. Trærødderne løfter fliserne uden for dækket og har tilmed rødder under fliserne på garagedækket. Det foreslås derfor at plante nye træer som kugleakacie for at få et smukkere ensartet og klippet udseende. Bjørn Nørgaard har i forbindelse med udarbejdelse af Slattenpatten også udarbejdet forslag til nyt legeskulptur i granit til placering i stedet for scenen, samt forslag til nye bænke udformet i granit. Der er i overslaget kun regnet med udgifter til nyt faldunderlag ved det eksisterende legeudstyr. Det kan være muligt ved forskellige sponsorater at skaffe penge til legeskulpturen og til de specielle granitbænke.
Nye belysningsarmaturer af typen Philips Bordeaux (som i Riddergade) leveres af Næstved Vejlys A/S, og der indgås en ny investerings- og driftsaftale.
De nye fliser på Axeltorv foreslås leveret i en indisk granit leveret fra et certificeret firma, der overholder gældende internationale krav for arbejder i dette miljø.
Fliserne har en størrelse på ca. 90 x 120 cm. og lægges mod et bronzebånd, der mod de fire verdenshjørner udgår fra Slattenpatten med angivelse af længde og breddegrad.
Renoveringsprojektet på Axeltorv vil blive udsendt i indbudt licitation medio december 2009, og forvaltningen forventer at modtage tilbuddene medio januar 2010.
Det vil være muligt, at færdiggøre 3/4 af flisebelægningen på Axeltorv ved at tilføre yderligere 2,5 mio. kr. til ombygningen af Axeltorv. Dette kan gøres ved at foretage en omdisponering af 2,5 mio. kr. i 2010 og 2011 af budgetsatte anlægsmidler.
Byrådet 11.01.2010
100
Made with FlippingBook - Online magazine maker