91. Trafiksikkerhedsplan 2009-2012
Sagsbeh.: Anders Østergaard Hansen
Sagsnr.: 2009-45904
Sagsfremstilling Sagen har tidligere været drøftet på Udvalget for Teknik- og Miljøs møde den 11.08.2009. Efterfølgende har trafiksikkerhedsplanen været udsendt i intern høring. Høringen har kun resulteret i ganske få rettelser. Trafiksikkerhedsplanen har til formål at forbedre trafiksikkerheden på Næstved Kommunes veje. Målet er at reducere antallet af tilskadekomne i trafikken med 40 % frem til år 2012. For at nå målet kræver det ifølge trafiksikkerhedsplanen en årlig investering på 2,1 mio. kr. til og med år 2012. Indsatsen bliver ikke kun rettet mod de uheldsbelastede steder i form af sortpletbekæmpelse. Det er også nødvendigt at lave fysiske tiltag af forebyggende karakter. Her kan nævnes fartdisplays og rumleriller i midten af vejen. Disse tiltag har en stor trafiksikkerhedsmæssig effekt i forhold til anlægsudgiften.
Ud over de fysiske tiltag skal der også arbejdes med færdselssikkerhedskampagner og skoletrafikpolitik.
På budgettet i år 2010 er der afsat 882.000 kr. til sortpletbekæmpelse.
Lovgrundlag Lov om offentlige veje.
Handicapforhold (tilgængelighed) De forskellige tiltag, der påtænkes udført, bliver alle lavet i overensstemmelse med tilgængelighedsplanen. Bæredygtighed og Sundhedsmæssige konsekvenser Ved gennemførelse af de trafiksikkerhedsfremmende tiltag i Trafiksikkerhedsplanen forventes det, at der spares 14 personskader pr. år. Udgifterne til 14 personskader er vurderet til samfundsmæssigt at koste 19.6 mio.kr. pr. år, heraf er udgiften for Næstved Kommune ca. 6 mio.kr. pr. år.
Den overordnede handlingsplan og målsætning på 14 sparede personskadeuheld kan kun nås i Næstved Kommune med en forstærket økonomisk indsats på området.
Supplerende bemærkninger På Udvalget for Teknik- og Miljøs møde d. 11.08.2009 blev det besluttet at lade realiseringen af trafikhandlingsplanen indgå i udvalgets behandling af budget 2010.
Politisk behandling Udvalget for Teknik- og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Trafiksikkerhedsplan December 2009 Bilag 1 Uheldsnålekort Næstved by Bilag 2 Uheldsnålekort Næstved Kommune
Byrådet 11.01.2010
105
Made with FlippingBook - Online magazine maker