Referat af Byrådets møde d. 11.01.2010

93. Fastsættelse af takst 2010 - Frit valg leverandør - ældreområdet

Sagsbeh.: Per Trodsøe Hansen

Sagsnr.: 2009-74238

Sagsfremstilling Kommunen skal mindst én gang årligt fastsætte priskrav til leverandører af personlig og praktisk hjælp. Priskravet skal opgøres på baggrund af timeprisen for henholdsvis personlig og praktisk hjælp i hjemmet, kalkuleret ud fra de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved den kommunale leverandørvirksomhed og skal omfatte alle direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med leveringen af personlig og praktisk hjælp.

Økonomiafdelingen har i samarbejde med JOS forvaltningen foretaget en beregning for budgetåret 2010.

Priserne indstilles at træde i kraft 1. januar 2010.

Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der skal ske efterkalkulation af priserne efter regnskabsåret 2010 er udløbet. Leverandørerne vil blive reguleret efter gældende regler.

Samlet oversigt Pris pr. time

2010

2009

Personlig pleje i hverdagstimer

330,29 498,54 276,91

322,26 448,94 265,57

Personlig pleje øvrig tid

Praktisk hjælp

Ældreområdet i Næstved Kommune forventes i 2010 at skulle levere ca. 1.050.000 timer, hvoraf 4 % leveres af privat leverandør. Ældreområdet servicerer ca. 3400 borgere. Det forventes, at godt 1.900 borgere har adgang til frit valg, hvoraf godt 30 % forventes at benytte privat leverandør. De private leverandører vil fortrinsvis foretage levering af praktisk bistand.

Økonomipåtegning Økonomiafdelingen oplyser, at udgiften til afregning med private leverandører er indeholdt i budget 2010.

Lovgrundlag Bekendtgørelse af 09.10.2002 om kvalitetsstandarder og Frit Valg af leverandører og praktisk hjælp mv. Bekendtgørelsen fastslår, at der mindst en gang årligt skal fastsættes priskrav. Det giver mulighed for at ændre prisen, hvis der sker ændringer i forudsætningerne for prisberegningen. Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at den kommunale leverandørs omkostninger har været sat for lavt, skal den private leverandør reguleres senest to måneder herefter. Forvaltningen vil løbende kontrollere, at forudsætningerne for prisberegningerne ikke ændres. Såfremt forudsætningerne ændres, vil kommunalbestyrelsen blive orienteret, således at der kan ske nødvendig regulering af den private leverandør.

Byrådet 11.01.2010

109

Made with FlippingBook - Online magazine maker