Referat af Byrådets møde d. 11.01.2010

96. Ungdomsuddannelse til alle

Sagsbeh.: Käte Bruun Stubgaard

Sagsnr.: 2008-46104

Sagsfremstilling I forbindelse med projekt ”Ungdomsuddannelse til alle” besluttede Byrådet i november 2007 at nedsætte et særligt, midlertidigt udvalg ( § 17 stk. 4-udvalg) med fokus på unge, uddannelse og job. Et tværgående udvalg med repræsentation fra Udvalg for Børn og Familie, Udvalg for Kultur og Fritid og Udvalg for arbejdsmarked og Erhverv med John Lauritzen som formand.

Udvalget har i de to år, det har eksisteret, holdt 4 årlige møder, hvoraf der på de to har været deltagelse af styregruppen for projektet (direktører fra ungdomsuddannelser,

forvaltninger, Ungdommens Uddannelsesvejledning og Næstved-Egnens Udviklingsselskab) samt 1-2 repræsentanter for arbejdsmarkedet.

Center for Ungdomsforskning har indsamlet erfaringer fra de 17 modelkommuner i projekt ”Ungdomsuddannelse til alle” og fremhæver følgende som yderst afgørende i forhold til at sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse: - politisk fokus og opbakning i forhold til at sikre at flere unge opnår uddannelse og job - tværgående fokus med henblik på at sikre en god overgang fra børneområdet til voksenområdet For at kunne videreudvikle indsatsen og samarbejdet og styrke den tværgående indsats med henblik på at flere unge får uddannelse og job er det yderst relevant at sikre fortsat politisk opbakning til området.

Politisk behandling 17.4 udvalg

Udvalg for Børn og Familie Udvalg for Kultur og Fritid Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv Byrådet

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller,

at Udvalget kommer med en anbefaling til det kommende byråd om, hvorvidt der i den næste byrådsperiode skal nedsættes et udvalg med tværpolitisk fokus på området vedrørende unge, uddannelse og job.

Beslutning §17-stk. 4 Udvalg vedr. Ungdomsuddannelse til Alle, 19.11.2009 Peder Bo Larsen og Kurt Petersen var fraværende.

Udvalget anbefaler, at der er et særligt fokus på dette område i den næste byrådsperiode og Byrådet må i forbindelse med udarbejdelse af den nye styrelsesvedtægt beslutte, om der fortsat skal være et særligt 17-4 Udvalg eller om problemstillingen skal henlægges til et eller flere stående udvalg.

Udvalg for Kultur og Fritid, 30.11.2009 Peder Bo Larsen var fraværende. Anbefales.

Byrådet 11.01.2010

116

Made with FlippingBook - Online magazine maker