Referat af Byrådets møde d. 10.09.2007

 Økonomioversigt over ændringsønsker. (Hvilke er ”dyre”, hvilke er udgiftsneutrale og hvilke kan give besparelser?)

Som opfølgning på temamødet og for at opnå et mere ensartet serviceniveau i Næstved Kommune foreslår Teknik- og Miljøforvaltningen, at der i samarbejde med MOVIA hurtigst muligt udarbejdes en busplan for Næstved Kommune med følgende indhold: 1. status – nuværende forhold 2. udbygningsplaner mv. – kommunestruktur og udvikling 3. vurdering af den nuværende betjening – såvel internt som ud af kommunen 4. strategi – opstilling af flere scenarier med udgangspunkt i forskellige servicemål 5. handlingsplan og endelig rapportering – forslag til ændringer, ny ruter mv. samt de økonomiske konsekvenser. Arbejdet foreslås udført af 1. en arbejdsgruppe, der består af Næstved Kommune, MOVIA og COWI. 2. en følgegruppe, som kan være med til at afdække behovene og kommentere forslagene. Følgegruppen kan repræsentere f.eks. ældre-/handicapråd, landsbyråd, uddannelsesinstitutionerne, erhvervs-/cityforeninger, de berørte vognmænd. 3. Udvalget for Teknik og Miljø der fungerer som styregruppe, som fastlægger servicemål, økonomirammer, harmoniseringer mm. Begrundelsen for den hurtige igangsætning er et ønske om færdiggørelse af busplanen så rettidig, at ændringer med henblik på en optimering af den kollektive trafik i kommunen kan indarbejdes i forbindelse med køreplanskiftet 2009. I løbet af foråret har flere borgere gjort opmærksom på forskellene og klaget over den manglende lighed i serviceniveauet fra gl. Næstved-området til de tidligere omegnskommuner. Økonomi Der er ikke afsat midler på indeværende års budget til gennemførelse af det foreslåede arbejde. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller derfor, at der meddeles tillægsbevilling.

På baggrund af drøftelser omkring opgaveløsningen mellem MOVIA, COWI og Næstved Kommune har COWI fremsendt tilbud på rådgivning på kr. 418.000 ekskl. moms.

På baggrund af opgavefordelingen vurderes det, at udgifterne til rådgivning kan fordeles ligeligeligt mellem MOVIA og Næstved Kommune. Det er p.t. ikke aftalt med MOVIA pga. ferie.

Udover rådgiverhonoraret afsættes et mindre beløb til uforudsete udgifter, så Næstved Kommune andel vurderes i alt at udgøre 220.000 kr. ekskl. moms.

Økonomiafdelingen gør opmærksom på, at reglerne om tillægsbevillinger ikke er overholdt, idet der ikke er medtaget nogen forslag til kompenserende besparelse.

Ved temamødet gav Glenn Telvig fra MOVIA udtryk for, at Næstved Kommune også fremover vil få sin retmæssige andel af indtægterne fra bus-/togsamarbejdet. Beløbet, som udgør ca. 2 mio kr., er ikke indregnet i budgettet.

Efterfølgende har Glenn Telvig mundtligt meddelt, at han efter drøftelser med selskabets hovedkontor fortsat er af den opfattelse, at vi vil få godskrevet vores andel. Vi forventer

Byrådet 10.09.2007

673

Made with FlippingBook - Online magazine maker