317. Istandsættelse af de private fællesveje Skovduevej og Bekkasinvej.
Sagsbeh.: Per Carl Madsen
Sagsnr.: 1370-49965
Sagsfremstilling Fortsat behandling af sag nr. 36 fra udvalgets møde den 27.2.2007, hvor det blev besluttet, at der udsendes et nyt forslag til udgiftsfordelingen for istandsættelse af de private fællesveje Skovduevej og Bekkasinvej, med en indsigelsesfrist på 3 uger til de bidragspligtige grundejere.
Forslaget til udgiftsfordeling har nu været til høring i 3 uger, og der er indkommet 1 indsigelse fra ejeren af hjørnegrunden Bekkasinvej/Østre Kapelvej 4 (bilag 1.).
Indsigelsen omfatter følgende: Henrik Karberg, Østre Kapelvej 4, ønsker ved brev af 24. april 2007 en hjørnereduktion på 50%, og at benyttelsen kun vægtes til en andel på 0,05 i forhold til en hel andel. Forvaltningens kommentar til indsigelsen. I henhold til vejbidragslovens §11, stk.5, skal hjørnegrunde gives et passende reduceret bidrag. Det er vejmyndigheden (Byrådet), der fastsætter størrelsen af reduktionen. Udvalget for Miljø og Teknik har på møde den 7.12.2005 besluttet, at vejbidraget for klageren reduceres med 10%, da parcellen Østre Kapelvej 4, som er en hjørnegrund, grænser til en offentlig vej. Dette svarer til den daglige vedligeholdelse (fejning m.m.), som ejeren er pålagt over for den offentlige vej.
Udover ovennævnte indsigelse er der ikke indkommet indsigelser til det udsendte forslag til udgiftsfordeling.
Forslaget til udgiftsfordeling af 27.02.2007 kan således afsiges endeligt af Byrådet.
Lovgrundlag Lov om private fællesveje (privatvejsloven) Kap. 10, §§ 57-62. Vejbidragsloven § 11, stk.1,2 og 5.
Supplerende bemærkninger Udvalget for Teknik og Miljø 7/12 2005 Udvalget for Teknik og Miljø 19/4 2006 Byrådet 9/5 2006 Udvalget for Teknik og Miljø 20/12 2006 Udvalget for Teknik og Miljø 27/2 2007
Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet
Byrådet 10.09.2007
675
Made with FlippingBook - Online magazine maker