320. Endelig vedtagelse af lokalplan L.Z.E.4.1 og kommuneplantillæg nr. 14 for område i Orup
Sagsbeh.: Birgitte Gregersen
Sagsnr.: 34054
Sagsfremstilling Lokalplanen, der erstatter Lokalplan L.Z.4 for samme område, skal give mulighed for, at de arealer, som tidligere har været udlagt og anvendt til savværksvirksomhed, også kan anvendes til anden form for virksomhed, der er forenelig med arealernes beliggenhed. Efter forslaget må området som hidtil anvendes til savværks- og træbearbejdningsvirksomhed og herudover sortering og bearbejdning (herunder nedknusning) af genanvendelige byggematerialer, samt handel med produkter, der fremkommer i forbindelse med nævnte aktiviteter.
Området må anvendes til midlertidig oplag i forbindelse med nævnte aktiviteter, men må ikke anvendes til nogen form for slutdeponering af affald.
Arealet er privatejet (RGS90 A/S).
Lokalplanen er udarbejdet sideløbende med tidl. Storstøms Amts behandling af ansøgning om etablering og drift af genbrugsplads i området, og anvendelsen svarer til det ansøgte.
Kommuneplantillæg nr. 14 erstatter rammebestemmelserne i det kommuneplantillæg, som blev vedtaget i forbindelse med endelig vedtagelse af den nugældende lokalplan (tinglyst i 1990). Som det fremgår af redegørelsen til lokalplanforslaget (”lov om miljøvurdering”) konkluderes det, at der ikke skal foretages en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. Dansk Naturfredningsforening har klaget til Naturklagenævnet over manglende miljøvurdering af lokalplanen. Naturklagenævnet har i afgørelse tilsendt d. 2. juli 2007 meddelt Næstved Kommune at klager ikke kan gives medhold i, at tidl. Suså Kommune var forpligtet til at udarbejde en miljøvurdering.
Forslag til lokalplan L.Z.E.4.1 og forslag til kommuneplantillæg nr. 14 har været offentligt fremlagt i perioden 27.09.2006 til 22.11.2006.
Der er modtaget 4 indsigelser/bemærkninger til lokalplanen. Det vedlagte notat i bilag 3 redegør kort for indkomne indsigelser og bemærkninger. Indsigelserne har givet anledning til få ændringer/tilføjelser, hvilket belyses i notatet.
Lovgrundlag Planloven
Supplerende bemærkninger Forslagene er vedtaget af tidl. Suså Kommunes byråd d. 21-09-06.
Politisk behandling Udvalget for Ejendomme og Lokalplaner
Byrådet 10.09.2007
680
Made with FlippingBook - Online magazine maker