322. Udbygning af Rådmandshaven
Sagsbeh.: Rolf Dyrting
Sagsnr.: 2007-23965
Sagsfremstilling Ved tildelingsmødet for totalentreprisekonkurrencen den 27. juni 2007 blev det vedtaget, at der skulle arbejdes videre med det økonomisk mest fordelagtige bud som var fra Hoffmann A/S. Der har efterfølgende været arbejdet på at justere projektet, så det nu indeholder nogle af de besparelsesforslag, som blev fremlagt, samt at det er blevet tilpasset de øgede krav fra borgerservicedelen, som blev berørt på sidste møde. Det medfører, som det også fremgår af bilagene, at det samlede antal medarbejderpladser nu er 182. Arealet, der i projektet var udlagt til kantine, er omarbejdet til kontorareal, og der er udarbejdet forslag til nyindretning af kantine i den eksisterende bygning, som byggeudvalget sidst vedtog. Der er indhentet pris på industrikøkken, hvor driften eventuelt kan udliciteres samt på et billigere anretterkøkken. Set i relation til den ringe kvalitet der leveres i dag og med deraf følgende manglende tilslutning, er det forvaltningens opfattelse, at man bør satse på et industrikøkken. Som det er aftalt tidligere, har forvaltningen bedt totalentreprenøren om et tilbud på nedtagning og reetablering af glastaget i den eksisterende bygning. Tilbuddet lyder på 4.720.000,-kr. Tilbuddet er vedlagt som bilag. Det er forvaltningens vurdering, at denne udgift bør gøres til genstand for endnu en overvejelse af dens berettigelse. Økonomi Den samlede projekt økonomi udgør 80.253.950,-kr. Heraf er entreprisekontrakten med Hoffmann A/S på 74.212.950,-kr. Indeholdt i den samlede økonomi er også etablering af industrikøkken/kantine i den eksisterende bygning med 1.555.000,-kr. Ved udførelse af anretterkøkken og institutionsmad vil der kunne spares 101.000,-kr. på entreprenørdelen. Projektøkonomien fordeler sig med 10 mio. i år, 50 mio. i 2008 og de resterende ca. 20 mio. i 2009. Byggeriet forventes færdigt til indflytning 1. september 2009.
Bæredygtighed (Agenda 21) Bliver indarbejdet i projektet
Handicapforhold (tilgængelighed) Handicapforhold er indarbejdet i projektet
Supplerende bemærkninger Beslutning fra sammenlægningsudvalget den 4. september 2006.
Politisk behandling Byggeudvalg Økonomiudvalget
Byrådet 10.09.2007
684
Made with FlippingBook - Online magazine maker