310. 1. behandling af budgetforslag 2008 samt overslagsårene 2009-2011
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2007-54661
Sagsfremstilling Borgmesteren har i forlængelse af Direktionens fremlæggelse af forslag til reduktioner på 50 mio. kr. anmodet Direktionen om at udarbejde et balanceret budgetforslag til Økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2008-11. Direktionen fremlægger på baggrund heraf budgetforslag for 2008 samt overslagsårene 2009-2011. Der er indregnet en del ændringer siden budgetseminaret den 20. august 2007 for at skabe balance i budgettet. Ved budgetseminaret var der en ubalance på 96 mio. kr. i 2008. Budgetforslaget til 1. behandlingen er i balance i 2008. Der er nogle små overskud i overslagsårene. For at skabe balance i budgetforslaget, er Direktionens forslag til driftsreduktioner på 50 mio. kr. alle indarbejdet i budgettet. Herudover er der reduceret med 84 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2008, hvoraf de 75 mio. kr. er tidligere udskydelser, som nu enten reduceres eller udskydes til de efterfølgende år. Det er kun de 9 mio. kr., der medgår til forbedring af balancen. Budgetforslaget indeholder en forudsætning om en skattestigning både på indkomstskatten og grundskyld. Indkomstskatten foreslås fastsat til 25,0 procent, svarende til en stigning på 0,3 procent-point. Grundskylden foreslås fastsat til 25,0 promille, svarende til en stigning på 3 promille-point. Det giver samlet et provenu på cirka 50 mio. kr. årligt.
Herudover er der indregnet nogle tekniske ændringer, som samlet set har forværret balancen lidt.
Supplerende bemærkninger Byrådets partier og medlemmer har frist for at afgive ændringsforslag til budgettet onsdag den 19. september 2007 kl. 12.00 til Økonomi- og Personaledirektør Peter Pedersen (peped@naestved.dk). Politisk behandling 1. behandling i Byrådet den 10. september 2007 2. behandling i Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning den 1. oktober 2007 2. behandling i Byrådet den 8. oktober 2007 Sagens bilag Indstillingsskrivelse til 1. behandling af budgetforslag 2008 Bilag 1 – Tekniske ændringer Bilag 2 – Driftsreduktioner Bilag 3 – Anlægsbudget til 1. behandlingen, korrigeret for ændringer Bilag 4 – Oversigt over skatteprocenter i landets kommuner Høringssvar fra hjemmesiden, http://budget2008.naestved.dk/Politikomr%C5der.aspx Skema til afgivelse af ændringsforslag til 2. behandlingen Indstilling Direktionen indstiller, at budgettet til 1. behandlingen oversendes til Byrådets 1. behandling med anbefaling.
Byrådet 10.09.2007
660
Made with FlippingBook - Online magazine maker