Referat af Byrådets møde d. 08.06.2009

127. Medborgerskabspolitik

Sagsbeh.: Berit Rosenkilde

Sagsnr.: 2007-29030

Sagsfremstilling Byrådet besluttede den 14. april 2008, at der skulle udarbejdes en ”Medborgerskabspolitik” i stedet for en ”Integrationspolitik” i Næstved Kommune. De første tanker i forhold til den nye politik blev drøftet på Udvalg for Arbejdsmarked og Erhvervs (UAE’s) dialogmøde den 20. maj 2008. På mødet blev det endvidere besluttet, at politikken skulle færdigbehandles i foråret 2009, og at der skulle udarbejdes en kort politik og en efterfølgende handlingsplan for at medvirke til at sikre implementeringen af politikken. Den 11. november 2008 blev der afholdt et Café-debat- møde i ”Ny Ridehus”, hvor interesserede borgere samt repræsentanter fra de kommunale råd var samlet for at drøfte og give input til Medborgerskabspolitikken. Næstved Kommunes kommende Medborgerskabspolitik har i perioden 26.2.2009  20.3.2009 været i høring. Efter endt høringsperiode drøftede UAE de indkomne høringssvar og vedtog som følge af høringssvarene konkrete tilføjelser og ændringer i politikken. Implementeringsprocessen i forhold til de strategiske indsatsområder Medborgerskabspolitikken indeholder seks forskellige indsatsområder. I forbindelse med høringen i de politiske udvalg anmodede UAE de øvrige udvalg om, at de prioriterede tre af de strategiske indsatsområder i Medborgerskabspolitikken inden for eget udvalgsområde. De kommunale råd blev desuden opfordret til at udvælge konkrete indsatsområder, hvor det enkelte råd vil kunne medvirke aktivt i forbindelse med implementeringsprocessen. Som det fremgår af bilaget ”Prioritering af indsatsområder”, så er alle seks indsatsområder blevet prioriteret. UAE drøftede på sit møde den 28.4.2009 muligheden for at implementeringsprocessen opdeles i to faser, og at der i første fase sættes fokus på de tre indsatsområder, som er højst prioriteret:

 Første fase (2009-2010) med fokus på indsatsområderne:

 ”Medborgerskab gennem naboskab”  ”Medborgerskab gennem arbejde”  ”Medborgerskab gennem fritids - og for eningsliv”

 Anden fase (2011-2012) med fokus på indsatsområderne:  ”Medborgerskab gennem børn”  ”Medborgerskab gennem uddannelse”  ”Medborgerskab gennem kulturelle og fælles oplevelser”

Organisering i forhold til implementeringsprocessen UAE drøftede endvidere hvorledes implementeringen af medborgerskabspolitikken kunne organiseres. På baggrund af udvalgets drøftelser blev forvaltningen bedt om at udarbejde et forslag til den fremtidige organisering, som blandt andet sikrede at der blev nedsat en følgegruppe bredt sammensat af interesserede medborgere, foreningsmedlemmer,

Byrådet 08.06.2009

9

Made with FlippingBook - Online magazine maker