Referat af Byrådets møde d. 08.06.2009

131. Næstved Varmeværk - kommunegaranti i forbindelse med lånefinansiering

Sagsbeh.: Johnny Frederiksen/Gitte Ambus

Sagsnr.: 2009-25570

Sagsfremstilling Næstved Varmeværk ansøger om kommunegaranti for et lånetilbud fra Kommunekredit på et obligationslån på nominelt 19.386.000 kr. for lån til anlægsarbejder 2009.

Låneprovenuet vil med den tilbudte kurs være på 18.300.384 kr., svarende til Næstved Varmeværks lånebehov på 18.298.800 kr.

Det fremgår af ansøgningen, at lånebeløbet skal anvendes til etablering og renovering af ledningsnettet m.m. i Sct. Jørgens Park, Østre Kapelvej (Krematoriet), Rugvænget (Næstved Boligselskab), Ramsherred/Hjultorv, Brygvej, samt diverse stikledninger, fjernvarmebrønde og nyanlæg, renoveringer på varmecentralerne på Kanalvej og Ejlersvej og udarbejdelse af projekter.

Alle omfattende arbejder er beliggende i Næstved Varmeværks forsyningsområde og er således omfattet af varmeplanens bestemmelser om fjernvarmeforsyning.

Ifølge modtaget ansøgning skal lånet være berigtiget senest den 10. august 2009, da lånetilbuddet bortfalder på det tidspunkt.

Økonomi Kommunegaranti for lån 19.386.000 kr. til finansiering af Næstved Varmeværks anlægsarbejder i 2009.

Økonomiafdelingen oplyser, at kommunegarantien til Næstved Varmeværk ikke belaster kommunens øvrige låneramme. Garantien skal omfatte tillagt kurstab, som først kendes efter faktisk hjemtagelse.

Det kan oplyses, at restgælden for tidligere givne garantier udgør 100.675.278,21 kr. ultimo april 2009.

Lovgrundlag Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. Bekendtgørelse af lov nr. 347 af 17. maj 2007 om varmeforsyning.

Bæredygtighed (Agenda 21) Hele grundlaget for at etablere og udbygge den kollektive varmeforsyning hviler på et bæredygtigt grundlag

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet planlægning Byrådet

Sagens bilag

Byrådet 08.06.2009

21

Made with FlippingBook - Online magazine maker