124. Borgerrådgiverens beretning for 2008
Sagsbeh.: Bertel V. Hansen
Sagsnr.: 2009-2260
Sagsfremstilling Byrådet behandlede i møde den 23. marts 2009 borgerrådgiverens beretning for året 2008. Efter indstilling fra Borgerrådgivningsforum besluttede Byrådet, 1. at det indskærpes over for direktørerne, at de besvarer henvendelserne fra Borgerrådgivningen, 2. at direktørerne for Teknik- og Miljøforvaltningen og Børne- og Kulturforvaltningen redegør for, hvad baggrunden for den øgede mængde kritik og henstillinger fra borgerrådgiveren efter deres opfattelse er, og hvad der vil blive gjort for at reducere det kritisable og 3. at direktørernes redegørelser forelægges de relevante fagudvalg til udtalelse, før forelæggelsen for byrådet.
Sagen har været forelagt nedennævnte udvalg:
Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv den 21. april 2009: Job-, Omsorg- og Sundhedsforvaltningen finder, at Borgerrådgiverens beretning sætter fokus på centrale udfordringer i sagsbehandlingen. Forvaltningen anvender beretningen og de enkelte borgerrådgiversager inden for de enkelte dele af forvaltningens område som et bidrag til den løbende læring og udvikling. Specielt omkring de påpegede forhold om sagsbehandlingstiden og – frister henleder forvaltningen opmærksomheden på, at denne problemstilling kommer op til samlet behandling inden for kort tid med afsæt i det forslag til sagsbehandlingsfrister i henhold til Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2. Forvaltningens bemærkninger til den del af beretningen, der omhandler sagsbehandlingstid og – frister, vil fremkomme i forbindelse med nævnte forslags behandling. Udvalget tog redegørelsen til efterretning. Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri den 15. april 2009: I forhold til kritikken om sagsbehandlingstider kan det generelt tilføjes, at der er sager undervejs og på vej til politisk behandling vedrørende sagsbehandlingstiderne i forvaltningerne. Disse nye frister skulle gerne afspejle den reelle sagsbehandlingstid, hvorefter en del kritikpunkter vil bortfalde. I øvrigt ses der i rapporten kun at være givet kritik i 2 sager (1 i 2007) og 3 henstillinger (5 i 2007), hvorfor man må sige at forvaltningens sagsbehandling ikke giver anledning til kritik – samlet set. Begge kritikpunkter i 2008 omhandler langsommelig sagsbehandling, og i begge tilfælde er der redegjort for denne langsommelighed i forhold til arbejdspres m.v. og med bemærkning om at afdelingen arbejder på at sikre korrekt/rimelig sagsbehandlingstid. Udvalget tog redegørelsen til efterretning. Udvalget for Sundhed den 22. april 2009: Job-, Omsorg- og Sundhedsforvaltningen finder, at Borgerrådgiverens beretning sætter fokus på centrale udfordringer i sagsbehandlingen. Forvaltningen anvender beretningen og de enkelte borgerrådgiversager inden for de enkelte dele af forvaltningens område som et bidrag til den løbende læring og udvikling. Specielt omkring de påpegede forhold om sagsbehandlingstiden og – frister henleder forvaltningen opmærksomheden på, at denne problemstilling kommer op til samlet
Byrådet 08.06.2009
2
Made with FlippingBook - Online magazine maker