Referat af Byrådets møde d. 09.03.2009

49. Flytning af Varmestuen

Sagsbeh.: Ann Tenis

Sagsnr.: 2008-52461

Sagsfremstilling Denne sagsfremstilling præsenterer de indkomne høringsforslag i forbindelse med forslag til Varmestuens fremtidige placering. Sag vedrørende forslag til den fremtidige placering af Varmestuen har senest været behandlet på møde i udvalget for Omsorg, Handicap og Psykiatri den 24.9.2008. På mødet deltog Lokaludvalget for Lille Næstved.

Der blev i sagsfremstillingen opstillet 3 forslag til den fremtidige placering af Varmestuen. (bilagene 0,1,2,3,4).

Teknik og Miljøforvaltningen har foretaget et skøn over, hvad de enkelte forslag vil koste.

Forslag 1. Varmestuen bliver i de nuværende pavilloner på adressen i Blegdammen, og der søges en fornyet dispensation. (Skønnet udgift til ombygning af pavillonerne til tidssvarende krav:1,5 mio. kr.) Forslag 2 Varmestuen placeres i Blegdammen 5 - i den boligblok, hvor der i forvejen er en servicelejlighed, hvorfra det pædagogiske personale udgår i forbindelse med deres arbejde med at understøtte beboerne i Blegdammen. (Skønnet udgift til ombygning: 4,8 mio. kr.) Forslag 3 Varmestuen placeres i stueetagen og kælderen i Præstehaven, når lokalerne bliver ledige i forbindelse med, at beboerne flytter til Marskgården primo 2010. Det indebærer, at der søges forlængelse af den midlertidige dispensation, som er givet til pavillonerne i Blegdammen. Dispensationen udløber i august 2009. (Skønnet udgift til ombygning: 3 mio. kr.)

På mødet den 24.9.2008 anmodede udvalget forvaltningen om at arbejde videre med forslag 3 - placering af Varmestuen i Præstehaven.

Sagen har i efteråret 2008 været sendt til høring. Der er indkommet høringssvar fra: Handicaprådet, borgermøde den 1.10.2008, borgere samt brugerne af Varmestuen.

Høringssvarene er vedlagt som bilagene 5 – 5.5 til denne sagsfremstilling.

Det skal bemærkes, at sagen har haft stor bevågenhed i pressen, hvor igennem borgerne har givet deres synspunkter til kende om forslagene til Varmestuens placering. Derfor er der vedlagt en oversigt over de artikler, der forholder sig til forslagene om placering af Varmestuen i Præstehaven (bilag 6). Artiklerne kan ses på Sjællandskes hjemmeside www.sj-nyheder.dk

Herudover er der vedlagt en oversigt over høringsforslag, hvor borgerne giver deres bud på placering af Varmestuen, hvilket er en opfordring på borgermødet (bilag 7).

Byrådet 09.03.2009

104

Made with FlippingBook - Online magazine maker