Referat af Byrådets møde d. 09.03.2009

61. Forslag til erhvervsstrategi

Sagsbeh.: Bente Jongberg

Sagsnr.: 2008-4923

Sagsfremstilling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning behandlede den 15. september 2008 forslag til Erhvervsstrategi, og besluttede at sende forslaget i høring hos Erhvervsrådet. Bestyrelsen for Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S behandlede forslaget til Erhvervsstrategi den 27. november 2008. Høringssvaret er vedlagt som bilag, og rummer i korte træk følgende bemærkninger: Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S er glade for initiativet med Erhvervsstrategien og finder det naturligt at kommunen som følge af strukturreformen får en større rolle i udarbejdelsen af erhvervsstrategier end hidtil. Dog understreges vigtigheden af, at det lokale erhvervsliv inddrages i arbejdet. Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S kan tilslutte sig opbygningen af forslaget til Erhvervsstrategi og de primære indsatsområder. Omkring organiseringen af arbejdet med Erhvervsstrategien foreslås det at supplere Erhvervskontaktudvalget med enkelte tilforordnede udvalgt blandt lokale erhvervsdrivende. Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S bidrager gerne med at finde forslag til sådanne tilforordnede, og i øvrigt med forslag til deltagere til temagrupperne. Desuden tilslutter Næstved-Egnens A/S sig ideen om at holde erhvervskonferencer, og

bidrager gerne med ideer og praktisk hjælp. Endelig er Næstved-Egnens Udviklingsselskab A/S tilfredse med at sekretariatsopgaven varetages af Udviklingsforvaltningen.

Arbejdet med forslaget til Erhvervsstrategi udspringer af Kommuneplanstrategien, der lægger op til at igangsætte en Erhvervsstrategi, som behandler følgende indsatsområder:

Turisme

  

Detailhandel

Koordineret erhvervsservice

 Identifikation og udvikling af bestående erhvervsmæssige styrker, herunder bl.a. fokus på sundhed  Nye erhvervsarealer og tiltrækning af nye virksomheder  Erhvervsudvikling i landdistrikterne

Forslaget til Erhvervsstrategi er vedlagt som bilag, og kan kort skitseres således:

Forslaget til Erhvervsstrategi fokuserer på bredt ejerskab, samarbejde om indsatsen og handling frem for ord. I stedet for en ordrig politikformulering lægges der op til, at Næstved Kommune igangsætter og understøtter en proces med bred deltagelse af kommune, erhvervsliv og andre relevante interessenter, der i en række temagrupper arbejder med strategier inden for en række indsatsområder. Temagrupperne nedsættes af et Erhvervskontaktudvalg, der etableres som et samarbejde mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Udvalget for Økonomi, Personale, og overordnet Planlægning. Næstved Kommune sekretariatsbetjener arbejdet i temagrupperne og sørger for inspiration til arbejdet i form af eksterne oplæg og vidensinput - bl.a. i form af en statistisk overvågning af erhvervsfremmevilkårene og den erhvervsmæssige udvikling i Næstved Kommune. Denne overvågning ajourføres hvert andet år. Der lægges desuden op til, at Erhvervskontaktudvalget hvert andet år inviterer til en erhvervskonference, der præsenterer relevant viden og inspiration, gør status på arbejdet i regi af erhvervsstrategien og fremlægger resultaterne af den statistiske overvågning af erhvervslivets vilkår. Erhvervskonferencen er åben for alle erhvervsaktører for derved at skabe mulighed for en bred drøftelse af

Byrådet 09.03.2009

130

Made with FlippingBook - Online magazine maker