Referat af Byrådets møde d. 09.03.2009

Den detaljerede beregning fremgår af vedlagte bilag.

Der er ikke givet kommunegarantier i 2008, som skal modsvares som fradrag i lånerammen.

Opgørelsen af den endelige låneramme for 2008 viser at kommunen ved den tidligere låntagning på 70,8 mio. kr. har hjemtaget ca. 38,6 mio. kr. for meget som skal tilbagebetales. Dette skyldes primært, at der ikke har været afholdt de forventede anlægsudgifter til spildevandsanlæg. Af større poster kan peges på, at der blev frigivet 9 mio. kr. til byggemodning ved Englebjergvej, men dette projekt blev stoppet. Vedr. anlægsprojektet Gelsted renseanlæg blev der givet en bevilling på 13 mio. kr., som man forventede ville blive brugt i 2008, men projektet er blevet forsinket, og der er kun brugt 1 mio. kr. i 2008, mens resten forventes brugt i 2009. Endelig forventede man hele driftsbudgettet til spildevand anvendt, men kom ud med et nettooverskud på ca. -12,5 mio. kr., som skal fratrækkes anlægsudgifterne inden lånerammen opgøres endeligt.

Den samlede positive låneramme på ca. 21,7 mio. kr. fremkommer derfor ved at den foreløbige låneramme for 2009 kan opgøres til 60,3 mio. kr.

Økonomiafdelingen bemærker at likviditetsprognosen allerede har indregnet en forventning om en mindre låneramme på ca. 35 mio. kr., hvilket svarer til summen af en tilbagebetaling af lånerammen for 2008 på ca. 38,6 mio. kr. samt modsat en ikke budgetteret foreløbig låneramme for 2009 på 4 mio. kr. Budget 2009 er indtægtsbudgetteret med en låneoptagelse på i alt -56,3 mio. kr., hvorfor der søges en samlet udgiftsbevilling 34,636 mio. kr. bestående af den tilbagebetalte låneramme for 2008 på 38,636 mio. kr. og en modsat yderligere indtægtsbevilling på -4,0 mio. kr. vedr. foreløbig låneramme 2009. Låneoptagelsen kan generelt maksimalt optages med en løbetid på 25 år for serie- og annuitetslån, og 15 år for stående lån, men omkring jordforsyningen er det praksis at hjemtage lån med en maksimal løbetid på 5 år.

Lånene foreslås derfor hjemtaget med hhv. et 5-årigt lån til jordforsyningen på - 13.077.000 kr. og et 25-årigt lån på -8.587.000 kr.

Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 1097 af 19. november 2008 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., også kaldet Lånebekendtgørelsen, i medfør af §§ 41, 58 og 59 i lov om kommunernes styrelse. Lånet vil blive optaget efter retningslinjerne i kommunens likviditets- og lånepolitik. Supplerende bemærkninger Lån, der vedrører 2008, skal optages inden 31. marts 2009, for ellers bortfalder lånemuligheden. Ud fra de aktuelle forhold tirsdag den 3. marts kan kommunen optage et variabelt forrentet lån til 3,2 % p.a. Kassekreditrenten udgør ved Nationalbankens nuværende indskudsbevisrente 3,1 % p.a.

Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet planlægning.

Byrådet 09.03.2009

133

Made with FlippingBook - Online magazine maker