Referat af Byrådets møde d. 09.03.2009

Forsyningsområdet har ved udgangen af 2008 et overskud på 23,3 mio. kr. mod 15,2 mio. kr. i 2007. Ud af overskuddet på de 23,3 mio. kr. vedrører 15,5 mio. kr. vandforsyning og kloakforsyning, som selskabsdannes pr. 1/4 2009. De overførte overskud vil blive neutraliseret i forbindelse med budgetkontrollen pr. 1. april 2009. For området Trafik og Grønne områder er der opsparet 1,1 mio. kr. i 2008, så det samlede overførselsbeløb nu udgør 6,0 mio. kr., der fordeler sig næsten ligeligt mellem Parkvæsenet og Vejvæsenet. Det skal bemærkes, at der i opgørelse under Vejvæsenet er fratrukket den del, som vedrører belysning og signalanlæg, da disse to områder udgår af selvforvaltningsområdet Vejvæsenet og derfor ikke skal overføres til 2009. På politikområdet Ejendomme er Rengørings underskud steget fra -0,5 mio. kr. i 2007 til -2,3 mio. kr. i 2008. Underskuddet skal ses i lyset af, at der tilsyneladende har været usikkerhed om muligheden for at indregne nødvendige prisstigninger i rengøringsafdelingens tilbud. Principper for omkostningskalkulationer og prisfastsættelse præciseres i forbindelse med det igangværende udbud, hvor rengøringsafdelingen skal afgive kontrolbud. Endelig skal bemærkes, at Brand & Redning har haft et merforbrug i 2008, idet underskuddet er steget med 0,5 mio. kr. til -0,7 mio. kr. ved udgangen af 2008. Ifølge ”Selvforvaltningsregler 2008” kan virksomhederne overføre maksimalt 5 % i underskud af deres bruttobudget. Har de oparbejdet et underskud større end 5 %, skal de udarbejde en plan for, hvordan de vil nedbringe underskuddet. I 2007 var der 7 virksomheder, der havde oparbejdet et underskud over 5 %. Heraf har 2 virksomheder nedbragt deres underskud til under 5 %, 2 virksomheder er sammenlagt med andre og kan ikke umiddelbart sammenlignes med sidste års resultat, og 3 virksomheder har yderligere øget deres underskud i 2008. Ved udgangen af 2008 er der nu i alt 14 virksomheder, der har et større underskud end 5 % af deres bruttobudget, og hermed skal de udarbejde en plan for, hvordan de vil nedbringe deres underskud. Handlingsplanerne forelægges fagudvalget sammen med resume af årets resultat. Der henvises til bilaget Oversigt over virksomheder med underskud større end -5 %. Til sagen er der udarbejdet et bilag over den samlede opgørelse af overførselsbeløbene. På side 1 er der lavet en opgørelse af alle politikområderne samlet, og på de efterfølgende sider er der en specifikation af hvert politikområde. Udover overførselsbeløbet for 2008 er der i højre side af bilaget skrevet de indefrosne beløb fra 2007 ind samt de beregnede udbetalingsrater for 2009, 2010 og 2011.

Økonomi Udgiften søges godkendt som tillægsbevilling ved finansiering af kassebeholdningen.

Supplerende bemærkninger Udover overførselsbeløbet for 2008 på 11,4 mio. kr. skal der i december 2009 udbetales 1. rate af de indefrosne overførselsbeløb fra 2007. Den 1. rate udgør 12,7 mio. kr. Der vil i november 2009 blive forelagt en sag til godkendelse af udbetalingen i Byrådet.

Politisk behandling Økonomiudvalget 2/3-2009 Byrådet 9/3-2009

Sagens bilag Samlet opgørelse af selvforvaltningsoverførsler fra 2008 til 2009 Handlingsplan vedrørende politikområdet Administrationens Oversigt over virksomheder med underskud større end -5 %

Byrådet 09.03.2009

136

Made with FlippingBook - Online magazine maker