Ringsted, Sorø og Slagelse viser, at det med en dedikeret indsats er muligt at gennemføre en reduktion. Det lægges til grund, at en sådan reduktion opnås i løbet af 2009, men det stiller betydelige krav til Jobcenterets ledelse, sagsbehandling og den samlede koordinering på området. I øjeblikket er jobcenteret ledelsesmæssigt svækket på grund af sygdom. Økonomiafdelingen skal samtidig gøre opmærksom på, at Slagelse har været i stand til at nedbringe antallet af sygedagpengesager over 52 uger til 35, og at eksempelvis Sorø, Ringsted og Lejre ligger under en sag per 1.000 indbyggere. Det vil i Næstved svare til et niveau omkring 80 sygedagpengesager over 52 uger. På sygedagpengeområdet er der i Budget 2009 en budgetforudsætning om 134 sager over 52 uger og 783 sager mellem 5-52 uger. Gennemsnittet efter 5. uge 2009 viser 199 sager over 52 uger og 919 sager mellem 5-52 uger. Dette vil ved uændret bestand betyde en samlet overskridelse på området på 22.853.000 mio.kr fordelt med 11.700.000 kr. for sager over 52 uger og 11.153.000 kr. for sager mellem 5-52 uger. Der er budgetlagt med 185 personer på ledighedsydelse og aktuelt 172 modtagere registreret. Der er ikke budgetlagt med personer på ledighedsydelse uden refusion men aktuelt registreret 57 personer. Ved uændret niveau resten af året vil dette betyde et merforbrug på ledighedsydelse med og uden refusion på ca 7,5 mio. kr. Der burde have været budgetteret med et vist antal ledighedsydelsesmodtagere uden refusion. En arbejdsgruppe bestående af både repræsentanter for fagforvaltningen og økonomiforvaltningen vurderer, at antallet af sygedagpengesager over 52 uger kan nedbringes til 150 sager ultimo 2009 og dermed et nyt gennemsnit på 175 sager mod budgetforudsætningen om 134 sager. Budgettet til sager over 52 uger er dermed forværret med 7,3 mio. kr. i 2009. Det skal fremhæves, at med 150 sager over 52 uger ultimo 2009, er kommunen dermed kommet på niveau med forudsætningen om 134 sager, som også er budgetforudsætningen i 2010 og overslagsårene. Arbejdsgruppen vurderer, at antallet af sager mellem 5 og 52 uger i gennemsnit vil være 823 sager mod budgetforudsætningen om 783 sager. Dette forværrer budget 2009 med 3,3 mio. kr. I 2008 var der i gennemsnit 873 sager, hvilket vil sige at der forudsættes et svagt fald i 2009 i forhold til 2008. Arbejdsgruppen vurderer, at antallet af personer på ledighedsydelse med refusion vil kunne overholdes. Vedrørende personer på ledighedsydelse uden refusion forventes antallet at kunne nedbringes til 37 ultimo 2009 med et nyt lavere gennemsnit på 47. Dette forværrer budget 2009 med 7,5 mio. kr. Det vurderes ikke realistisk, at få antallet af personer på ledighedsydelse uden refusion bragt under dette niveau. I henhold til en beslutning i forbindelse med budget 2008 er der i 2008 ansat 40 personer, som modtog ledighedsydelse i fleksjob i kommunen. I 2009 kan der i henhold til samme beslutning ansættes yderligere 20 ledighedsydelsesmodtagere i fleksjob i kommunen. Økonomi- og Personaleforvaltningen anbefaler, at denne proces sættes i gang nu, og at de 20 fleksjobs primært eller udelukkende tildeles personer, der har været på ledighedsydelse så længe, at kommunen ikke får refusion, eller nærmer sig denne grænse.
Der er derfor samlet set et budgetproblem på 18,1 mio.kr. på grund af stærkt forværrede budgetforudsætninger vedrørende sygedagpenge og ledighedsydelse.
Byrådet 09.03.2009
96
Made with FlippingBook - Online magazine maker