Referat af Byrådets møde d. 09.03.2009

Beskæftigelsesordninger Budget 2009 har en forudsætning om, at der er 645 personer, som der skal tilrettelægges indsats i forhold til.

I 2008 har denne indsats været dækket ind via et meget betydeligt overforbrug af private aktører.

Det foreslås nu, at det aktuelle arbejde med at tilpasse kapaciteten på Susågården og Revacenter Nord gøres færdigt. Det igangværende arbejde indikerer en mulig kapacitet på Susågården på 203 pladser til aktivering indenfor det bestående budget. JOS-forvaltningen har gennemført en annoncering efter eksterne aktører på området for kontanthjælpsmodtagere, hvilket har medført et væsentligt lavere prisniveau. Det betyder, at udgiften pr. forløb eller pr. plads hos en ekstern aktør bliver væsentligt reduceret. JOS samt Økonomi- og Personaleforvaltningen er ved at gennemgå de indkomne tilbud, og planlægger at indgå aftale med et begrænset antal eksterne aktører. Økonomiafdelingen bemærker, at i henhold til indkøbs- og udbudspolitikken skal 50 % af gevinsten ved gennemførte udbud gå i kommunekassen, mens 25 % skal bruges til arbejdsmiljø og kompetenceudvikling. I den konkrete situation og på baggrund af de massive budgetoverskridelser i 2008 anbefales det, at gevinsten forbliver på området. Når der er klarhed over hvordan aktiveringsindsatsen mest hensigtsmæssigt kan fordeles på interne og eksterne leverandører, og hvad der på den baggrund er et realistisk budget for beskæftigelsesordninger forelægges sagen politisk, med indstilling om en eventuel yderligere tillægsbevilling hvis det vurderes nødvendigt. Der arbejdes på at kunne have en sådan indstilling – baseret på en tilbundsgående analyse af området – til Økonomiudvalgets behandling af sagen. Det henstilles til JOS-forvaltningen at holde udgifterne mest muligt i ro, og undgå indkøb hos eksterne aktører indtil der er truffet beslutning på baggrund af det gennemførte udbud. Det er Job-, Omsorgs- og Sundhedsforvaltningens vurdering, at budgetproblemet på området selv efter de beskrevne opstramninger fortsat har et omfang på ca. 12 millioner kroner. Økonomi- og Personaleforvaltningen kan ikke på det foreliggende grundlag bekræfte denne størrelsesorden, idet der er en række væsentlige forhold, der skal bearbejdes yderligere i den næste tid, bl.a. de indkomne tilbud. Økonomi Økonomiafdelingen skal fremhæve, at budgetproblemerne på området er så store, at der skal gøres noget ved både budget og forbrug. Økonomiafdelingen har i samarbejde med JOS-forvaltningen ikke kunnet anvise mulighed for kompenserende besparelser vedrørende udviklingen i sygedagpengesager og ledighedsydelsessager, hvilket bevirker, at nærværende budgetsag ikke lever op til den overordnede forudsætning om, at de enkelte udvalg skal anvise kompenserende besparelser. Budgetaftalen foreskriver, at der ikke kan gives ufinansierede tillægsbevillinger. I undtagelsestilfælde, hvor der ikke kan anvises finansiering på politikområdet, er det direktionen, der skal fremlægge et finansieringsforslag til behandling i Økonomiudvalget.

Politisk behandling Udvalget for arbejdsmarked og Erhverv 17. februar 2009

Byrådet 09.03.2009

97

Made with FlippingBook - Online magazine maker