204. Videregående uddannelse i Næstved
Sagsbeh.: Per B. Christensen
Sagsnr.: 2007-6079
Sagsfremstilling
Uddannelsesområdet er p.t. i høj grad præget af reformer og fusioner. D. 1. juni vedtog Folketinget en ny Professionshøjskolelov. D. 12. juni indgik en række partier i Folketinget et forlig om erhvervsakademier. D. 29. maj besluttede studiebestyrelserne for Haslev Seminarium og Hindholm Socialpædagogiske Seminarium at indstille en sammenlægning af de 2 institutioner i Haslev overfor bestyrelsen for CVU - Sjælland. Den endelige beslutning forventes truffet i august/september i den nye interimsbestyrelse for den kommende Professionshøjskole Sjælland. Forinden skal Regionsrådet udtale sig til sagen.
De 2 seminariers ledelser begrunder deres indstilling med:
At det samlede studiemiljø styrkes,
At det giver mulighed for et styrket samarbejde mellem lærer- og pædagoguddannelserne
At det styrker de 2 uddannelser i konkurrencen med tilsvarende uddannelser andre steder i regionen At sammenlægningen herudover er begrundet i den vigende søgning til uddannelserne samt faglige, økonomiske og driftsmæssige forhold.
Borgmesteren har i en pressemeddelelse beklaget, at Hindholm Socialpædagogiske Seminarium foreslår sin virksomhed i Fuglebjerg indstillet. Hindholm Socialpædagogiske Seminarium har efter Næstved Kommunes opfattelse stået for en enestående indsats på det socialpædagogiske område og har været en af årsagerne til, at der over en meget lang periode er opstået mange institutioner og socialpædagogiske arbejdspladser i Fuglebjerg. Det arbejde er der fortsat behov for. Borgmesteren har på et møde med konstitueret rektor Ulla Koch, d. 12. juni beklaget, at studiebestyrelsen og ledelsen på Hindholm Socialpædagogiske Seminarium ikke forinden beslutningen blev truffet har søgt dialog med kommunen. Herudover har borgmesteren fremført, at hvis CVU-Sjællands bestyrelse fastholder beslutningen om at forlade Fuglebjerg forventer Næstved Kommune, at ledelsen og CVU- bestyrelsen medvirker til at finde nye løsninger og aktiviteter, der kan rummes i de lokaler, der efterlades. Endelig har borgmesteren tilkendegivet, at den nye professionshøjskole for Sjælland, som kompensation skal medvirke til, at Næstved kan tiltrække nye sundhedsuddannelser på følgende områder:
Radiografuddannelsen
Jordemoderuddannelsen
Nye tværgående sundhedsuddannelser samt
Efter - og videreuddannelse.
Byrådet 25.06.2007
447
Made with FlippingBook - Online magazine maker