Referat af Byrådets møde d. 25.06.2007

218. Frigivelse af bevilling til udvendig vedligeholdelse

Sagsbeh.: Morten Hallgreen

Sagsnr.: 2007-36779

Sagsfremstilling I investeringsoversigten for 2007 er der under Ejendomme afsat en samlet rammebevilling på 10,8 mio. kr. til udvendig vedligeholdelse af kommunens bygninger, samt 0,5 mio. kr. til drift- og vedligeholdelsesplaner for bygninger. Bevillingen søges frigivet til gennemførelse af nedenstående vedligeholdelsesaktiviteter på klimaskærm, udvendige belægning og tekniske installationer i 2007. Servicekontrakter på teknisk installationer : I forbindelse med den løbende vedligeholdelse af en række tekniske installationer er der indgået serviceaftaler, som skal sikre en optimal drift af de mere komplicerede tekniske installationer. Det anbefales, at der afsættes 1.500.000 kr. til serviceaftaler i 2007. Forebyggende vedligeholdelse : Der har igennem de sidste år kunnet konstateres et stigende problem med skimmelsvamp generelt på landsplan - men også i kommunens ejendomme. Ud over de indeklimamæssige problemer, som tilstedeværelsen af skimmelsvamp giver, påfører det også kommunen ekstraordinære udgifter i form af en større akut vedligeholdelsesindsats.

For at begrænse fremtidige skimmelsvampeskader anbefales det, at der afsættes 300.000 kr. til følgende forebyggende initiativer.

En medvirkende årsag til problemer med skimmelsvamp er bl.a. høj luftfugtighed. Et problem, som i nogen grad er adfærdsbetinget, og som bl.a. kan skyldes manglende udluftning eller dårligt fungerende ventilationsanlæg. For at forebygge problemer med skimmelsvamp foreslås det, at der afholdes 2 til 3 seminarer for institutionspersonale med daglig ansvar for bygningerne. Seminaret skal sætte fokus på årsagerne til skimmelsvamp og især på de særlige forhold, som personalet skal være opmærksomme på. En anden væsentlig årsag til problemer med skimmelsvamp er længerevarende opfugtning af bygningsdele. Erfaringerne har vist, at ældre flade tage med dårlig udluftning af tagkonstruktionen giver anledning til vandindtrængen og opfugtning af bygningsdele. Det skal derfor foreslås, at en rådgiver med speciel indsigt i tagkonstruktioner i 2007 foretager en gennemgang af alle flade tage, som er ældre en 5 år. Akut vedligeholdelse : Sideløbende med den planlagte vedligeholdelsesindsats vil der løbende opstår akutte forhold, hvor det er nødvendigt at gennemføre en vedligeholdelsesindsats. Det anbefales, at der afsættes 500.000 kr. til akut vedligeholdelse i 2007. Vedligeholdelse af klimaskærmen: Ejendomme Drift er i gang med at udarbejde en prioriteret oversigt over kendte, men ikke gennemførte vedligeholdelsesprojekter, samt nye vedligeholdelsesprojekter. Den prioriterede oversigt forventes at foreligge klar umiddelbart efter sommerferien.

Det anbefales, at der afsættes 8.500.000 kr. til planlagte vedligeholdelsesarbejder i 2007.

Byrådet 25.06.2007

477

Made with FlippingBook - Online magazine maker