Referat af Byrådets møde d. 25.06.2007

230. Storstrøms Billedkunstskole: Godkendelse af vedtægt og udpegning af 2 bestyrelsesmedlemmer

Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen

Sagsnr.: 2007-16738

Sagsfremstilling Udvalget for Kultur og Fritid (UKF) behandlede på sit møde den 19. marts 2007 en ansøgning fra Storstrøms Billedkunstskole (BilledkunstgrundKursus) om 40.000 kr. i tilskud til drift af skolen. Der er søgt et lignende beløb fra Lolland og Vordingborg kommuner, der har besluttet at imødekomme ansøgningen under forudsætning af, at øvrige ansøgte kommuner yder et tilsvarende beløb. Kunststyrelsen under Kulturministeriet har bevilget Kunstskolen 271.000 kr. som et regionalt billedkunstgrundkursus. På baggrund af bevillingen fra Kunststyrelsen er Kunstskolen startet med 13 elever pr. oktober 2006. UKF besluttede efter indstilling fra Børne- og Kulturforvaltningen at reservere 40.000 kr. til Storstrøms Billedkunstskole i 2007. Beløbet frigives under forudsætning af, at tilskudskommunerne modtager en rapport om skolens organisatoriske og pædagogiske grundlag, der kan godkendes af de tilskudsgivende kommuner. Det forudsættes desuden, at de ansøgte kommuner yder et tilsvarende beløb.

Næstved Kommune har fra forvaltningen i Vordingborg Kommune modtaget et vedtægtsforslag til Kunstskolens organisering.

Vedtægt Billedkunstskolen er hjemmehørende i Vordingborg Kommune med undervisning i lokaler på lærerseminariet i Vordingborg, på Masnedøfortet, Metalværkstedet i Nakskov samt Grafisk Værksted på Grønnegades Kaserne i Næstved. Ifølge vedtægten har kunstskolen foreningsstatus. Dette begrundes i, at der i første omgang er tale om en afgrænset periode (3 år), og at der skal foreligge en startkapital, hvis man ønsker at danne en selvejende institution. Formål Skolens formål er at videregive erfaringer vedrørende alle aspekter af at udføre billedkunst samt at stimulere eleverne til selvstændig idéudvikling og billedfremstilling. Eleverne vil erhverve et grundigt kendskab til, hvad der foregår på samtidskunstscenen, nationalt såvel som internationalt. Desuden er det skolens mål at styrke billedkunstlivet i området samt medvirke til at udvikle talenter indenfor billedkunst. Skolen indgår som aktør i regionens øvrige kulturelle institutionelle og organisatoriske netværk. Studieforløbet planlægges til også at forberede eleverne til kunstakademierne samt design- og arkitektskolerne. Skolen kan således sammenlignes med de eksisterende musikalske grundkurser, der, som overbygning på musikskoler, bl.a. forbereder til konservatorierne. Undervisningen Den daglige leder udpeges af bestyrelsen og varetager undervisningen. Derudover ansættes timelærere i fornødent omfang. Alle undervisere er anerkendte, professionelle kunstnere,

Byrådet 25.06.2007

505

Made with FlippingBook - Online magazine maker