28. Endelig vedtagelse af lokalplan 1.B7.1 for et område til boligformål ved Hammervej i Lov.
Sagsbeh.: Jean-Pierre Van Tittelboom
Sagsnr.: 2007-79607
Sagsfremstilling Forslaget til lokalplan 1.B7.1 for et område til boligformål ved Hammervej i Lov har været udsendt i offentlig høring fra den 16.09.2008 til den 11.11.2008. Der er afholdt borgermøde den 20.10.2008 med deltagelse af 8 borgere inklusiv bygherren og 3 repræsentanter for Næstved Kommune. De væsentligste bemærkninger var delvis bekymring fra naboer i de eksisterende parcelhusområder vedrørende indblikgener fra tagetagen i huse i 1½ plan, og delvis bekymring for en begrænsning i udvidelsen af dyrehold på naboejendomme i landzone.
I offentlighedsperioden er der modtaget 4 kommentarer/indsigelser samt en telefonisk henvendelse fra Miljøcenter Roskilde vedrørende skovbyggelinie.
Næstved Museum: Forventer spor efter oldtidsaktiviteter i lokalområdet og anbefaler forundersøgelse, inden
byggemodningen går i gang. Forvaltningens bemærkninger: Bygherren er orienteret.
Nabo Podevej 8: Ønsker maksimalt 1 planshuse med 30 graders taghældning for at begrænse indbliksmuligheder, ønsker udlagt en sti eller brandbælte for at give afstand til den ny udstykning, ønsker krav om byggepligt på maksimalt 2 år, og undrer sig over opførelse af hestestald og fold på de tilstødende arealer. Forvaltningens bemærkninger: Lokalplanens rammer svarer til den deklaration, der er tinglyst på det eksisterende parcelhusområde ved Podevej med mulighed for 1½ plans huse og tagrejsning op til 45 grader. I området findes også enkelte huse i 1½ plan. Der er ingen planmæssig begrundelse for etablering af et brandbælte eller sti. Byggepligten fastsættes af bygherren og er normalt en del af skødet og ikke af lokalplanen. Der er ikke søgt om opførelse af hestestald på naboejendommen. Lokalplanområdet frastykkes fra denne ejendom. Bestemmelser i lokalplanen fastholdes uden ændringer. Nabo Hammervej 25: Forventer at et eksisterende dyrehold på under 3 dyreenheder kan beholdes selv ved boligudbygning i lokalplanområdet. Forvaltningens bemærkninger: Det eksisterende dyrehold er på 2,3 dyreenheder(er registreret) og kan beholdes og udvides op til maksimalt 3 dyreenheder. Under denne grænse giver lokalplanen ingen begrænsninger på ejendommen. Nabo Hammervej 27: Telefonisk henvendelse inden borgermøde og bemærkninger på borgermøde vedrørende bekymring om mulig udvidelse af husdyrproduktionen på gården.
Byrådet 16.02.2009
51
Made with FlippingBook - Online magazine maker