32. Økonomiopfølgning - tilbygning til Rådmandshaven
Sagsbeh.: Morten Hallgreen
Sagsnr.: 2008-70003
Sagsfremstilling Kommunens Bygherrerådgiver har sammen med Totalrådgiveren gennemgået anlægsøkonomien for færdiggørelsen af tilbygningen til Rådmandshaven, og herunder opgjort samtlige kendte krav om merudgifter og prisstigninger på anlægssagen. Den samlede anlægsudgift er vurderet til 82.256.000 kr. inkl. etablering af de offentlige parkeringspladser og indretning af råhuset, men ekskl. de foreslåede besparelser på 466.000 kr.. Den samlede vurderede anlægsudgift udviser en merudgift på 1.960.000 kr. i forhold til de beløb, som er afsat i investeringsoversigten. I vurderingen af anlægsudgiften indgår udgifter til håndtering af forurenet jord med 2.216.000 kr. samt udgifter til dækning af prisstigninger, som ligger ud over fastprisperioden på 2.684.000 kr. Den samlede merudgift på 4.900.000 kr. overstiger de udgifter til uforudselige udgifter, som indgik i det anlægsoverslag, som lå til grund for godkendelse af projektet og for afsættelse af rådighedsbeløbene i investeringsoversigten.
Ved en gennemgang af anlægsbudgettet kan der anvises finansiering for ca. 2.940.000 kr. af udgifterne til håndtering af forurenet jord og prisstigninger.
Med henblik på finansiering af den resterende merudgift på 1.960.000 kr. er der udarbejdet en oversigt over mulige besparelser på 1.117.000 kr. Af de nævnte besparelsesmuligheder kan Teknik- og Miljøforvaltningen anbefale besparelser på 466.000 kr. Godkendes disse besparelser af byggeudvalget, vil den ufinansierede merudgift beløbe sig til 1.494.000 kr. Den ufinansieret merudgift svarer til prisstigningerne ved forsinkelsen af byggeriets start, forårsaget af forhandlinger og godkendelse af besparelser og projekttilpasninger i forhold til licitationsresultatet. Økonomi Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at merudgiften i 2009 finansieres ved en mindre udskydelse af projektet til ABA-anlæg. Direktionen anbefaler, at det afsatte rådighedsbeløb på 5.125.000 kr. i 2009 til dette projekt reduceres med 1.494.000 kr., og at reduktionen søges indarbejdet i anlægsbudgettet for 2012.
Merudgiften på 1.494.000 vil komme til udbetaling med ca. 300.000 kr. i de første 5 måneder i 2009.
Økonomiafdelingens budgetoversigt i hele 1.000 kr.
Budget
Budgetvurdering
Frigivet til projektering Besluttet afsat til udførelse Pris- og lønfremskrivning
900
76.000
1.141 1.230 1.025
Rådighedsbeløb 2009 – indretning af råhus Rådighedsbeløb 2009 – parkering ved rådmandshaven
I alt
80.296
Byrådet 16.02.2009
61
Made with FlippingBook - Online magazine maker