Referat af Byrådets møde d. 16.02.2009

33. Nye slidlag, renovering af afløbsforholdene på Herlufsholm Allé og renovering af bro over Parkvej. Frigivelse af rådighedsbeløb

Sagsbeh.: Niels Pedersen

Sagsnr.: 2008-69727

Sagsfremstilling Projekt 59, nye slidlag, genopretning af efterslæb . Byrådet har på budget 2009 afsat 2.973.000 kr. til genopretning af slidlag på kommunens veje. Slidlagsarbejderne vil blive koordineret med de slidlagsarbejder, som vil blive gennemført over Vejvæsenets drift og blive gennemført i overensstemmelse med den indgåede rammeaftale. Prioriteringen af slidslagsarbejderne vil blive forelagt Udvalget for Teknik og Miljø til godkendelse. Projekt 68, renovering af afløbsforholdene på Herlufsholm Allé. Byrådet har på budget 2009 afsat 523.000 kr. til renovering af afløbsforholdene i viadukterne på Herlufsholm Allé. Afvandingen er utilstrækkelig med det resultat, at der i perioder med meget regn står åbent vand på vejbanen. Arbejdet er udskudt fra 2008. Projekt 69, renovering af bro over Parkvej. Byrådet har på budget 2009 afsat 574.000 kr. til renovering af søjletoppe, dilatationsfuger samt brodækket. Der er udarbejdet særeftersyn af bygværket med tilhørende økonomisk overslag af rådgivende ingeniørfirma, Broconsult i april 2008. Arbejdet er udskudt fra 2008. Der ansøges om frigivelse af de fornødne anlægsbevillinger til ovennævnte 3 projekter for at kunne igangsætte projektering, udbud, kontrahering og udførelse af anlægsarbejderne Økonomi Økonomiafdelingen oplyser, at der er afsat:  2.973.000 kr. til projekt 59, nye slidlag, genopretning af efterslæb.  523.000 kr. til projekt 68, renovering af afvandingsforholdene på Herlufsholm Allé  574.000 kr. til projekt 69, renovering af bro over Parkvej på anlægsbudgettet i 2009. Økonomiforvaltningen oplyser endvidere, at projekternes betalingsplan er tilnærmelsesvis identisk med den overordnede betalingsplan for samtlige anlægsprojekter i 2009, som Direktionen har behandlet, og at projekterne derfor kan gennemføres i forhold til en likviditetsmæssig synsvinkel.

Politisk behandling Udvalget for Teknik og Miljø Økonomiudvalget Byrådet

Sagens bilag Tidsplan/udbetalingsplan

Indstilling Teknik og Miljøforvaltningen indstiller: 1. at de på budgettet afsatte anlægsbevillinger til projekterne 59, 68 og 69 frigives 2. at prioriteringen af renovering af slidlag forelægges Udvalget for Teknik og Miljø til godkendelse

Byrådet 16.02.2009

64

Made with FlippingBook - Online magazine maker