21. Social sagkyndig til beboerklagenævn samt stedfortræder herfor
Sagsbeh.: Trine Friis
Sagsnr.: 2007-53829
Sagsfremstilling Beboerklagenævnet er nedsat til afgørelse af tvister.
Nævnet består af en formand, der er jurist og udpeges af direktøren for Statsforvaltningen, samt to medlemmer, der er sagkyndige med hensyn til almene boligforhold. De to medlemmer er udpeget af byrådet for valgperioden. Hvor nævnet skal træffe afgørelse om tvister efter almenlejelovens kapitel 13, skal nævnet tiltrædes af en person, der er sagkyndig med hensyn til sociale forhold. Den social sagkyndige udpeges af byrådet, jf. almenlejelovens § 97, stk.5. Den social sagkyndige har ikke stemmeret i nævnet. Der skal udpeges en stedfortræder for den social sagkyndige. Den social sagkyndige skal deltage i møder om husordenspørgsmål med henblik på at vejlede nævnet om sociale spørgsmål. Den sagkyndige kan – men skal ikke – være kommunalt ansat.
Byrådet har den 8.oktober 2007 udpeget Kitty Bramsgart, Jobcentret, som social sagkyndig i nævnet og Grethe Markussen, Ydelsescentret, som stedfortræder.
Kitty Bramsgart ønsker at stoppe som social sagkyndig i forbindelse med jobskifte.
Grethe Markussen har accepteret at blive udpeget som social sagkyndig, og sagsbehandler Jytte Fischer, Pensions- og handicapafdelingen har accepteret at blive udpeget som suppleant. Økonomi Den social sagkyndige vederlægges med stor mødediæt, jf. beslutning i byrådet den 13.august 2007.
Lovgrundlag Almenlejelovens § 97.
Politisk behandling Byrådet.
Supplerende bemærkninger Medlemmer og stedfortrædere har funktionsperiode til 31.januar 2010. Formanden er beskikket til udgangen af 2010. Afgående social sagkyndig samt stedfortræder var udpeget til udgangen af oktober 2011. Indstilling Fællessekretariatet indstiller, at Grethe Markussen udpeges som social sagkyndig i nævnet med Jytte Fischer som stedfortræder – begge til udgangen af oktober 2011.
Byrådet 16.02.2009
37
Made with FlippingBook - Online magazine maker