Referat af Byrådets møde d. 16.02.2009

Næstved Kommune har den 18. december 2008 modtaget brev fra Undervisningsministeriet vedr. dispensationsansøgningen om etablering af fælles ledelse af de tre skoler. Undervisningsministeriet meddeler, at etablering af fælles ledelse indgår i de politiske drøftelser, der i øjeblikket pågår mellem Undervisningsministeren og forligspartierne. Ministeriet finder det på den baggrund mest hensigtsmæssigt at afvente de politiske forhandlinger, inden man tager endelig stilling til ansøgningen. Der er med svaret ikke givet afslag på ansøgningen, men da der heller ikke er givet tilladelse, betyder det, at der for det kommende skoleår må planlægges med separat ledelse på hver af de tre skoler. Det er ikke er rimeligt, at de involverede skoler og ledere skal gå i usikkerhed om de ledelsesmæssige forhold længere end højst nødvendigt. Derfor anmodes Udvalget for Børn og Familie om at tage stilling til, hvad der skal ske, dersom ansøgningen ikke imødekommes sådan, at forvaltningen kan handle umiddelbart efter beskeden fra ministeriet, uanset om svaret er positivt eller negativt. Der er umiddelbart 2 muligheder ved et afslag. 1) De tre skoler fortsætter uændret med egne ledelser og egne skolebestyrelser. 2) Det besluttes at gennemføre en egentlig sammenlægning af de tre skoler til én skole med undervisning på 3 adresser. I forhold til 1) kan dette gennemføres umiddelbart, men forvaltningen skal gøre opmærksom på, at der ved indgåelsen af budgetforliget er sparet 400.000 kr., svarende til den forventede besparelse ved etableringen af fælles ledelse. I forhold til 2) kan dette gennemføres ved en beslutning i Byrådet efter forudgående høringsprocedure i lighed med de skolesammenlægninger, der er gennemført andre steder i kommunen i år. Byrådets beslutning skal tages inden 1. december året inden det træder i kraft. Det betyder aktuelt, at dette først kan ske med virkning pr. 1. august 2010. Finansministeren og KL har i kommuneaftalen for 2009 aftalt, at reglerne for, hvornår en kommune kan etablere fælles ledelse skal lempes. Der er imidlertid ikke i øjeblikket noget bud på, hvornår denne aftale implementeres i folkeskoleloven.

Forvaltningen anbefaler derfor, at det besluttes at sammenlægge de tre skoler pr. 1. august 2010, dersom der ikke opnås dispensation til fælles ledelse.

Økonomi Besparelsen på 400.000 er indarbejdet i budgettet for 2009 med 5/12 virkning og fuld virkning fra 2010. Økonomiafdelingen oplyser, at dersom der opnås dispensation, er der ingen økonomiske konsekvenser. Dersom der ikke gives dispensation, og det besluttes at fortsætte med tre selvstændige skoler, vil der skulle findes kompenserende besparelser svarende til den indarbejdede besparelse på 400.000 kr. pr. år Dersom det besluttes at sammenlægge skolerne, skal der findes kompenserende besparelser på 400.000 kr. i skoleåret 2009/10. Forvaltningen har ikke peget på konkrete forslag til at opnå en alternativ besparelse, såfremt dispensation ikke gives. Alternativ besparelse bør beskrives senest ved

Byrådet 16.02.2009

41

Made with FlippingBook - Online magazine maker