3. at Den vejledende fordeling, som bør kunne justeres i praksis når ledighedsydelsernes kompetencer og ønsker samt kommunens behov skal matches bedst muligt foreslås at være følgende: Ældreområdet. 12 (3 i hvert distrikt), Skoleområdet. 12, Administrationen 5, Handicapområdet 5, Teknik- og Miljøområdet 8, Andre områder: 8 4. at arbejdsgruppen bliver ansvarlig for at formidle de 50 fleksjobs. 5. at der udarbejdes stillingsprofiler, der er realistiske i forhold til den nedsatte erhvervsevne, men samtidig indebærer, at der sker en reel værditilvækst for kommunen som virksomhed. 6. at stillingsprofilerne udarbejdes, så der som udgangspunkt er tale om midlertidig beskæftigelse i mindst 9 og højst 15 måneder. Senest efter 15 måneder ophører ansættelsen, medmindre de pågældende virksomheder selv ønsker at finansiere en forlængelse/fastansættelse under de almindelige vilkår for fleksjobs i Næstved kommune, 7. at der sker en revisitering, fx til førtidspension, hvis der viser sig tilfælde, hvor det er åbenbart at en ledighedsydelsemodtager ikke vil kunne varetage et af de tilbudte fleksjobs, 8. at der gøres en indsats for at markedsføre Næstved kommunes gode erfaringer med kommunale fleksjobs 9. at budgetterne for 2009 og 2010 tilpasses, således at det nødvendige beløb til at finansiere de 50 fleksjobs tilføres en central konto på hovedkonto 06. I alt er der behov for 2,0 mio. kr. i 2009 og 1,5 mio. kr. i 2010. Der anvises finansiering ved den ordinære budgetopfølgning 10. at den skønnede nettobesparelse på arbejdsmarkedsområdet på 4,7 mio. kr. medgår til at dække områdets budgetproblemer, 11. at der gennemføres en mere grundig evaluering af ordningen primo 2010, og at der ud fra evalueringen og situationen med hensyn til langvarige ledighedsydelsesmodtagere til den tid tages stilling til, hvad der skal ske fremadrettet. Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 30.03.2009 Anbefales med en omformulering af indstillingens punkt 6, 9 og 10 (ansættelsestype og finansiering). Indstilling På baggrund af indstillingen fra Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning indstiller Økonomi- og Personaledirektøren, at punkt 6, 9 og 10 i foranstående indstilling ændres til: 6. At stillingsprofilerne udarbejdes, så der som udgangspunkt er tale om midlertidig beskæftigelse i mindst 9 og højst 15 måneder. De virksomheder, der ansætter de pågældende opfordres dog samtidig til at se positivt på muligheder for en senere fastansættelse under kommunens almindelige vilkår for fleksjobs, 9. At budgetterne for 2009 og 2010 tilpasses, således at det nødvendige beløb til at finansiere de 50 fleksjobs tilføres en central konto på hovedkonto 06. I alt er der behov for 2,0 millioner kroner i 2009 og 1,5 millioner kroner i 2010, som finansieres ved tilsvarende minusbevillinger på arbejdsmarkedsområdet, hvor besparelsen realiseres. 10. At den skønnede yderligere besparelse på arbejdsmarkedsområdet på 1,2 millioner kroner medgår til at finansiere områdets budgetproblemer.
Byrådet 20.04.2009
211
Made with FlippingBook - Online magazine maker