400. Næstved Billardklub klager over Folkeoplysningsudvalgets afslag på ansøgt lokaletilskud
Sagsbeh.: Ole Hansen
Sagsnr.: 2007-53323
Sagsfremstilling Næstved Billardklub klager over Folkeoplysningsudvalgets afslag på lokaletilskud til klubbens lokaler, herunder udgiften til pålægning af billardklæder i år 2006 og år 2007. Folkeoplysningsudvalget har meddelt sit afslag med begrundelse i Folkeoplysningslovens bestemmelser, hvorefter inventar/rekvisitter ikke henregnes som en del af lokalet og dermed en fast bestanddel af bygningen eller lokalet. Endvidere er afslaget en følge af den samlede harmonisering på Folkeoplysningsområdet i forbindelse med kommunesammenlægningen, hvor formålet er at skabe en ensartet praksis overfor hvilke udgiftstyper, der er omfattet af lokaletilskud.
Næstved Kommune har før kommunesammenlægningen ydet billardklubben et ikke lovbestemt tilskud til pålægning af billardklæder.
Billardklubben anfører, at bortskæringen af tilskuddet ikke er varslet og dermed må anses for en godkendt udgift, eftersom det har været praksis i en lang række år i Næstved.
Udvalget for Kultur og Fritid har afsat en pulje til ansøgninger fra økonomisk harmoniseringsramte foreninger i forbindelse med kommunesammenlægningen.
Næstved Billardklub har fremsendt ansøgning om dækning af billardklæder vedrørende de to år med 43.000 kr. fra puljen.
Lovgrundlag Folkeoplysningsloven § 25.
Politisk behandling Udvalget for Kultur og Fritid. Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning. Byrådet.
Sagens bilag Klage over Folkeoplysningsudvalgets afgørelse om lokaletilskud – Næstved Billardklub.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse fastholdes.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 01.10.2007
Oversendes til Økonomiudvalget/Byrådet med anbefaling af, at Folkeoplysningsudvalgets afgørelse fastholdes, samt med den bemærkning, at Billardklubben via Udvalget for Kultur og Fritids pulje til harmoniseringsramte foreninger, har fået bevilget et beløb på kr. 40.000 for 2007.
Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 15.10.2007
Byrådet 22.10.2007
838
Made with FlippingBook - Online magazine maker