Referat af Byrådets møde d. 22.10.2007

387. Salg af grunde Jeshøjgård - mindstepriser

Sagsbeh.: Johan Leo

Sagsnr.: 2007-48571

Sagsfremstilling Byrådet har på møde den 13.08.2007 truffet principbeslutning om at byggemodne hele Jeshøjgård området. Herunder blev der optaget 161,9 mio. kr. i indtægt i anlægsbudgettet for 2008. Området er opdelt i etape I med 59 grunde, og en etape II med 142 grunde, samt en sokkelgrund på 17.600 m 2 med plads til ca. 15 huse. For etape I er den gennemsnitlige udgift pr. grund på ca. kr. 688.000 og ca. kr. 520.000 pr. grund i etape II, inkl. vejforbindelse til Fensmarkvej. Etape I er opdelt i delområder, hvoraf første område på 21 grunde klargøres til et snarligt salg, mens resterende grunde vil være salgsklare i vinteren 2008. Salg af 2 parceller i dette område til erhverv i form af bageri henholdsvis tandtekniker, bør afvente opførelsen af boliger i området, men indenfor samme mindstepriser. Disse udbydes formentlig tidligst i efteråret 2008.

Afhængig af vejrlig er asfaltering til de 21 grunde færdigt efter den 15. december 2007, mens de øvrige grunde i etape I er asfalteret pr. 4. marts 2008.

Markedsværdien af grunde på etape I vurderes lige nu at være på omkring kr. 900.000. Det foreslås, at forvaltningen bemyndiges til at regulere mindsteprisen for den enkelte grund i op- og nedadgående retning til sikring af hurtig respons på markedssituationen, indenfor prisniveauer fra 800 – 920.000 kr. pr. grund. 29 grunde a 920.000 kr. (mod støjvold, samt eks. grunde med nordlig indkørsel, direkte adgang til grønt friareal mv.) Lavere prisniveau: 28 grunde a 800.000 kr., alle øvrige i området ekskl. erhvervsgrunde. Højt prisniveau:

Øvrige salgsvilkår følger kommunens tidligere vedtagne vilkår, herunder deklaration om byggepligt inden 2 år, tilbageskødning mv.

Økonomi Salgsindtægt anslået a 57 grunde, i alt kr. 49.950.000, samt senere udbud af 2 erhvervsgrunde a kr. 700.000 i 2008, kr. 1.400.000. I alt kr. 50.480.000. Udgift til annoncering, storskilte mv. anslås til kr. 250.000. Økonomiafdelingen oplyser, at der i 2007 er frigivet 20 mio. kr. i salgsindtægter. På baggrund af forventningerne til salg, vil Økonomiafdelingen derfor foreslå, at de resterende salgsindtægter på 30.480.000 kr. først frigives i 2008 fra anlægsbeløbet der er afsat i 2008 til formålet. Der er ikke frigivet midler til udgift til annoncering mv. Disse foreslås afholdt af rammen til udgifter på jord og bygninger i 2007.

Politisk behandling Økonomiudvalg Byrådet

Byrådet 22.10.2007

816

Made with FlippingBook - Online magazine maker