Referat af Byrådets møde d. 11.06.2007

167. Forslag til normeringer i dagtilbud fra juli 2007 til juni 2008.

Sagsbeh.: Johnni Helt

Sagsnr.: 2007-27496

Sagsfremstilling For at medvirke til at kunne sikre pladsgarantien i Næstved Kommune skal de enkelte daginstitutioners børnetal fastlægges en gang årligt. Der skal fastlægges en såkaldt vippenormering for børnetallet i børnehaverne. Det betyder, at børnetallet i børnehaverne fastsættes således, at der i juli/august er normeret med færrest børn. Vippenormeringen betyder, at børnetallet fastsættes stigende frem til juni året efter, hvor en hel årgang børn overgår til skole/skolefritidsordning og derved igen frigør plads i børnehaverne. Det stigende antal pladser til børnehavebørn (vippenormeringen) i børnehaverne betyder, at der burde være plads til overflytning af børn fra dagplejen eller vuggestuerne i takt med at de fylder 3 år og således skal overflyttes til et alderssvarende dagtilbud. Fastlæggelse af en vippenormering betyder endvidere, at børnehaverne får tildelt personalenormering og økonomi ud fra et gennemsnitligt børnetal – forventet indmeldt over et helt skoleår – og er således også medvirkende til, at området styres bedst muligt økonomisk. I forslaget er indregnet de ekstra pladser, som Byrådet har besluttet, at dagtilbudsområdet udvides med allerede i indeværende år for at kunne sikre overholdelse af pladsgarantien på kort sigt. Det forventes, at der i september eller i oktober 2007 vil foreligge en egentlig udbygningsplan, således at Byrådet får mulighed for at tage stilling til, at fremtidig udbygning sker så betids, at vi kan komme på forkant med den stigende efterspørgsel efter pladser i dagtilbud. Økonomi Samlet er der tale om, at pladsantallet – når forslagene er fuldt gennemført – udvides med ca. 147 vuggestuepladser og ca. 70 børnehavepladser.

Den samlede økonomi til udvidelserne er medtaget i budgetrapporteringen pr. 1. marts 2007.

Personalemæssige konsekvenser Personalenormeringen er fastsat jævnfør de retningslinier for driftsforhold m.v., som Byrådet vedtog i slutningen af 2006, som grundlag for harmonisering af dagtilbudsområdet.

Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie. Økonomiudvalget. Byrådet.

Sagens bilag 16.4.2007 Forslag til ny vippe fra juli 2007 – juni 2008. 16.4.2007 Vippenormering i daginstitutioner juli 2007 til juni 2008.

Byrådet 11.06.2007

370

Made with FlippingBook - Online magazine maker