Referat af Byrådets møde d. 11.06.2007

169. Harmonisering af SFO 2 og klubber

Sagsbeh.: Malene Lønquist

Sagsnr.: 2007-31389

Sagsfremstilling De 3 puljeinstitutioner, fritidsklubben Hyldeblomsten, sportsfritidsklubben HG og fritids og ungdomsklubben Smakken har fremsendt en meget fin oversigt over deres aktiviteter, åbningstider og økonomi. Materialet er udarbejdet af bestyrelserne for at synliggøre deres forventninger og visioner for fremtidens samarbejde med den nye kommune. Børne- og Kulturforvaltningen har besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med harmonisering af SFO 2 og klubberne. Arbejdsgruppen vil bestå af pædagogisk konsulent for området, ledere og medarbejder repræsentanter fra de gamle kommuner og de forskellige klubordninger. Arbejdet påbegyndes i juni og forventes afsluttet i løbet af efteråret. De faglige organisationer inddrages i drøftelser undervejs i forløbet. Materialet vil indgå som en del af det videre harmoniseringsarbejde, som forventes afsluttet i løbet af efteråret.

Lovgrundlag Alle 3 puljeinstitutioner er oprettet efter servicelovens § 11.

Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie Udvalget for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning Byrådet

Sagens bilag Det fremsendte materiale ”Implementering af puljeinstitutionerne”

Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at det modtagne materiale indgår i det videre harmoniseringsarbejde.

Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 16.05.2007 Anbefales.

Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 04.06.2007 Henning Jensen var fraværende. Anbefales.

Beslutning: Byrådet, 11.06.2007 Kirsten M. Andersen var fraværende. Godkendt. Bilag: Implementering af puljeinstitutionerne Tilbage til toppen

Byrådet 11.06.2007

375

Made with FlippingBook - Online magazine maker