Referat af Byrådets møde d. 11.06.2007

Den ovenfor nævnte mellemkommunale refusionsordning vil imødekomme ekstra udgifter i forbindelse med tilflytninger af anbringelser, men ikke i forhold til specialundervisningsområdet. I perioden fra 1. januar 2005 til 31. dec. 2006 er der fra det øvrige Næstved tilflyttet netto 3 børn med behov for vidtgående specialundervisning og netto 3 børn, der går på Heldagsskolen til Kildemarksområdet. Disse tilflyttede børn og unge vil udgøre en årlig merudgift for Kildemarkprojektet på ca. 1.6 mio. Kr. (3x ca. 300.000 (vidtgående specialundervisning) 3x ca. 240.000 (heldagsskolen)), som indtil nu er holdt inden for den del af budgettet, som vedrører projektets skoledel. Denne merudgift vil ikke blive omfattet af refusionsordningen, men der bør være fortsat opmærksomhed på denne del af flyttemønsteret, da dette kan sløve projektets effekt og medføre negative økonomiske konsekvenser for projektet. KR anbefaler også en ændret budgettering på dette område, således at budgetlægningen tager udgangspunkt i antal anbragte børn på budgetlægningstidspunktet og tager højde for nyanbringelser og eventuelle muligheder for hjemtagelser.

Tendensen i flyttemønstret viser samtidig, at når familierne får det bedre økonomisk og socialt, så flytter de igen, hvorfor Kildemarkprojektet ikke får gevinsten af deres forebyggende tiltag i forhold til børnene og de unge.

Flyttemønstret til og fra Kildemarksområdet indebærer altså, at Kildemarksprojektet har en særlig sårbar økonomi.

En del af forklaringen på Kildemarksprojektets underskud ligger også i, at det fra starten af Kildemarkprojektet blev besluttet at frikøbe 30 % af skoleinspektørens tid til udvikling af projektet. Et frikøb, der ikke blev afsat midler til, idet det blev forventet, at det kunne dækkes gennem rationalisering. Det har ikke været muligt at dække disse udgifter til projektledelse på anden vis, hvorfor ”frikøbet” har medført et underskud på projektets administrationsbudget svarende til 2 år à ca. 200.000 kr. (i alt ca. 400.000 kr.). En yderligere årsag til Kildemarkprojektets nuværende underskud er, at det at gå fra behandling til forebyggelse generelt er dyrt, idet der i en periode vil være udgifter til begge dele. Samtidig kræver det, som det fremgår af Evalueringsrapporten, tid før effekterne af forebyggelsen kan ses. På baggrund af Kommunalreformen, der indebærer, at kommunerne fremover selv skal betale for den fulde anbringelse, blev der pr. 1. marts 2007 foretaget en budgetkontrol med henblik på, at det nuværende budget for området tilrettes. Da der ikke med budgetopfølgningen per 1. marts 2007 er opnået den fornødne klarhed over ovenstående konsekvenser, foreligger der endnu ikke forslag til ændringer i nuværende budget. Forslag til fremtidig finansieringsmodel for projektet med henblik på konkretisering af budget 2008 vil blive udarbejdet i efteråret 2007. Politisk behandling Sagen behandles i første omgang af Udvalg for Børn og Familie, efterfølgende af Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning og til sidst af Byrådet. Efterfølgende sendes evalueringen til Socialministeriet, idet de har finansieret evalueringen.

Sagens bilag -

KRs Evaluering af Kildemarkprojektet (tidligere udleveret) - Oversigt over KRs anbefalinger

Byrådet 11.06.2007

380

Made with FlippingBook - Online magazine maker