Åbent referat for Byrådet
Mødedato 23.04.2007
Tid 18:00
Sted Byrådssalen, Teatergade 8
Medlemmer Birgit Lund Terp (A) Carsten Bering (C) Carsten Rasmussen (A) Daniel Tarby Lillerøi (A) Dorthe Lynderup (V) Dusan Jovanovic (A) Elmer Jacobsen (V) Hans R. Hansen (V) Henning Jensen (A) John Lauritzen (A) Johnny E. Sørvin (A) Karsten Nonbo (V) Kirsten M. Andersen (A) Kirsten Devantier (V)
Kurt Petersen (C) Lars Hoppe Søe (B) Lene Koustrup Madsen (A) Lene Lassen (A) Linda Frederiksen (A) Lindy Nymark Christensen (A)
Lisbet Skov (A) Michael Rex (O) Niels Erik Sørensen (A) Otto V. Poulsen (V) Peder Bo Larsen (V)
Næstved Kommune Rådhuset, Teatergade 8 4700 Næstved
Per Andersen (A) Per Sørensen (A) Søren Revsbæk (V) Søren Dysted (A)
Telefon 5588 5588
naestved@naestved.dk www.naestved.dk
Torben Nielsen (F) Troels Larsen (V)
Fraværende Kurt Petersen
Gæster
Byrådet 23.04.2007
2
Indholdsfortegnelse:
Punkter på åbent møde: 96. Samlet budgetkontrol pr. 1. marts 2007 ........................................ 220
97. Innovationshuset - ansøgning om økonomisk støtte til forprojekt . 223
98. Aftale om støtte til Team Næstved ................................................ 226
99. Partnerskabsaftale - Chalon - sur - Saône ...................................... 228
100. Forslag til sikring af pladsgarantien i Næstved............................. 230
101. Indstilling om godkendelse af egnsteater i Næstved .................... 233
102. Skævdeling af specialundervisningstildelingen ............................ 236
103. Regler for lokaletilskud til godkendte foreninger jævnfør
folkeoplysningsloven........................................................................... 239
104. Kompetenceplan i relation til lov om folkeoplysning .................... 241
105. Frigivelse af anlægsbeløb 2007 til lysanlæg på rulleskøjtebanen
beliggende på Næstved Kaserne.......................................................... 243
106. Lokalplan GL.BY.1.1. - Boligområde v/Glumsø Sø og Nyvej, sydvest
for Glumsø .......................................................................................... 244
107. Endelig vedtagelse af lokalplan SK.B.2.1 (boligområde syd for
Skelby) og kommuneplantillæg nr. 15 ................................................. 246
108. Endelig vedtagelse af lokalplan B54.1-1 for et boligområde mellem
Digtervejskvarteret og Vestre Ringvej med tilhørende kommuneplantillæg
nr. 31 .................................................................................................. 248
109. Endelig vedtagelse af lokalplan 2.B4.6 for boliger og offentlige
formål i Brøderup ................................................................................ 250
110. Forslag til lokalplan 2.B4.7 for et boligområde ved Brøderupvej... 252
111. Forslag til lokalplan 3.B2.1 for et boligområde i Everdrup ............ 254
112. Godkendelse af skema A - servicebygning til ældreboligerne ved
Kildegårdsvej i Karrebæk .................................................................... 256
113. Forretningsorden og retningslinier for Bygningsforbedringsudvalgets
virksomhed ......................................................................................... 258
114. Delegering af beføjelser til Bygningsforbedringsudvalget ............ 260
115. Genuddeling af tilbagebetalte lån m.m. -
Bygningsforbedringsudvalget .............................................................. 262
116. Fordeling af opgaver i medfør af taxilovgivningen ....................... 264
117. Vedtægter for Næstved Taxas bestillingskontor ........................... 266
118. Betaling for udstedelse af tilladelser vedr. taxikørsel ................... 267
119. Fastsættelse af antal tilladelser ................................................... 269
120. Maksimaltakster for taxikørsel..................................................... 271
Byrådet 23.04.2007
218
121. Frigivelse af rådighedsbeløb - parkeringspladser i Næstved Bymidte
........................................................................................................... 274
122. Igangsætning afskærende ledningsanlæg - Stævnehallen
Herlufmagle, tillægsbevilling 2007 ..................................................... 278
123. Parkeringspladser EDC mægleren ................................................ 280
124. Gebyr for erhvervs benyttelse af genbrugsstationer .................... 282
125. Frigivelse af anlægsmidler til modernisering af Vejvæsenets
mandskabs- og garagefaciliteter ......................................................... 285
126. Ansøgning om frigivelse af anlægsmidler til materiel anskaffelser til
Vejvæsenet i 2007............................................................................... 288
127. Valg til bestyrelsen i gældsafviklingsselskabet Naturgas Sjælland
A/S ..................................................................................................... 290
128. Oprettelse af borgergruppe i Agenda 21 regi ............................... 291
129. Vedtagelse af vejnavn ................................................................. 293
130. Madservice - tilrettelæggelse af det frie leverandørvalg............... 295
131. Frigivelse af anlægsmidler til Centralkøkkenet............................. 299
132. Jordsalg til boliger - vilkår om byggepligt og videresalg .............. 301
133. Vederlag, diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og
godtgørelser til ikke byrådsmedlemmer............................................... 303
134. Udpegning af nyt medlem til Handicaprådet................................. 306
135. Direktionens strategiplan 2007.................................................... 307
Punkter på lukket møde: 136. Havnegade 50 - fastsættelse af pris for grundareal
137. Udbud af Erhvervsgrund - Sydsjællands Erhvervspark
138. Salg af Rådhuse - forslag til udbudsvilkår
139. Salg af Korinthvej 16-18-20
140. Evt. køb af del af Fællesejevej 38
141. Køb af del af Englebjergvej 61
142. Køb af Englebjergvej 72
143. Køb af Jeshøjvej 4 og 6
Byrådet 23.04.2007
219
96. Samlet budgetkontrol pr. 1. marts 2007
Sagsbeh.: Steen Andersen
Sagsnr.: 2007-1365
Sagsfremstilling
Der laves to tidlige budgetkontroller i foråret 2007, nemlig pr. 1. marts og pr. 1. maj 2007. Det er meget vigtigt, at der bliver fulgt hurtigt op på kommunens første budget, så eventuelle ændringer i budgetforudsætninger mv. bliver kendt så tidligt som muligt. Ved budgetkontrollen pr. 1. marts 2007 har alle 19 politikområder (udgiftsområder) været gennemgået for både drifts- og anlægsbudgetterne. Budgetkontrollen er baseret på en vurdering af de to første måneders forbrug samt ændringer i budgetforudsætningerne siden budgetvedtagelsen i oktober 2006. Der er herudover flyttet nogle budgetter mellem områderne. Flytningerne er udgiftsneutrale for det samlede budget. Resultatet af budgetkontrollen for de forskellige politikområder har været drøftet på nogle forberedelsesmøder med deltagelse af Økonomi- og Personaledirektøren, Fagdirektøren, Fagchefen og Økonomiafdelingen.
Budgetkontrollen er behandlet i Direktionen den 28. marts 2007.
Supplerende bemærkninger Resultatet af budgetkontrollen pr. 1. marts 2007 behandles i Direktionen, Økonomiudvalget og i Byrådet sideløbende med Budgetdirektivet for 2008.
Politisk behandling Fagudvalgene behandler den samlede budgetkontrol efter følgende tidsplan: UKF 2. april 2007 UBL 8. maj 2007 UEL 3. april 2007 USU 4. april 2007 UAE 10. april 2007 UTM 10. april 2007 UHP 11. april 2007 UBF 11. april 2007
Den samlede budgetkontrol bliver behandlet i Økonomiudvalget den 16. april og i Byrådet den 23. april 2007.
Sagens bilag Resultatet af den samlede budgetkontrol er udsendt til alle byrådsmedlemmerne den 30. marts 2007. Indstilling Direktionen indstiller, at - den samlede budgetkontrol godkendes - de foreslåede bevillingsændringer på drift på i alt 11,842 mio. kr. i 2007 godkendes (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde) - de foreslåede bevillingsændringer på drift på 12,582 mio. kr. i 2008 indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2008 (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde)
Byrådet 23.04.2007
220
- de udgiftsneutrale flytninger mellem politikområderne (bilag 1) godkendes - de foreslåede bevillingsændringer på anlæg på i alt 12,229 mio. kr. i 2007 godkendes (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde) - de foreslåede bevillingsændringer på anlæg på i alt 3,460 mio. kr. i 2008 indarbejdes i forbindelse med budgetlægningen for 2008 (markeret med B i bilag med specifikationer pr. politikområde) - de foreslåede bevillingsændringer på finansiering på i alt 25,159 mio. kr. i 2007 godkendes (se tekstafsnittet om finansiering samt specifikation under Finansiering) - at der flyttes et indtægtsbudget på 35,5 mio. kr. fra drift til anlæg vedrørende Næstved Kaserne (se tekstafsnit under Jord og bygninger) - der arbejdes videre med at validere data og forsøge at nedbringe de anslåede underskud frem til næste budgetkontrol pr. 1. maj 2007.
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 02.04.2007 Fraværende: John Lauritzen og Carsten Bering De indstillede bevillingsændringer anbefales overfor Byrådet.
Udvalg for Ejendomme og Lokalplaner, 03.04.2007 Udvalget har ikke bemærkninger til det under udvalgets politikområder anførte.
Udvalg for Sundhed, 04.04.2007 Fraværende: Lisbet Skov
De indstillede bevillingsændringer vedrørende tandpleje (1 mio. kr. i 2007 og 2008) som Udvalget tidligere har anbefalet overfor Byrådet, samt løskøb af Zealand Care (1,5 mio. kr. i 2007) som Byrådet tidligere har godkendt, anbefales. Udvalg for Teknik og Miljø, 10.04.2007 Dusan Jovanovic deltog ikke i sagens behandling. Udvalget har ingen bemærkninger til det under udvalgets politikområder anførte. Udvalg for Arbejdsmarked og Erhverv, 10.04.2007 John Lauritzen var fraværende. Udvalgets budgetkontrol pr. 1. marts 2007 viser et samlet merforbrug på 4,7 mio. Der er ledelsesmæssig opmærksomhed på at overholde budgettet. Forvaltningen vil således ved næste møde fremlægge en indstilling om at der iværksættes et projekt på sygedagpengeområdet, således at der sker særlig intensiv opfølgning på sager med over 52 ugers sygdom.
Udvalg for Omsorg, Handicap og Psykiatri, 11.04.2007 Fraværende: Peder Bo Larsen Det anbefales,
at der ikke gives bevillingsændringer på ældreområdet at bevillingsændringer på handicap- og psykiatriområdet bør afvente næste budgetkontrol at der gives bevillingsændring på 350.000 kr. til genhusning og 139.000 kr. til Nellikevej. Øvrige anlægsindtægter og – udgifter har intet med budget 2007 at gøre.
Udvalg for Børn og Familie, 11.04.2007 Fraværende: Dusan Jovanovic og Søren Revsbæk.
Børn og unge: Drift:
Byrådet 23.04.2007
221
Udvalget anbefaler ikke bevillingsændring til ændringerne på området.
Dagpasning: Drift:
Udvalget anbefaler ikke bevillingsændring på ændringerne som følge af demografien (3,8 mio. kr. samt 2,3 mio. kr. vedr. tomme pladser i dagplejen). Eventuelle bevillingsændringer afventer den næste budgetkontrol. Der anbefales bevillingsændring på de øvrige ændringer.
Anlæg: Udvalget anbefaler bevillingsændring til ændringerne.
Undervisning: Drift: Udvalget anbefaler ikke bevillingsændring til ændringerne, bortset fra budgetfejlen med 66.000 kr. til aftenlukning.
Anlæg: Udvalget anbefaler ikke bevillingsændring.
Udvalget anbefaler bevillingsændring til indkøb af skole- IT (Pc’er til eleverne) på 2 mio. kr. i 2007 og 3 mio. kr. i 2008. Der er forholdsvis store besparelser på indkøb af IT-udstyr som følge af større og bedre indkøbsaftaler.
Udvalget ønsker, at forvaltningen foretager en tæt budgetopfølgning på specialundervisningsområdet og på børn- og ungeområdet. Hvis forudsætningerne for overholdelse af budgettet skrider, skal Udvalget orienteres
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.04.2007 De af udvalgene og direktionen foreslåede bevillingsændringer anbefales godkendt. Til næste budgetopfølgning redegøres der nærmere for de allerede besluttede besparelser på administrationsområdet. Udvalget ønsker en oversigt over sygefravær blandt kommunens medarbejdere. Søren Revsbæk kan ikke anbefale merudgifter til administrationen bortset fra 3 mio.kr. til fleksjob. Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Godkendt. Venstre kan ikke godkende merudgifter til administrationen, bortset fra 3 mio. kr. til fleksjobs.
Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
222
97. Innovationshuset - ansøgning om økonomisk støtte til forprojekt
Sagsbeh.: Jette Johnsen
Sagsnr.: 1370-47605
Sagsfremstilling Projektleder Julie Pi søger Næstved Kommune om 400.000,- kr. til medfinansiering af arbejdsgrupper, der forestår udarbejdelse af forprojekt.
Innovationshuset er et vækst- og innovationsmiljø, der integrerer iværksættere, videndeling og uddannelse i et hus. Innovationshuset er et hus for både børn, kunstnere, kulturelle og traditionelle iværksættere og kommende iværksættere. Forprojektets formål er at foretage en nuanceret undersøgelse og en grundig analyse af behov og muligheder for Innovationshusets tre dele: Ideskolen, innovations- og iværksætterakademiet og vækst og innovations miljøet og på baggrund heraf at udarbejde en rapport, der kan danne grundlag for endelig beslutning om etablering af Innovationshuset. Tanken bag Ideskolen er, at børn allerede i skolen vænnes til at arbejde kreativt og innovativt, og at skolen støtter børnene i at blive ved med at være kreative og udnytte deres faglige kunnen til nyskabelser, og at Innovations- og Iværksætter-akademiet fortsætter støtten i voksen- og erhvervslivet.
Innovationshuset i sin fulde implementering vil være en spydspids for udvikling af innovations-kompetencer i regionen og for reel støtte til iværksættere med den særlige vinkel, at der er fokus på samspillet mellem kreativitet og erhvervslivet.
Tidsrammen for forprojektet er december 2006- december 2007, hvor der foreligger en rapport, der danner grundlag for beslutning. Første fase går til juni 2007, hvor analysedelen foreligger og i efteråret 2007 forberedelse af etableringsfasen. De gennemgående personer for de 3 arbejdsgrupper er: Specialkonsulent i Innovation og Iværksætteri i Undervisningsministeriet Kirsten Danielsen, forretningscoach for iværksættere m.m. Nikolai Seest, og Gitte Just, strategisk udvikler og planlægger og udvikling af forretningskoncepter.
Innovationshuset er en selvejende institution, og følgende er medlemmer af bestyrelsen:
Flemming Madsen, direktør Kultur K&mmunikation Peter Normann Nielsen, Holmegaards Glasværk Konsulent Annette Hartvig Susanne Stubgaard, rektor Næstved Gymnasium Uffe Nielsen, direktør Næstvedegnens Udviklingsselskab
Henning Jensen, borgmester Næstved Poul Kold, udviklingsdirektør Næstved Projektleder Julie Pi
Innovationshuset har indledt drøftelser med handelsskolen om fælles projekt med Innovationshuset.
Byrådet 23.04.2007
223
Ligeledes er der forhandling med Næstvedegnens Udviklingsselskab om samarbejde vedrørende deres udviklingshus-projekt. Innovationshuset iværksætterakademi kunne være fødekæde til udviklingshusets vækst-iværksættere. Videreudvikling af Næstved til center for en bæredygtig, dynamisk erhvervsudvikling er tæt knyttet til evnen til at skabe fornyelse - innovation - i løsningen af opgaver i såvel den offentlige som den private sektor. Innovation kommer til udtryk gennem nye produkter, nye samarbejdsformer, og innovation kan basere sig på helt ny viden fra forskning. Innovation kan også opstå ved at udnytte eksisterende viden og erfaringer på nye måder. Gennem støtte til det beskrevne forprojekt er det forventningen, at Næstved bidrager til innovationstiltag, hvor der dels skaber nye samarbejdsformer ved kobling mellem folkeskolen og kreative iværksættere, skabelse af et læringsmiljø ved dannelse af innovations- og iværksætterakademiet og ved at bringe eksisterende uddannelses- og erhvervsaktiviteter sammen. Derudover er det forventningen, at Innovationshuset vil kunne blive en anderledes og fornyende aktør i dannelse af netværk mellem offentlig og privat virksomhed. I den nye økonomi - netværksøkonomien - er innovation selve drivkraften. Derfor er rammebetingelserne for innovation altafgørende for vækstmulighederne, og det er derfor en afgørende forudsætning for at få succes i netværksøkonomien, at arbejdsmarkedet har både brede og dybe kvalifikationer og kompetencer. Disse vurderinger af betydningen af innovation danner idegrundlaget for Innovationshuset.
Økonomi Der ansøges om økonomisk støtte på 400.000,- kr.
Budget for for- og etableringsprojektet er på 1.614.000,- kr. der søges finansieret således:
EU-socialfond
756.000,- kr. (tilsagn er givet)
Ansøgning Vækstforum Ansøgning Næstved
458.000,- kr. 400.000,- kr.
Vækstfondens indstillingssekretariat har behandlet ansøgningen 7.3.2007, hvor det bl.a. besluttes at indhente udtalelse fra Næstved Erhvervsliv.
Firmaet Nordicom støtter projektet med lokaler, finansiel rådgivning, advokat og revision.
Nordea Danmark-Fonden har støttet med 75.000,- kr. i 2006.
Projektlederen arbejder p.t. på tegning af støttebeviser fra erhvervslivet. Derudover er der tilkendegivelser fra et par banker og erhvervsvirksomheder om forskellige typer økonomisk støtte, når der er skabt grundlag for realisering af projektet.
I budget 2007 er der afsat 1.000.000,- kr. til innovationshus.
Lovgrundlag Intet
Politisk behandling
Byrådet 23.04.2007
224
Udvalget for Økonomi, Personale og Overordnet Planlægning Byrådet
Sagens bilag Bilag 1: Projektmateriale Bilag 2: Budgetoversigt
Indstilling Udviklingsforvaltningen anbefaler ansøgningen under forudsætning af - at det lokale private erhvervsliv medfinansierer projektet - en uddybning af projektbeskrivelsen, herunder dokumentation for økonomien, gevinst for Næstved Kommune og tidsplan for projektet - en beskrivelse af relationen til planerne om det oprindelige iværksætterhus - afvente tilbagemelding fra Næstvedegnens Udviklingsselskab
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 02.04.2007 Søren Dysted og Linda Frederiksen var fraværende. Udsat til næste møde. Projektlederen indbydes til at redegøre for sagen på mødet.
Sagsfremstilling Projektleder Julie Pi og udviklingsdirektør Poul Kold redegør for sagen på mødet den 16. april 2007 kl. 15.00.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.04.2007 Anbefales. 400.000 kr. frigives af det anlægsbeløb, der er afsat til udviklingshus.
Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Borgmesteren erklærede sig inhabil og forlod lokalet under sagens behandling. Godkendt.
Bilag: Bilag 2 - Økonomioversigt Innovationshuset - fra drøm til virkelighed Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
225
98. Aftale om støtte til Team Næstved
Sagsbeh.: Kim Christoffersen Dawartz
Sagsnr.: 2007-6262
Sagsfremstilling Team Næstved ansøger om tilskud til den selvejende institutions virke. Team Næstveds formål er – gennem idrætsforeninger, organisationer og institutioner – at sponsere lokale idrætsudøvere og fremme eliteidrætten i Næstved som et led i markedsføringen af byen, erhvervslivet og sponsorerne. Byrådet i gl. Næstved Kommune godkendte d. 10. oktober 2006 indstillingen fra Udvalget fra Børn og Kultur i gl. Næstved Kommune om, at anbefale Sammenlægningsudvalget, at Team Næstved videreføres i Ny Næstved Kommune. Sammenlægningsudvalget behandlede på sit møde d. 6. november 2006 anbefalingen fra Byrådet i Gl. Næstved om at Team Næstved videreføres i Ny Næstved Kommune. Sammenlægningsudvalget godkendte at videreføre Team Næstved herunder at koncept og vedtægter forelægges det nye byråd. Der har været afholdt møde mellem Team Næstved ved formand Hans Verner Larsen, repræsentanter fra sponsorerne ved Per B. Olsen og Jesper Poulsen, repræsentanter fra Næstved Kommune ved Kommunaldirektør Jens Christian Birch, Børne- og Kulturdirektør Per. B Christensen, Formand for Udvalget for Kultur og Fritid, Birgit Lund Terp og udvalgsmedlem Peder Bo Larsen. På mødet blev forventningerne til det fremtidige samarbejde mellem Team Næstved og Næstved Kommune drøftet. Det forventes at Team Næstved støtter: talentudviklingen - bl.a. på relevante områder indenfor fodbold og håndbold at forudsætningen for, at der tildeles midler til talenter, er at klubben har ambitioner på det nationale niveau at Team Næstved bidrager til at udbrede ejerskabet til projekt Næstved Arena blandt erhvervsvirksomheder og foreninger, at Team Næstved fortsat prioriterer samspillet med uddannelsesinstitutionerne og at nogle af atleterne tager del i det børnesociale arbejde. f.eks. basketballspillere som rollemodeller for børn og unge i Sydbyen at Team Næstved har dialog med klubberne om professionalisering af leder- og trænerarbejdet at Team Næstved støtter Næstved Kommunes bestræbelser på at blive Team-Dk elitekommune Næstved Kommune ønskede desuden at blive repræsenteret med to medlemmer i bestyrelsen.
Team Næstved har ikke fremsendt reviderede vedtægter eller koncept
Økonomi Der ansøges om kr. 500.000 fra Markedsføringspuljen
Politisk behandling Udvalget for Økonomi, Personale og Overordnet Planlægning Byrådet
Indstilling
Byrådet 23.04.2007
226
Børne- og kulturforvaltningen anbefaler
at der ydes 500.000 fra markedsføringspuljen at revideret vedtægter og koncept forelægges Udvalget for Kultur og Fritid og Byrådet
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 16.04.2007 Daniel Lillerøi Nielsen var fraværende. Overfor Økonomiudvalget/Byrådet anbefales, at der max. ydes 500.000 kr. fra markedsføringspuljen.
Øvrige punkter udsættes til næste møde.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.04.2007 Anbefales på vilkår, at der ydes støtte som anført ovenfor, samt at der ydes tilsvarende støtte fra privat side, og at der kan ydes støtte til alle sportsgrene.
Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Godkendt.
Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
227
99. Partnerskabsaftale - Chalon - sur - Saône
Sagsbeh.: Jette Johnsen
Sagsnr.: 2007-24441
Sagsfremstilling Siden 1993 har der hvert andet år været udveksling mellem gymnasierne i Næstved og Chalon, og gl. Næstved Kommune indgik i 2006 en partnerskabsaftale med fokus på ungdomspolitik, men herudover ønske om vidensdeling på bevarelse af middelalderby, havneudvikling, turisme og infrastruktur.
Chalon-sur-Saône har 80.000 indbyggere og ligger i området mellem Dijon og Lyon. Byen er en middelalderby med en bykerne af bindingsværkshuse.
Erhvervsmæssigt findes følgende brancher: glasproduktion, emballagefremstilling, forarbejdning af landbrugsvarer og plastindustri. Firmaet Kodak har en stor afdeling i byen, der ligeledes har muse um for fotografiets opfinder, hvorfor byen kaldes Frankrigs ”medieby”. Chalon har talrige uddannelsesinstitutioner på alle niveauer, herunder musikkonservatorium, og byen giver således mange muligheder for erfaringsudveksling, vidensdeling på konkrete projekter samt udvekslinger af forskellig art.
I Næstveds elevuddannelsesplan indgår obligatorisk studieophold i lande med samarbejdsaftaler med Næstved, ligesom der fra Chalons side også er udtryk ønske om udstationering.
Økonomi I budget 2007 er der afsat 400.000,- kr. til dækning af internationale kontakter. Vedrørende udstationering af elever er der mulighed for delvis finansieres via AER (Arbejdsgivernes Elevrefusion).
Lovgrundlag Intet.
Politisk behandling Udvalget for økonomi, personale og overordnet planlægning.
Sagens bilag Tidligere partnerskabsaftale.
Indstilling Udviklingsforvaltningen indstiller, at der indgås partnerskabsaftale med Chalon-sur-Soâne vedrørende samarbejde om ungdomspolitik, byudvikling og turisme.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 16.04.2007
Anbefales.
Byrådet 23.04.2007
228
Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Godkendt.
Bilag: Partnership agreement between Naestved & Chalon Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
229
100. Forslag til sikring af pladsgarantien i Næstved.
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 2007-10781
Sagsfremstilling Der er meget store vanskeligheder for tiden med at opfylde pladsgarantien. Derfor har forvaltningen opgjort den aktuelle situation og hvilke tiltag der skal besluttes for at vi fortsat kan leve op til pladsgarantien på nuværende niveau med op til 3 måneders ventetid for tilflyttere. Der er ikke i denne sag medregnet flere vuggestuepladser, som kunne forbedre pladsgarantien for tilflyttere. Forventet pladsbehov er opgjort efter befolkningsprognose fra 2006, som er korrigeret med de faktiske afvigelser ifølge befolkningsopgørelse pr. 1.1.2007. Økonomiafdelingen har oplyst, at der er en bemærkelsesværdig afvigelse i forhold til tidligere opgørelser, idet antallet af 0 årige er steget med ca. 100 børn mere end forventet fra 2006 til 2007. Stigningen i 0 årige er opgjort til ca. 30 børn i netto tilflytning og ca. 70 børn ved højere fødselshyppighed end forventet. Der er regnet med, at ca. 15 % i gennemsnit af de 6 årige udskyder barnets skolegang, hvilket er lige i underkantet af gennemsnittet for skoleåret 2006/07. Forvaltningen vil fremover sætte større fokus på overgangen fra børnehave til skolen, således at børnehaverne og børnehaveklasserne bliver mere opmærksomme på vigtigheden af dette arbejde. Baggrunden for de alvorlige problemer, der er med opfyldelse af pladsgarantien er, 1) at børnetallet fortsat er stigende, 2) at det på trods af mange tiltag for rekruttering af nye dagplejere fortsat er vanskeligt at få ansat nye, når nogle stopper og 3) at de vuggestuepladser, som tidligere er besluttet i Næstved, først bliver færdige ultimo 2007. Derfor er der akut brug for flere pladser og forvaltningen lægger i denne sag op til, at der godkendes 106 vuggestue- og 94 børnehavepladser, som vil kunne tages i brug fra 1. maj og frem til slutningen af 2007. Endvidere lægges der op til, at der frigives kr. 700.000 til udarbejdelse af en fysisk udviklingsplan med ekstern bistand, således at der udarbejdes et grundlag for en prioritering og beslutning i Byrådet om den fremtidige pladsgaranti på dagtilbudsområdet, set i forhold til befolkningsudviklingen, efterspørgslen efter pladser og muligheden for løsning af forskellige arbejdsmiljøproblemer. Indtil de ekstra pladser er færdige, vil pladsgarantien kun kunne sikres ved, at Pladsanvisningen benytter den fleksibilitet, som heldigvis er medtaget i de godkendte retningslinier med de faglige organisationer. Her er der mulighed for – i kortere tid – at indskrive op til ca. 200 ekstra børn i de bestående fysiske rammer og, indtil kommunen får mulighed for at oprette flere pladser. Herudover er der mulighed for, at børn overflyttes fra dagpleje og vuggestue til børnehave i op til 4 måneder før de fylder 3 år. Det er nødvendigt, at Pladsanvisningen i større omfang end tidligere benytter muligheden for, at forældre tilbydes pladser i andre områder, end der hvor de bor.
Forvaltningen vil inden sommerferien fremlægge en sag om muligheden for ændring af kriterierne for visiteringen til pladserne. Herunder vil det blive foreslået, at forældre som har
Byrådet 23.04.2007
230
fået tilbudt og modtaget en plads uden for eget eller naboskoledistriktet, vil blive opprioriteret til en plads i eget eller nabodistrikt.
Dagplejen er i Næstved normeret til i alt 1127 pladser og foreslås i sagen nednormeret med 40 pladser for delvis kompensation af merudgifterne.
Økonomi Den samlede anlægsudgift til etablering af 106 vuggestue- og 94 børnehavepladser vurderes til at kunne gennemføres for kr. 17.360.000 i 2007, som søges finansieret ved frigivelse af restbeløb til ny daginstitution på kr. 14.000.000 og ved tillægsbevilling på kr. 3.360.000.
Det forventes, at der senere i 2007 skal træffes endelig beslutning om yderligere anlægsbevilling til ny daginstitution på Maglebjerg-området.
I anlægsbudgettet for 2007 resterer der 2.625.000 kr. til indeklimaforbedring og fysisk arbejdsmiljø på dagtilbudsområdet.
Netto driftsudgiften til de ekstra pladser i 2007 udgør 3.750.000 kr. og er medtaget i budgetkontrollen pr. 1.3.2007, ved tilpasningen af demografien. Ubesatte stillinger i Dagplejen er indregnet i netto driftsudgiften med en besparelse på 2.300.000 kr.
Den årlige netto driftsudgift på 11.100.000 kr. indregnes i budgettet for 2008.
Økonomiafdelingen kan bekræfte, at der i anlægsbudgettet for 2007 er afsat 14.000.000 kr. til sikringen af pladsgarantien, samt at der resterer 2.625.000 kr. til forbedring af indeklima og fysisk arbejdsmiljø. Endvidere kan oplyses at nettodriftsudgifterne på i alt 3.750.000 kr. til ekstra pladser i 2007 er medtaget i budgetkontrollen pr. 1.3.2007.
Lovgrundlag Lov om Social Service.
Personalemæssige konsekvenser I forbindelse med udvidelse af antallet af pladser foretages beregning af personalenormeringen i de enkelte dagtilbud, jfr. de retningslinier, som Byrådet har godkendt for området.
Den samlede personalenormering udvides i takt med at de nye pladser tages i brug. Samlet udvidelse med ca. 27 medarbejdere.
Politisk behandling Udvalget for Børn og familie. Økonomiudvalget. Byrådet.
Sagens bilag Notat om pladsgaranti af 12. marts 2007.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at 1. Forslagene i notatets pkt. 7.1, som indebærer en udvidelse med 106 vuggestue- og 94 børnehavepladser godkendes.
Byrådet 23.04.2007
231
2. Der bevilges kr. 17.360.000 i anlægsbevilling, hvoraf de kr. 14,0 mio. frigives fra anlægsbudgettet og restbeløbet på kr. 3.360.000 ydes som tillægsbevilling.
3. Nettodriftsudgiften til de ekstra pladser i 2007 medtages i budgetkontrollen med i alt 3.750.000 kr.
4. Dagplejen nednormeres med 40 pladser fra 1.1.2007 med i alt 2.300.000 kr. og der er taget højde for nednormeringen i den totale nettodriftsudgift.
5. Endelig stillingtagen til udvidelsemuligheden i Fuglebjerg må afvente nærmere afklaring af skoleudbygningsplanen, flytning af biblioteket og fremtidig struktur fra børnetandplejen.
6. Der frigives 700.000 kr. fra puljen til forbedring af indeklima og fysisk arbejdsmiljø på dagtilbudsområdet, således at der kan igangsættes et arbejde med ekstern bistand til udarbejdelse af en fysisk udviklingsplan for det fremtidige kapacitetsbehov, bedst mulige udnyttelse af kapaciteten m.v. jf. notatets pkt. 6.21.
7. Der allerede nu tages stilling til, om der skal etableres et gæstepleje-/legestuehus i forbindelse med udvidelse af Himmelhøj.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 21.03.2007 Søren Revsbæk deltog i drøftelse af sagen, men ikke i beslutningen. Indstillingen anbefales med følgende bemærkninger: - Restanlægsbeløbet, der i pkt. 2 anbefales ydet som en tillægsbevilling udgør kr. 4,1 mio. og ikke kr. 3.360.000. - På et kommende møde får Udvalget forelagt en sag med forslag til, hvordan dagplejejobbet kan gøres mere attraktivt. - Plan med forslag til udarbejdelse af en fysisk udviklingsplan for det fremtidige kapacitetsbehov forventes forelagt for Udvalget i efteråret 2007. - Sag vedrørende etablering af et gæstepleje-/legestuehus i forbindelse med en udvidelse af Himmelhøj forelægges for Udvalget på et kommende møde. - Der udsendes en revideret pressemeddelelse.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 02.04.2007 Søren Dysted og Linda Frederiksen var fraværende. Anbefales.
Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Godkendt.
Bilag: Redegørelse om pladsgarantien Økonomi vurdering fra Teknisk Forvaltning Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
232
101. Indstilling om godkendelse af egnsteater i Næstved
Sagsbeh.: Jørgen Lykke Madsen
Sagsnr.: 2007-7877
Sagsfremstilling Et flertal i Byrådet godkendte 26. februar 2007 at indlede forhandlinger om
egnsteaterstatus med enten Aspendos/Produktion Fantasia eller Det Lille Turnéteater. I Byrådets beslutning indgik desuden, at f orvaltningen udarbejder kravspecifikation til de to teatre, der forelægges for Udvalget for Kultur og Fritid på Udvalgets møde den 5. marts 2007. Kravspecifikationen indgår som grundlag for Udvalget for Kultur og Fritids indstilling til Byrådet om forslag til egnsteater i Næstved fra 1. januar 2008. På baggrund af et oplæg fra forvaltningen drøftede Udvalget for Kultur og Fritid, hvilke krav man ønsker, at et evt. kommende egnsteater i Næstved skal kunne honorere. På baggrund af forvaltningens oplæg og Udvalget for Kultur og Fritids drøftelse har forvaltningen skriftligt anmodet de to teatre om en skriftlig tilbagemelding på følgende kulturpolitiske krav og udsagn: Teatret skal være for børn og unge og i samarbejde med institutionerne O1. Egnsteatret skal udvikle og fokusere på forestillinger og forestillingstyper for børn, unge og børnefamilier 02. Egnsteatret skal tilbyde dramapædagogik og undervisning til børn, unge og pædagoger i samarbejde med skoler, daginstitutioner m.fl. 03. Egnsteatret skal tage initiativ til fællesaktiviteter, fællesprojekter og store fællesproduktioner for børn og unge indenfor teatrets kompetencer. Initiativerne gennemføres som samarbejder mellem professionelle og amatører, hvor de professionelle virker som inspiratorer og sparringspartnere 04. Egnsteatret skal samarbejde med institutioner på kultur- og fritidsområdet, hvor der foregår aktiviteter for børn og unge – herunder Børnekulturhuset, Musik- og Kulturskolen og Ungdomsskolen
Fysisk placering
05. Det er vigtigt, at der spilles for børn og unge over alt i den nye kommune. MEN det er lige så vigtigt, at man har en fast og synlig base med en central placering. Et spillested hvor børn og voksne kan få gode oplevelser i et "rigtigt" teater
Spillesteder
06. Egnsteatret skal give børn og unge teateroplevelser på en ”rigtig” teaterscene, men skal samtidig sikre, at teatrets forestillinger også afvikles decentralt på de lokaliteter, hvor børn og unge er
Andet 07. Et egnsteater skal være en støtte og samarbejdspartner for vækstlaget. Sådan som f.eks. en idrætselite gavner bredden 08. Ud over egne teaterproduktioner bør et egnsteater også indgå i udviklingen af nye - såvel som eksisterende kulturelle tilbud 09. Kurser og workshops under professionel ledelse 10. Sikre opfyldelsen af de indikatorer til godkendelse af et egnsteater, der forventes at indgå i en ny egnsteaterlov – herunder krav om teatrets fysiske placering
Teatrenes tilbagemeldinger har været forelagt en faglig gruppe til udtalelse forud for Udvalget for Kultur og Fritids behandling. Faggruppen består af:
Byrådet 23.04.2007
233
Teaterleder Michael Ramlöse, Teatret Fair Play i Holbæk Jørgen Hvidtfeldt, formand for Næstved Teaterforening Lis Olsen, børnekulturkonsulent i Næstved
Faggruppens udtalelser kan sammenfattes således fordelt på de to teatre:
Det Lille Turnéteater At Det Lille Turnéteater kvalitetsmæssigt bedst opfylder krav specifikation ”01. Egnsteatret skal udvikle og fokusere på forestillinger og forestillingstyper for børn, unge og børnefamilier”. Dette er i overensstemmelse med egnsteaterbekendtgørelsens bestemmelse om, at egnsteatrets primære opgave er at producere teater for voksne, børn og unge. Det er dog arbejdsgruppens vurdering, at Det Lille Turnéteater i givet fald vil kunne løse øvrige opgaver, som de fremgår af kravspecifikationerne 02-09, hvis teatret udpeges som egnsteater. Aspendos/Produktion Fantasia At Aspendos/Produktion Fantasias kan opfylde kravspecifikation ”01. Egnsteatret skal udvikle og fokusere på forestillinger og forestillingstyper for børn, unge og børnefamilier”. Men det vurderes, at det ikke kan ske på samme høje kvalitetsniveau som Det Lille Turnéteater . Aspendos/Produktion Fantasias vil kunne løse kravspecifikationerne 02-09. Det vurderes dog, at det ikke er opgaver, man behøver et egnsteater til at løse. Særligt vedrørende den fysiske placering af et evt. kommende egnsteater konstaterer arbejdsgruppen, at begge teatre er uden stationære scener. Det Lille Turnéteater har dog administration og øvescene i Holmegaard.
Faggruppens samlede udtalelse inkl. kort CV for faggruppens medlemmer vedlægges sagsfremstillingen.
Supplerende bemærkninger Kunststyrelsen har oplyst, at der senest 1. april 2007 skal foreligge en rammeaftale mellem egnsteatret og Næstved Kommune med henblik på etablering af egnsteatret fra 1.1.2008. Forvaltningen vil derfor på grundlag af Udvalget for Kultur og Fritids beslutning udarbejde et forslag til rammeaftale for en endelig egnsteateraftale, der rummer Udvalget for Kultur og Fritids krav til et egnsteater. Rammeaftalen vil blive indgået med forbehold for Byrådets endelige godkendelse af Udvalget for Kultur og Fritids indstilling.
Repræsentanter fra Aspendos/produktion Fantasia og Det Lille Turnéteater deltager i mødet henholdsvis kl. 16.00 og kl. 16.30.
Politisk behandling Udvalget for Kultur og Fritids indstilling forelægges Byrådet den 23. april 2007.
Sagens bilag Forvaltningens enslydende henvendelse til de to teatre om kravspecifikationer Teatrenes tilbagemeldinger på kravspecifikationerne Faggruppens samlede udtalelse
Indstilling Forvaltningen indstiller:
At Udvalget for Kultur og Fritid indstiller til Byrådet, at Næstved indleder forhandlinger med Det Lille Turnéteater om at indgå en egnsteateraftale med Næstved Kommune fra 1. januar 2007.
Byrådet 23.04.2007
234
Beslutning Udvalg for Kultur og Fritid, 19.03.2007 Anbefales med virkning fra 1/1 2008 eventuelt senere i 2008.
På baggrund af den proces, som har forløbet fra 5. februar til 19. marts 2007 i Kultur- og Fritidsudvalget, mener Lars Hoppe Søe, Peder Bo Larsen og Carsten Bering ikke, at man kan påbegynde forhandlinger om en bindende egnsteateraftale, som i løbet af en 4-års periode kan koste 15-20 mio. kr. i drift, når statens andel og omkostninger til de fysiske rammer medregnes.
Beslutning Udvalg for Økonomi, Personale og overordnet Planlægning, 02.04.2007 Søren Dysted og Linda Frederiksen var fraværende. Oversendes til byrådet.
Beslutning: Byrådet, 23.04.2007 Kurt Petersen var fraværende. Der indgås aftale med Det Lille Turnéteater som egnsteater. Det drøftes med teatret og Kulturministeriet, hvornår aftalen træder i kraft. Venstre, Konservative og Radikale finder processen for valg af egnsteater kritisabel. Udvalget for Kultur og Fritid fremsender den endelige aftale til godkendelse i byrådet.
Bilag: Bilag-Aspendos.m.fl. Budgetoverslag
Bilag-Aspendos.m.fl. Respons på kravsspecifikation Bilag-Aspendos.m.fl.CV Fantasia Neander Paolo.doc Bilag-Aspendos.m.fl.Tillæg til egnsteateroplæg.doc Bilag-DLTBudgetoverslag.xls Bilag-DLTKommentarer til Budgetoverslaget.doc Bilag-DLTRespons på kravsspecifikationer.doc Bilag-Egnsteaterudtalelse Bilag-KravsspecifikationLilleTurneTeater Tilbage til toppen
Byrådet 23.04.2007
235
102. Skævdeling af specialundervisningstildelingen
Sagsbeh.: Jan Lindholm Heilmann
Sagsnr.: 1370-44217
Sagsfremstilling Byrådet behandlede den 26. marts skoleårets planlægning og besluttede, at sende den del, der omhandler specialundervisningen tilbage til fornyet behandling i Udvalget for Børn og Familie.
Udvalget for Børn og Familie behandlede sagen d. 11. april 2007 på baggrund af nedenstående sagsfremstilling.
Sagsfremstilling til Udvalget for Børn og Familie d. 11. april 2007: Forvaltningen kan fortsat ikke pege på én bestemt model, der yder fuldstændig retfærdighed ud fra objektive kriterier til skævvridning af specialundervisning. Den eneste parameter, der er forskningsmæssigt belæg for at anvende, er forældrenes uddannelsesbaggrund, som er et vigtigt parameter i Cepos-tallene, men det må erkendes, at datamaterialet ikke er stort, når det er et enkelt års afgangskarakterer, der anvendes, ligesom skævdelingen ikke tilgodeser skoler, hvor der er en erkendt særlig belastningsproblematik. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en model, hvor 2 mio. kr. tages ud af den samlede specialundervisningspulje på 22,3 mio. kr. og fordeles på de skoler, hvor antallet af optalte børnesager fra Børn – og Unge afdelingen ligger betydeligt over den procentvise andel, der må forventes ud fra elevtallet. Den resterende specialundervisningspulje på 20,3, mio. kr. fordeles efter model B2 med faktor 4,4. Forvaltningen foreslår, at andelen af børnesager procentmæssigt skal ligge mindst 5 procentpoint over den forventede andel ud fra børnetallet. Det må forventes, at skolerne også ved anvendelsen af antallet af børnesager vil kunne argumentere for, at dette parameter ikke giver et retvisende billede af skolens belastningsgrad, hvis skolen f.eks. har lagt en ekstraordinær forebyggende indsats ind, så problemstillinger ikke er endt i en børnesag. Det vil imidlertid ikke være muligt på nuværende tidspunkt at drage en sådan konkret vurdering af den forebyggende indsats med ind i tildelingsmodellen. Optællingen af børnesager på skoledistrikter afsluttes den 3. april 2007 hvorfor endelig beregningsmodel først kan foreligge umiddelbart efter påske og fremlægges på mødet. Hvis det er muligt fremsendes modellen med de konkrete beregninger d. 10. april 2007. Det er afgørende for skolernes planlægning, at udvalget træffer beslutning om fordelingsmodellen for det kommende skoleår, så de kender planlægningsgrundlaget senest med udgangen af april måned 2007. Forvaltningen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en model, der tager hensyn til skolernes forskelligheder og muligheder inden for fx distriktsstrukturen. Fremlæggelse af modeller under møde for Udvalget for Børn og Familie d. 11. april 2007: Under behandlingen af specialundervisningsfaktoren i Byrådet blev det anbefalet at se på modeller, der er mere konkret forankrede. Børne- og Kulturforvaltningen har derfor anvendt
Byrådet 23.04.2007
236
antallet af Børne- og unge sager i skoledistriktet efter en konkret optælling foretaget i ugen op til påskeferien og derefter omsat i konkrete modeller. Disse modeller kunne først foreligge på udvalgsmødet 11. marts. Modellerne blev gennemgået på mødet. Opgørelsen af børnesager er baseret på børn bosiddende i skoledistriktet. Opgørelsen er pr. familie. Bemærkninger til opgørelsen og modellerne er udarbejdet i notat til denne sag. Der er en markant forskel på antallet af børnesager på enkelte skoledistrikter, og udover den i sagsfremstillingen beskrevne model, hvor der forlods udtages en pulje på 2 mio. kr. til skoler med særligt mange sårbare børn, og resten af specialundervisningsresursen skævdeles til alle skoler efter Cepos/Epinion- modellen med faktor 4,4, har Forvaltningen udarbejdet endnu en model. I denne model tages forlods 3 mio. kr. ud til en pulje, hvor 2 mio. kr. fordeles til skoler med mere end 20 procent børnesager og 1 mio. kr. fordeles til skoler, der har mellem 10 og 20 procent børnesager, mens resten af specialundervisningspuljen skævdeles til alle skoler efter Cepos/Epinion-modellen med faktor 4,4. De konkrete beløb fremgår af tabel over specialundervisningsbudget 2007/08. Der er ligeledes udarbejdet oversigter med nøgletal i kronebeløb og i procent over de enkelte skolers afvigelse på resursen til specialundervisning i forhold til, hvad skolerne har til specialundervisning i skoleåret 2006/07.
Udvalget for Børn og familie anbefaler Byrådet modellen med 3 mio. kr. fordelt på 7 skoler og resten af resursen skævdelt til alle skoler efter Cepos/Epinion-modellen med faktor 4,4.
Af hensyn til skolernes mulighed for at færdiggøre deres normeringsberegninger og ansættelse af lærere, genbehandles sagen om specialundervisningsresursen efter aftale med Borgmesteren i Byrådet uden forudgående genbehandling i Udvalget for Økonomi, Personale og Overordnet Planlægning, idet sagen har været drøftet i dette udvalg i forbindelse med den tidligere behandling. Økonomi Skævdelingen har kun konsekvens for den enkelte skoles økonomi, da beløbet er indeholdt i den samlede ramme til skolevæsnet.
Politisk behandling Udvalget for Børn og Familie indstiller. Byrådet beslutter.
Sagens bilag Kommentarer til skævdelingsmodellerne inklusiv modellerne.
Indstilling Børne- og Kulturforvaltningen indstiller, at Udvalget drøfter de forelagte modeller og beslutter hvilken model, der skal lægges til grund for skævdelingen det kommende år, og at der nedsættes en arbejdsgruppe, der inden 15. november 2007 fremkommer med et oplæg til fremtidig fordeling af specialundervisningsmidlerne.
Beslutning Udvalg for Børn og Familie, 11.04.2007 Dusan Jovanovic og Søren Revsbæk var fraværende.
Byrådet 23.04.2007
237
Page 1 Page 2 Page 3 Page 4 Page 5 Page 6 Page 7 Page 8 Page 9 Page 10 Page 11 Page 12 Page 13 Page 14 Page 15 Page 16 Page 17 Page 18 Page 19 Page 20 Page 21 Page 22 Page 23 Page 24 Page 25 Page 26 Page 27 Page 28 Page 29 Page 30 Page 31 Page 32 Page 33 Page 34 Page 35 Page 36 Page 37 Page 38 Page 39 Page 40 Page 41 Page 42 Page 43 Page 44 Page 45 Page 46 Page 47 Page 48 Page 49 Page 50 Page 51 Page 52 Page 53 Page 54 Page 55 Page 56 Page 57 Page 58 Page 59 Page 60 Page 61 Page 62 Page 63 Page 64 Page 65 Page 66 Page 67 Page 68 Page 69 Page 70 Page 71 Page 72 Page 73 Page 74 Page 75 Page 76 Page 77 Page 78 Page 79 Page 80 Page 81 Page 82 Page 83 Page 84 Page 85 Page 86 Page 87 Page 88 Page 89 Page 90 Page 91 Page 92Made with FlippingBook - Online magazine maker