100. Forslag til sikring af pladsgarantien i Næstved.
Sagsbeh.: Johnni Helt
Sagsnr.: 2007-10781
Sagsfremstilling Der er meget store vanskeligheder for tiden med at opfylde pladsgarantien. Derfor har forvaltningen opgjort den aktuelle situation og hvilke tiltag der skal besluttes for at vi fortsat kan leve op til pladsgarantien på nuværende niveau med op til 3 måneders ventetid for tilflyttere. Der er ikke i denne sag medregnet flere vuggestuepladser, som kunne forbedre pladsgarantien for tilflyttere. Forventet pladsbehov er opgjort efter befolkningsprognose fra 2006, som er korrigeret med de faktiske afvigelser ifølge befolkningsopgørelse pr. 1.1.2007. Økonomiafdelingen har oplyst, at der er en bemærkelsesværdig afvigelse i forhold til tidligere opgørelser, idet antallet af 0 årige er steget med ca. 100 børn mere end forventet fra 2006 til 2007. Stigningen i 0 årige er opgjort til ca. 30 børn i netto tilflytning og ca. 70 børn ved højere fødselshyppighed end forventet. Der er regnet med, at ca. 15 % i gennemsnit af de 6 årige udskyder barnets skolegang, hvilket er lige i underkantet af gennemsnittet for skoleåret 2006/07. Forvaltningen vil fremover sætte større fokus på overgangen fra børnehave til skolen, således at børnehaverne og børnehaveklasserne bliver mere opmærksomme på vigtigheden af dette arbejde. Baggrunden for de alvorlige problemer, der er med opfyldelse af pladsgarantien er, 1) at børnetallet fortsat er stigende, 2) at det på trods af mange tiltag for rekruttering af nye dagplejere fortsat er vanskeligt at få ansat nye, når nogle stopper og 3) at de vuggestuepladser, som tidligere er besluttet i Næstved, først bliver færdige ultimo 2007. Derfor er der akut brug for flere pladser og forvaltningen lægger i denne sag op til, at der godkendes 106 vuggestue- og 94 børnehavepladser, som vil kunne tages i brug fra 1. maj og frem til slutningen af 2007. Endvidere lægges der op til, at der frigives kr. 700.000 til udarbejdelse af en fysisk udviklingsplan med ekstern bistand, således at der udarbejdes et grundlag for en prioritering og beslutning i Byrådet om den fremtidige pladsgaranti på dagtilbudsområdet, set i forhold til befolkningsudviklingen, efterspørgslen efter pladser og muligheden for løsning af forskellige arbejdsmiljøproblemer. Indtil de ekstra pladser er færdige, vil pladsgarantien kun kunne sikres ved, at Pladsanvisningen benytter den fleksibilitet, som heldigvis er medtaget i de godkendte retningslinier med de faglige organisationer. Her er der mulighed for – i kortere tid – at indskrive op til ca. 200 ekstra børn i de bestående fysiske rammer og, indtil kommunen får mulighed for at oprette flere pladser. Herudover er der mulighed for, at børn overflyttes fra dagpleje og vuggestue til børnehave i op til 4 måneder før de fylder 3 år. Det er nødvendigt, at Pladsanvisningen i større omfang end tidligere benytter muligheden for, at forældre tilbydes pladser i andre områder, end der hvor de bor.
Forvaltningen vil inden sommerferien fremlægge en sag om muligheden for ændring af kriterierne for visiteringen til pladserne. Herunder vil det blive foreslået, at forældre som har
Byrådet 23.04.2007
230
Made with FlippingBook - Online magazine maker